Referat af Byrådets møde d. 10.09.2013

150. Status på Byrådsmål 6

Sagsbeh.: Lise Bøgelund Nielsen

Sagsnr.: 2012-27867

Sagsfremstilling Regeringen udgav i marts måned 2013 ”Bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark”. Med dette udspil er det regeringens ønske, at vi i Danmark får en digital infrastruktur i verdensklasse, fordi dette er grundlag for en øget digitalisering og vækst. Udspillet indeholder 22 initiativer. Initiativer som fint, (på sigt), støtter byrådets mål 6 om bedre it-infrastruktur i Næstved Kommune (NK). Publikationen vedlægges til orientering.

Næstved Kommune skal dog ikke nu og her forvente hjælp til en udbredelse af selve mobildækningen i kommunen.

Regeringen har meldt ud, at den vil se på den manglende dækning i forbindelse med en frekvensauktion i 2016. Tilsvarende har formanden for KLs Teknik- og Miljøudvalg meldt ud, at ”Regningen for at lukke huller i bredbånds - og mobilnettet skal deles solidarisk af hele Danmark og ikke kun tilfalde de dele af landet, hvor problemet er størst”.

Tilbage er de lokale tiltag i kommunen som fastsættelse af masteleje, masteplacering og tiltag fra borgernes side.

Ejendomsudvalget har besluttet, at mastelejen fremadrettet skal sænkes til 25.000,- kr. pr. år. En yderligere sænkning af mastelejen kombineret med en sænkning af mastelejen for eksisterende master vil kunne motivere teleoperatørerne til en yderligere udbygning af sendenettet. Mastens placering og højde har indflydelse på dækningen og dermed i økonomien i løsningen. Ved placeringen af masten er der forskellige naturbeskyttelseshensyn, der skal respekteres. Forvaltningen af lovgivningen på området påvirker dermed også operatørernes økonomi i løsningen.

Lokalt kan borgergrupper gå i dialog med teleoperatørerne om konkrete dækningsproblemer, afprøvnings af ny teknologi eller som ”indkøbsforeninger”.

Der vedlægges samtidig status på kommunens arbejde med byrådsmål 6 – it- infrastruktur i kommunen som bilag, hvor der arbejdes med følgende initiativer:

1. Dialog med Erhvervs- og Vækstministeriet 2. Aftale om udrulning af højhastighedsforbindelser bl.a. ved kloakering 3. Krav til bredbåndsudrulning ved indgåelse af aftale om kommunalt telefoniindkøb

4. Regionale vækstforums initiativer 5. Borgernes brug af bredbåndsmåler 6. Nuværende dækning for mobil og bredbånd 7. Mastetilladelser og ændret lovgivning 8. Mastelejen sænkes fremover til 25.000,- kr. årligt 9. Bedre indendørs mobildækning 10. Informationsmøder med teleselskaberne 11. Information om mobiltelefoners modtageegenskaber

Økonomipåtegning Ikke relevant for nuværende.

Byrådet 10.09.2013

367

Made with FlippingBook - Online magazine maker