158. Ansøgning om kommunal garantistillelse for låneomlægning - Fuglebjerg Forsamlingshus
Sagsbeh.: John Frejlev
Sagsnr.: 2013-29186
Sagsfremstilling Foreningen Fuglebjerg Forsamlingshus søger Næstved Kommune om en kommunal garantistillelse i forbindelse med omlægning af banklån til kreditforeningslån. Ansøgningen er vedlagt som bilag. I ansøgningen anføres det, at Forsamlingshuset i 2001 fik lavet et nyt køkken, som blev dyrere end forventet, og at banklånet derved også blev større. Fuglebjerg Forsamlingshus oplyser, at de har et banklån på 368.241 kr. til en rente på 14,050 %, og at de derfor betaler ca. 51.000 kr. i renter på lånet om året. Herudover har Forsamlingshuset et kreditforeningslån på 368.892 kr. og en kassekredit på 100.000 kr. De forskellige lån og foreningens regnskab er yderligere dokumenteret overfor administrationen. Foreningen Fuglebjerg Forsamlingshus anfører, at en omlægning af banklånet vil medføre færre renteudgifter, og derved gøre det muligt for Forsamlingshuset, at få økonomien til at hænge sammen. Fuglebjerg Forsamlingshus fungerer som et lokalt samlingspunkt for borgerne i lokalområdet. Det fremgår af foreningens vedtægter, at foreningens formål er at virke som møde-, spise- og samlingssted for egnens befolkning og foreninger, herunder med henblik på at afholde møder, udstillinger, opvisninger, fester og andre private arrangementer.
Administrationen har fået forelagt udlejningen for 2012. Denne udlejning er i fuld overensstemmelse med foreningens vedtægter.
I ansøgningen anføres det endvidere, at Fuglebjerg Forsamlingshus har et forpagterpar, der har stor opbakning hos borgerne, og at ordrebogen for 2013 næsten er fuld. Herudover påpeges det, at udlejningen i 2012 er steget med godt 60 pct. i forhold til 2011.
Næstved kommune har modtaget regnskab 2012, som udviser et overskud efter renter og afdrag på 15.447,30 kr.
Kommunalfuldmagten i forhold til støtte til forsamlingshuse Kommuner kan, med hjemmel i Kommunalfuldmagten, yde tilskud til etablering, modernisering og drift af private lokaler til forsamlingshuse/medborgerhuse, men kommunernes adgang til at yde støtte til sådanne private forsamlingshuse er dog samtidig begrænset af Kommunalfuldmagten. Ifølge Kommunalfuldmagten må kommuner ikke yde støtte til eller deltage i erhvervsmæssige aktiviteter. Baggrunden herfor er bl.a., at det ikke er en kommunal opgave at drive almindelig restaurationsvirksomhed eller yde støtte hertil. Det er således en forudsætning for, at en kommune kan yde støtte til tilvejebringelse af forsamlingshus-lokaler, at lokalerne fortrinsvis benyttes til formål, som kommunen lovligt kan støtte. Det må endvidere være en forudsætning, at den virksomhed, der i øvrigt drives fra de pågældende lokaler (fx udleje til private fester mv.) drives på en måde, der
Byrådet 10.09.2013
389
Made with FlippingBook - Online magazine maker