Danske borgmestre 1970-2018

Danske borgmestre 1970- 2018 Borgmesterarkivet rummer oplysninger om samtlige 1380 personer, der har siddet som borgmester i en dansk kommune efter kommunalvalget den 3. marts 1970 til og med den 1. januar 2018, hvor seneste valgperiode begynde. Første runde af oplysninger blev indsamlet i efteråret 2004. Samtlige af de daværende 271 kommuner modtag ultimo august 2004 et kort spørgeskema, hvori de blev bedt om at anføre kommunens borgmestre i perioden 1970-2004, samt angive nogle få supplerende oplysninger (såsom borgmestrenes fødselsår, deres erhvervsbaggrund og årsagen til at de forlod posten). I praksis foregik indsamlingen ved, at der på baggrund af oplysninger fra nyhedsmagasinet Danske Kommuner blev udfærdiget en oversigt over borgmestrene, som den enkelte kommune så blev bedt om at verificere eller rette i, samt tilføje de ekstra oplysninger, de blev bedt om. Fire kommuner svarede ikke på henvendelsen, hvorfor oplysninger om borgmestre fra disse stammer fra søgninger i aviser og lokale dagblade (se Rikke Berg & Ulrik Kjær: ”Den danske borgmester”, Syddansk Universitetsforlag, 2004). I efteråret 2011 blev der gangsat endnu en dataindsamlingsrunde. Pr. mail blev der rettet henvendelse til 29 kommuner og/ eller lokalhistoriske arkiver med henblik på at indhente baggrundsoplysninger om en række borgmestre, hvor disse manglede. Borgmesterarkivet er desuden siden 2004 løbende blev opdateret ved skift på borgmesterposterne på baggrund oplysninger på kommunernes hjemmesider samt i aviser og lokale dagblade.

2

Made with FlippingBook - Online magazine maker