Referat af Byrådets møde d. 18.12.2012

243. Besvarelse af decisionsskrivelse vedr. 2010

Sagsbeh.: Susanne Rehn m.fl.

Sagsnr.: 2012-28094

Sagsfremstilling Social- og integrationsministeriet har fremsendt decisionsskrivelse vedr. Næstved Kommunes revisionsberetning for 2010. Decisionsskrivelsen omtaler kritik til Næstved Kommune omkring ledelsestilsynet på børne- og ungeområdet, voksenområdet samt pensionsområdet. De ansvarlige centre har udarbejdet nedenstående besvarelse til de relevante fagudvalg, Økonomiudvalg og byråd. Ledelsestilsynet har stor bevågenhed i dagligdagen. Både i form af udarbejdelse af overordnet beskrivelser for det enkelte område samt dokumentation for det udførte ledelsestilsyn. Opfølgningen sker ved revisionens årlige gennemgang samt ved dialog og sparring mellem de enkelte centre og Team Analyse og Controlling.

Nedenfor fremgår besvarelser fra de ansvarlige ledere:

Decisionsskrivelse vedrørende pensionsområdet for regnskabsår 2010 Social og Integrationsministeriet finder det kritisabelt, at revisionen af pensionsområdet har ledt til bemærkning for ledelsestilsynet på pensionsområdet. Borgerservice har følgende bemærkninger: Borgerservice overtog administrationen af udbetaling af folke- og førtidspension 1. juni 2009.

I årene inden da har der ikke været udført ledelsestilsyn på områderne.

I Borgerservice har der været en bevidst ledelsesmæssig prioritering af ledelsestilsyn, hvilket har medført, at pensionsområdet har været nedprioriteret af følgende årsager:

1. Der har ikke tidligere været foretaget ledelsestilsyn, hvilket ikke tidligere har givet anledning til revisionsbemærkninger. 2. Området er markant regelstyret, og en stor mængde af oplysninger, der har betydning for pensionsudbetalingen, tilgår systemet pr. automatik. 3. Området overgår til Udbetaling Danmark 1. marts 2013.

Primo 2011 udtalte Deloitte på møde, at Næstved Kommune blev nødt til at foretage en eller anden form for ledelsestilsyn på området fra og med 2010.

Næstved Kommune gjorde på den baggrund rede for, at der ville blive foretaget et risikorettet ledelsestilsyn for 2010 i 2011 og for 2011 i 2012.

Ledelsestilsynet for 2010, hvor der er udtaget en folkepensionssag og en førtidspensionssag pr. måned til kontrol af, om betingelserne for at hjemtage refusion er opfyldt, er afsluttet og afrapporteret den 21. december 2011.

Rapporten er den 21. december 2011 sendt til Deloitte pr. email.

Deloitte meddeler ved email af 29. december 2011 tilbage, at konklusionerne er gennemgået, og at der umiddelbart ikke er bemærkninger.

Ledelsestilsynet for 2011 blev afsluttet i maj 2012.

Byrådet 18.12.2012

564

Made with FlippingBook - Online magazine maker