Åbent referat for Byrådet
Mødedato 28.05.2013
Tid 18:30
Sted Byrådssalen, Teatergade 8
Medlemmer Anette Brix (C) Anne Grete Kamilles (F) Birgit Lund Terp (A) Carsten Rasmussen (A) Charlotte Mathiesen (V) Daniel Tarby Lillerøi (A) Dusan Jovanovic (A) Elmer Jacobsen (V) Evals Gruevski (A) Flemming Jay (V) Hans R. Hansen (V) Henning Jensen (A) Henning Jørgensen (B) Jesper Gersholm (u.p.) Jette Leth Buhl (F) John Lauritzen (A) Karsten Nonbo (V) Kirsten Devantier (V) Lars Hoppe Søe (B) Lene Koustrup Madsen (A) Linda Frederiksen (A)
Lisbet Skov (A) Michael Rex (A)
Næstved Kommune Rådhuset, Teatergade 8 4700 Næstved
Niels D. Kelberg (O) Otto V. Poulsen (V) Per Sørensen (A) Søren Dysted (A) Søren Revsbæk (V) Torben Nielsen (F)
Telefon 5588 5588
naestved@naestved.dk www.naestved.dk
Troels Larsen (V) Vivi Jacobsen (O)
Fraværende Henning Jensen Flemming Jay (sag nr. 76-96) Vivi Jacobsen – Thomas Palmskov er indkaldt som stedfortræder.
Gæster
Anmodning fra Venstre om, at sag 94 deles i 2. Et åbent og et lukket punkt. For stemte 14: V, C, B og O. Imod stemte 16: A, F og Jesper Gersholm.
Byrådet 28.05.2013
2
Indholdsfortegnelse:
Punkter på åben dagsorden: 75. Endelig vedtagelse af lokalplan 039 for bolig og erhverv ved
Mogenstrup Kro .............................................................................. 187
76. Forslag til lokalplan 046 for Hal 3, Næstved Hallerne ............... 189
77. Endelig vedtagelse af lokalplan 050 for glasindustri i Fensmark
....................................................................................................... 191
78. Rammeaftale 2014 til godkendelse/Udviklingsstrategi 2014 ... 193
79. Opfølgning på Byrådsmål 12..................................................... 196
80. Godkendelse af byrådsmål for 2014 ......................................... 198
81. Domfældte - delegering af afgørelser om udgang..................... 200
82. Parkering i bymidten - nedlæggelse af parkeringsfonden......... 202
83. Frigivelse af anlægsmidler til slidlagsarbejder i 2013............... 205
84. Anlægsregnskab - Integreret bibliotek på Korskildeskolen ...... 208
85. Grønt regnskab 2012 ................................................................ 210
86. Tiltrædelsesberetning fra BDO.................................................. 212
87. Fokus på øget deltagelse til kommunalvalget 2013 .................. 213
88. Nyt fælles navn til daginstitutionerne Regnbuen og Kildegården
....................................................................................................... 216
89. Årsberetning 2012 Kontoret for Risikostyring, Arbejdsmiljø og HR
....................................................................................................... 217
90. Årsberetning 2012 - Magtanvendelse ....................................... 218
91. Behandling af decisionsskrivelse vedrørende beretning om
revision af de sociale regnskaber for 2011 ..................................... 220
92. Ny masterplan for Maglemølle 2013 ......................................... 223
93. Flisværk ved Maglemølleområdet ............................................. 225
Punkter på lukket dagsorden: 94. Personalesag
95. Plansag
96. Ejendomssag
Byrådet 28.05.2013
186
75. Endelig vedtagelse af lokalplan 039 for bolig og erhverv ved Mogenstrup Kro
Sagsbeh.: Anja Andersen
Sagsnr.: 2013-20345
Sagsfremstilling Forslag til lokalplan 039 for bolig og erhverv ved Mogenstrup Kro og forslag til kommuneplantillæg nr. 16 for samme område har været fremlagt til offentlig høring fra 08.01-05.03.2013. Der blev i høringsperioden afholdt et borgermøde med deltagelse af ca. 50 borgere. Lokalplanen muliggør nye bredere og tidssvarende anvendelser af hotellet og kroen og skal aflyse en ældre lokalplan 6.L7.2B. Kommuneplantillægget åbner mulighed for, at området kan anvendes til blandet bolig - og erhverv. Lokalplanområdet omfatter Mogenstrup Kro, hotel og kongrescenter, der har været lukket i en årrække. Lokalplanen muliggør nye anvendelser af området, der, ud over fortsat drift af hotel- og kongrescenter, omfatter tæt/lave boliger, privat eller offentlig administration, liberalt erhverv, undervisningsformål, hospice, restauration, klinikker, laboratorier og lignende. Formålet med lokalplanen er desuden at muliggøre nedrivning eller ombygning af utidssvarende bebyggelse, opførelse af nybyggeri med respekt for kulturmiljøet omkring Mogenstrup Kirke, samt bevaring af krobygningen. Kroen er udpeget som bevaringsværdig i lokalplanen, grundet sin markante bygningskrop og beliggenhed op til kulturmiljøet. I høringsperioden er der modtaget bemærkninger til forslaget fra Vejdirektoratet, der oplyser, at indholdet i lokalplanen ikke giver anledning til indsigelse. Direktoratet anbefaler, at der tilføjes uddybende forklaringer til redegørelsesdelen vedrørende vejbyggelinje langs Præstø Landevej, adgangsforholdene og servitutter med videre.
Administrationen foreslår, at redegørelsen justeres som angivet i bemærkningerne fra Vejdirektoratet.
Der er desuden modtaget 2 kommentarer til lokalplanen fra en lokal borger, der fremfører, at muligheden for indretning af hospice skal fjernes fra lokalplanen med begrundelse i, at hospice kun vil generere få arbejdspladser. Han er i øvrigt tilfreds med planens indhold. Til kommentarerne skal administrationen anføre, at det vil være i konflikt mod bygherrens ønske om at fastlægge så brede anvendelsesmuligheder af området som muligt, og der ikke er planmæssig begrundelse for regulering af antallet af arbejdspladser i et givent område. Indsigelsen kan derfor ikke imødekommes. Derudover er der modtaget en kommentar fra Helge Adam Møller til planens bestemmelser for solceller. Han mener, at det er unødvendigt restriktivt at forbyde solanlæg på en stor del af lokalplanområdet og foreslår, at forbud mod solceller på tagflader mod Præstø Landevej fjernes. Til dette forslag har administrationen følgende kommentarer: Lokalplanen åbner mulighed for etablering af solceller udført i ensartet sort farve og mørkegrå rammer på tagflader, der vender væk fra Præstø Landevej og Bøgesøvej. Begrundelsen for dette er, at lokalplanområdet ligger inden for kirkebyggelinje omkring Mogenstrup Kirke og i et kulturmiljø, hvor arkitekturen og materialevalget skal underordnes kirken og kulturmiljøet. Ligeledes skal ny bebyggelse i kirkens og kroens umiddelbare nærhed opføres i traditionelle byggematerialer, og med et traditionelt arkitektonisk udtryk. Oplægning af solceller på tagflader, der er meget synlige i kulturmiljøet, vurderes at være i strid med de hensyn, der skal varetages i
Byrådet 28.05.2013
187
områder med en værdifuld kulturarv. Administrationen foreslår derfor, at lokalplanens bestemmelser for solceller fastholdes uændret.
På borgermødet om lokalplanforslaget blev der generelt udtrykt tilfredshed med planens indhold. En nabo til Mogenstrup Kro fremkom med indsigelse mod stiforløb for tæt på hans hjortefarm og oplyste, at stien vil være til gene for dyrene. Justeringen af stiforløbet vurderes at være uden betydning for indretningen af områdets friarealer, og administrationen foreslår derfor, at stien flyttes ca. 30 meter væk fra hjortefarmen. Der gennemføres desuden små redaktionelle ændringer af lokalplanen.
Lovgrundlag Lov om Planlægning
Politisk behandling Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet
Sagens bilag Rettelsesblad (udsendes i papir) Bemærkninger fra Vejdirektoratet Indsigelse fra Chris Hermansen Ændringsforslag fra Helge Adam Møller Referat af borgermøde (Bilagene udsendes kun elektronisk)
Indstilling Administrationen indstiller, at lokalplan 039 for bolig og erhvervsformål ved Mogenstrup Kro vedtages endeligt med de af administrationen foreslåede mindre ændringer og tilføjelser, der fremgår af rettelsesbladet. Beslutning Ejendomsudvalget, 29.04.2013 Søren Revsbæk var fraværende. Anbefales, idet "solceller og solpaneler" udgår af § 8.6, og der må ikke opsættes solceller og solpaneler i byggefelt A.
Økonomiudvalget, 06.05.2013 Lene Koustrup Madsen var fraværende. Anbefales.
Byrådet, 28.05.2013 Vivi Jacobsen og Henning Jensen var fraværende. Godkendt.
Bilag 039_Rettelsesblad_ØK_Byråd Vedr. Lokalplan 039 (Mogenstrup Kro) Indsigelse fra Chris Hermansen Pdf - Bemærkninger fra Vejdirektoratet Referat af borgermøde d. 21.02.13 for lokalplan 039 - Bolig og erhvervsformål ved Mogenstrup Kro Rettelsesblad 039 Tilbage til toppen
Byrådet 28.05.2013
188
76. Forslag til lokalplan 046 for Hal 3, Næstved Hallerne
Sagsbeh.: Jakob Carlé Zabel
Sagsnr.: 2012-76943
Sagsfremstilling Den Selvejende Institution Næstved Hallerne ønsker at opføre en ny hal ved Næstved Stadion, og har derfor afholdt konkurrence om udformningen og opførelsen af en ny multihal, der ud over at dække de idrætsrelaterede aktiviteter skal kunne rumme større arrangementer som koncerter, shows og udstillinger. Multihallen skal øge mulighederne for at afholde aktiviteter på nationalt og internationalt niveau og er en del af en vision om at skabe et fælleskulturelt mødested på et areal, der i forvejen rummer stadion og to idrætshaller. Næstved Byråd har besluttet, at vinderprojektet skal danne grundlag for lokalplanen. Da hallen udgør en væsentlig bygningsvolumen, skal lokalplanen sikre, at hallen placeres i sammenhæng og respekt for det omgivende boligområde. Lokalplanområdet udgør ca. 30 ha. og er beliggende syd for Næstved bymidte ved foden af den markante ås. Området omkring lokalplanområdet er generelt karakteriseret ved blandet boligbebyggelse, primært villakvarterer mod vest og større åbne grønne friarealer mod øst. Multihallen placeres i tæt tilknytning til eksisterende halanlæg. Der udlægges forplads mod vejforløbet Ved Stadion, der giver mulighed for dannelse af et aktivt byrum. Den resterende del af delområde 1 udlægges til rekreativt parkområde, der skaber et grønt og attraktivt byrum mod de tilstødende boligområder. Delområde 2 fastholdes som parkeringsområde. Lokalplanen regulerer placering og omfang af multihallen, samt indretning og anvendelse af de omgivende friarealer. Der er særlig fokus på miljøhensyn til de omkringliggende naboer. Lokalplanen indeholder derfor bestemmelser, der regulerer støjpåvirkning og muligheder for skiltning og reklamering mod boligkvarterer. Projektet er ved at blive VVM-screenet, og den foreløbige vurdering er, at der ikke skal udarbejdes en egentlig VVM-redegørelse. Afgørelsen forventes udsendt senest samtidig med den endelige lokalplan.
Lovgrundlag Planloven
Supplerende bemærkninger Vinderforslaget fremlagdes til orientering på Ejendomsudvalgets møde den 23.04.13.
Politisk behandling Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet
Sagens bilag Forslag til lokalplan 046
Byrådet 28.05.2013
189
Indstilling Administrationen indstiller, 1. At forslag til lokalplan 046 godkendes med henblik på offentliggørelse i 8 uger. 2. Der afholdes borgermøde i Næstvedhallen torsdag den 13. juni 2013 kl. 19.00. Beslutning Ejendomsudvalget, 13.05.2013 1. Anbefales med de af udvalget ønskede ændringer. Høringsperioden forlænges med 2 uger. Dansk Folkeparti kan ikke tiltræde lokalplanforslaget, da partiet ønsker, at placeringen skal være langs Rolighedsvej for at minimere gener for naboerne. 2. Godkendt
Økonomiudvalget, 21.05.2013 Lene Koustrup Madsen var fraværende. Ad 1: Anbefales.
Byrådet, 28.05.2013 Vivi Jacobsen, Henning Jensen og Flemming Jay var fraværende. Ad 1: Godkendt. Dansk Folkeparti kan ikke tiltræde lokalplanforslaget, da partiet ønsker, at placeringen skal være langs Rolighedsvej for at minimere gener for naboerne.
Bilag 046_UDKAST_ØK_Byråd Tilbage til toppen
Byrådet 28.05.2013
190
77. Endelig vedtagelse af lokalplan 050 for glasindustri i Fensmark
Sagsbeh.: Tine Smidt Jeppesen
Sagsnr.: 2012-72172
Sagsfremstilling Forslag til lokalplan 050 med tilhørende forslag til kommuneplantillæg nr. 24 til Næstved kommuneplan 2009 har været i høring til den 30. april 2013.
Der er modtaget to indsigelser.
Lokalrådet i Fensmark bifalder, at lokalplanen vil medvirke til at forbedre forholdene for Ardagh Glass, da det er en stor arbejdsplads. Omvendt er det en beklagelse, at 2 af de bevaringsværdige bygninger må nedrives, men godt at øvrige bevaringsværdige bygninger fastholdes.
Lokalrådet undrer sig over, at ønske om at reetablere den gamle brandvej til mosen ikke har kunnet tilgodeses, da Holmegaard Mose er et helt unikt område.
Bevaringsforeningen gør indsigelse mod, at glaskroen nedrives og peger på det kompromis, at kun bagbygningen nedrives. Herudover har foreningen en række bemærkninger og indsigelser i forhold til tildelingen af bevaringsværdier i den del af lokalplanområdet, der i kulturmiljøvurderingen kaldes ”værkstedsbyen”. Det er foreningens opfattelse, at værkstedsbyen, som samlet struktur/sammenhængende bebyggelse, skal gives bevaringsværdien 3 – 4, og at enkeltbygningerne bør have andre værdier, som beskrevet i foreningens indsigelse. Endelig vurderer foreningen, at visualiseringen ikke viser det beplantningsbælte, som er angivet i § 9.1. Foreningen er enig i, at et plantebælte med bunddække er en god idé, men at 1 meters bredde er for lidt.
I borgermødet deltog alene lokalrådet, og debatten på mødet koncentrerede sig derfor om adgangs- og parkeringsforhold ved Holmegaard Mose.
Centrets bemærkninger til indsigelserne fremgår af notat til sagen.
Ardagh oplyser til lokalplanen redegørelses side 17, at der ikke hentes procesvand uden for lokalplanområdet. Jf. rettelsesblad til lokalplanen foreslås sætningen herom slettet fra lokalplanen.
Lovgrundlag Planloven. Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Supplerende bemærkninger Ejendomsudvalget besluttede, den 15.10. 2010, at det ikke var lokalplanpligtigt at opføre 6.000 m2 telthaller, og at bebyggelsesprocenten kunne øges fra 50 til 57 %.
Ejendomsudvalget besluttede den 13.08.2012, at der skal udarbejdes et tillæg til lokalplan F 17.2 med henblik på at åbne mulighed for nedrivning af glaskroen.
Byrådet 28.05.2013
191
Den 03.12.2012 besluttede Ejendomsudvalget at indkalde idéer til den forestående planlægning i henhold til planlovens § 23c.
Den 28.01.2013 drøftede Ejendomsudvalget de indkomne idéer og henholdt sig til centerets bemærkninger til de enkelte forslag.
Samtidig anbefalede Ejendomsudvalget, at Økonomiudvalget delegerer kompetencen til, at Ejendomsudvalget kan indstille forslaget til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg direkte til byrådet. Dette blev den 04.02.2013 godkendt af Økonomiudvalget.
Byrådet godkendte den 26.02.2013, at lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg blev sendt i høring.
Politisk behandling Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet
Sagens bilag Indsigelser Notat fra administrationen (Bilagene udsendes kun elektronisk) Rettelsesblad til lokalplan 050
Indstilling Administrationen indstiller: 1.
At lokalplan 050 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 15 godkendes til endelig vedtagelse med en mindre ændring af lokalplanens redegørelse jf. rettelsesblad, samt at bredden på det i § 9.1 nævnet plantebælte øges til 1,5 meter. 2. At muligheden for, at Næstved Kommune kan medvirke til en forbedring af adgangsforholdene til Holmegaard Mose, oversendes til Teknisk udvalg.
Beslutning Ejendomsudvalget, 13.05.2013 Anbefales
Økonomiudvalget, 21.05.2013 Lene Koustrup Madsen var fraværende. Ad 1 og 2: Anbefales. Torben Nielsen står frit til byrådets behandling.
Byrådet, 28.05.2013 Vivi Jacobsen, Henning Jensen og Flemming Jay var fraværende. Ad 1 og 2: Godkendt.
Bilag 050_Rett.bl._ØK_Byråd Administrationens bemærkninger til indsigelser indsigelse bevaringsforening
indsigelse lokalråd rettelsesblad 050
Tilbage til toppen
Byrådet 28.05.2013
192
78. Rammeaftale 2014 til godkendelse/Udviklingsstrategi 2014
Sagsbeh.: Marina Brandt Jørgensen
Sagsnr.: 2013-23311
Sagsfremstilling Der fremlægges forslag til Rammeaftale 2014: Udviklingsstrategi 2014 mellem de 17 kommuner samt Region Sjælland. Der fremlægges også allonge om kommunernes specialundervisning i folkeskolen. KKR Sjælland har behandlet aftalerne på sit møde den 10. april 2013 og anbefaler aftalerne til godkendelse. Kommunerne har koordineringsforpligtelsen og ansvaret for rammeaftalerne på servicelovens område (jf. BEK nr. 205 af 13/3-2011) og på specialundervisnings-området (jf. BEK nr 381 af 28/4-2012). Rammeaftalen består af to dele - en udviklingsstrategi (kapacitetsbehov, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomistyringsdel). De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet skal ifølge lovgivningen årligt senest den 1. juni 2013 indgå en aftale om udvikling på det specialiserede social- og undervisningsområde. Udviklingsstrategien bygger på KKR Sjællands syv principper for samarbejde på det specialiserede social- og undervisningsområde, som samtlige 17 kommunalbestyrelser har tilsluttet sig. Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud. Der skal således indgå et samlet skøn for behovet for regulering i antallet af tilbud. Kapacitetsbehov: På baggrund af regionens og kommunernes tilbagemelding er hovedkonklusionen, at der på kapacitetssiden samlet set er de pladser til rådighed, der er behov for, og behovet for regulering i antal af pladser er begrænset. Spørgsmålet om kapacitet på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger indgår i styringsaftalen, der forelægges KKR Sjælland august 2013. Fokusområder Med udviklingsstrategien aftales årligt en række fokusområder, som kommunerne arbejder med i det pågældende år. På politikertemamøde 1. marts 2013 blev fokusområderne for 2014 drøftet og anbefaling af fokusområder for 2014 er : Ministertema 2014: Godkendelse og tilsyn Senhjerneskadede herunder pensionsreformens betydning Metodeudvikling herunder evidens & effekt og med misbrugsområdet og nyspecialisering som mulige cases Psykiatriområdet herunder pensionsreformens betydning Forpligtende samarbejde herunder organisatorisk og økonomisk og med dobbeltdiagnoser og ADHD som mulige cases Ministertema 2014: Godkendelse og tilsyn Som led i udarbejdelse af udviklingsstrategierne for 2014 drøftes mellem kommuner og regioner, hvordan det fremtidige samarbejde om opgaven mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges, så der tages hensyn til både kommuner, regioner og private som driftsherre, til kommunerne som købere af pladser i tilbuddene og til, at socialtilsynet kan udfylde den rolle, som de får efter loven.
Byrådet 28.05.2013
193
Senhjerneskadede herunder pensionsreformens betydning I 2013 og 2014 arbejdes med kommunernes indsats på senhjerneskadeområdet, som et tværkommunalt projekt. Projektet er tiltrådt af KKR Sjælland på møde 5. februar 2013 og præsenteret på politikertemadagen 1. marts 2013. Projektet skal synliggøre kommunernes indsats på området og bidrage til at sikre, at Socialstyrelsens forløbsprogram følges i kommunerne samt være med til at sikre implementeringen af KLs anbefalinger omkring udvikling af det tværkommunale samarbejde på området. Projektet skal sikre, at KL’s mål om at kommunerne råder over og anvender den rette palet af specialkompetencer opnås. Særligt for 2014 arbejdes der på området dog herudover med særlig fokus på, hvilke konsekvenser den nylig vedtagne førtidspensionsreform har på området, ligesom der også sættes fokus på, hvordan der kan arbejdes med evidens på dette område med henblik på at få implementeret konkrete metoder herfor. Metodeudvikling herunder evidens og effekt og med misbrugsområdet og nyspecialisering som mulige cases. Metodeudvikling belyses som faglig metodeudvikling både generelt som tendenser herunder med nyspecialisering som case og mere specifikt/konkret med misbrugsområdet som case. Herunder er det også væsentligt at belyse evidens og effekt som tiltagende krav til dokumenteret effekt af indsatserne på det sociale område. Det er målsætningen, at arbejdet med fokusområdet skal skabe grundlag for fælles metodeudvikling og fælles udvikling af indsatsen. I fokusområdet lægges, efter forslag fra brugerorganisationerne i det regionale dialogforum, også vægt på måling/kortlægning af kompetencerne i tilbuddene. Psykiatriområdet herunder pensionsreformens betydning. I 2014 vil følgende temaer være centrale og således blive gjort til genstand for analyse og drøftelse af udviklingsperspektiver: 1) Specialisering med fokus på kommunernes organisering af tilbud på psykiatriområdet. 2) Udvikling og kvalitet i pladser til borgere med psykiatriske diagnoser. 3) Førtidspensionsreformens betydning på psykiatriområdet. 4) Behandlingspsykiatri/socialpsykiatri, snitflader og opgaveløsning mellem kommuner og Region. Forpligtende samarbejde herunder organisatorisk og økonomisk og med dobbeltdiagnoser og ADHD som mulige cases. Udgangspunktet er et ønske fra kommunerne om at samarbejde om tilbud til borgerne, især når der er tale om målgrupper med helt særlige behov, der kræver særlige kompetencer og indsatser. Kommunerne ønsker at styrke den højt specialiserede indsats gennem samarbejde. Kommunerne vil, for særligt udvalgte målgrupper, hvor der er behov for øget koordinering eller planlægning kommunerne imellem, deltage i en kortlægning af organiseringen af indsatsen på disse områder mhp. at sikre og videreudvikle den specialiserede indsats.
Politisk behandling Omsorgsudvalget d. 29/4 2013 Børneudvalget d. 6/5 2013 Sundhedsudvalget d. 13/5 2013 Økonomiudvalget d. 21/5 2013 Byrådet d. 28/5 2013
Byrådet 28.05.2013
194
Sagens bilag Udviklingsstrategi 2014 Allonge om specialundervisning i folkeskolen Oversigt over paragrafområder Tilbudsoversigt Oversigt over lands- & landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger (Bilagene udsendes kun elektronisk)
Indstilling Administrationen indstiller, at rammeaftalen godkendes udviklingsstrategi for 2014.
Beslutning Omsorgsudvalget, 29.04.2013 Lars Hoppe Søe og Lisbet Skov var fraværende. Anbefales
Børneudvalget, 06.05.2013 Dusan Jovanovic var fraværende. Anbefales Sundhedsudvalget, 13.05.2013 Flemming Jay var fraværende. Anbefales Økonomiudvalget, 21.05.2013 Lene Koustrup Madsen var fraværende. Anbefales.
Byrådet, 28.05.2013 Vivi Jacobsen, Henning Jensen og Flemming Jay var fraværende. Godkendt.
Bilag Allonge Specialundervisning i Folkeskolen (jf.
Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Paragrafområder i rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Rammeaftale 2014-Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Tilbudsoversigt - Udviklingsstrategi 2014 (2).docx Tilbage til toppen
Byrådet 28.05.2013
195
79. Opfølgning på Byrådsmål 12
Sagsbeh.: Inge Selch
Sagsnr.: 2012-16515
Sagsfremstilling Ældreområdet igangsatte januar 2012 hverdagsrehabiliteringsprojektet ”Øvelse gør mester”, og afledet af dette, blev Byrådsmål 12 formuleret, ” Ældre i Næstved Kommune skal i så vid udstrækning som muligt være selvhjulpne og leve et liv på egne præmisser”. Udgangspunktet for projektet er, at der på sigt vil være begrænset resurser til rådighed for ældreområdet både i forhold til økonomi og medarbejdere, hvorfor det er nødvendigt at overveje, hvordan resurserne bedst muligt bliver anvendt på sigt. Samtidigt er der i de senere år forsket i mulighederne for, hvordan ældre mennesker kan holde sig friskere op i en høj alder. Disse faktorer tager projektet afsæt i. Såvel visitationen som driften på ældreområdet har arbejdet målrettet på at nå de mål, der er sat for projektet. Der er tale om et projekt, hvor der arbejdes med at ”mind - settet” på ældreområdet ændres, således at medarbejdernes tilgang til den service, der skal leveres, baserer sig på en resursetænkning frem for en mangeltænkning, hvilket naturligt betyder en del i forhold til borgernes forventninger om service. Der er således tale om et organisationsprojekt samtidigt med at dialogen med brugeren og dennes pårørende skal sikre en reel forventningsafstemning. Projektet er kommet godt fra start, skønt at der har været visse udfordringer i forhold til logistik i forhold til afholdelse de dialogbaserede visitationer, registrering af tests og dermed at høste resultaterne af indsatsen. Der er dog tegn på at startvanskelighederne er mindsket væsentligt, og på sigt ses der frem mod en mere automatisk it-løsning. Det blev muligt først i 2013 at nå det mål, der var sat for projektet om, at 30% af nyvisiterede ældre opnår gennem målrettet råd og vejledning - og træningsindsats i en periode på 6-8 uger at være selvhjulpne og kan leve et liv på egne præmisser. Projektet har fået ganske fin presseomtale, hvor borgere/ brugere har stået frem og fortalt om deres deltagelse i projektet. Ældrerådet slutter godt op om projektet i form af afholdelse af borgermøder, hvor der bliver informeret om projektet og også om hvilke tiltag den enkelte ældre kan gøre for at holde sig aktiv høj op i årerne. Disse borgermøder gentages i 2013.
Projektet er udrullet i alle 4 distrikters ude – grupper, og der arbejdes på en plan for udrulning på plejecentrene, der igangsættes 1. januar 2014.
Projektet fortsætter frem til 2015.
Lovgrundlag Servicelovens §86
Påtegning om personalemæssige konsekvenser Et større kompetenceprojekt er afviklet og der planlægges for øjeblikket de konkrete kompetencetiltag i forhold til udrulningen på plejecentrene.
Politisk behandling Omsorgsudvalget Byrådet
Byrådet 28.05.2013
196
Sagens bilag Byrådsmål 12 (Udsendes kun elektronisk)
Indstilling Administrationen indstiller, at opfølgningen på Byrådsmål 12 godkendes
Beslutning Omsorgsudvalget, 29.04.2013 Lars Hoppe Søe og Lisbet Skov var fraværende. Anbefales
Byrådet, 28.05.2013 Vivi Jacobsen, Henning Jensen og Flemming Jay var fraværende. Godkendt.
Bilag Opfølgning på Byrådsmål nr. 12 Tilbage til toppen
Byrådet 28.05.2013
197
80. Godkendelse af byrådsmål for 2014
Sagsbeh.: Lotte Riberholt Andersen
Sagsnr.: 2013-16996
Sagsfremstilling Byrådet skal én gang årligt godkende byrådsmål for det kommende år jævnfør Grundlag for målstyring. Byrådsmålene bliver dermed ét af udgangspunkterne for fagudvalgenes arbejde med mål i forbindelse med budgetarbejdet i fagudvalgene. På budgetseminaret d. 2. marts drøftedes byrådsmålene for 2013. På den baggrund har administrationen revideret byrådsmålene – især i forhold til de handlinger, der skal finde sted i 2014. I 2013 godkendtes 14 byrådsmål. Men det forventes, at byrådsmål 11 opfyldes i 2013. Byrådsmål 11 har følgende formulering ” I 2013 udarbejdes en strategi for de grønne områder, hvor adgang til bynær natur understøtter motion, idræt, kultur- og friluftsli v”. Derfor fremlægges for 2014 i alt 13 byrådsmål til godkendelse. Opfølgningen på byrådsmålene vil ske som separate sager i byrådet løbende henover året, som det også har været tilfældet i 2012. Denne praksis er fastsat i Grundlag for målstyring.
Politisk behandling: Økonomiudvalget 21. maj 2013 Byrådet 28. maj 2013
Sagens bilag Byrådsmål 1: Inden udgangen af 2017 samles en række uddannelser i Campus Næstved. Byrådsmål 2: Vi skal fremme børns læring i skole og dagtilbud, så resultaterne bliver bedre.
Byrådsmål 3: Fastholdelse af børn og unge i uddannelse. Byrådsmål 4: Børn og unge i Næstved Kommune trives.
Byrådsmål 5: Næstved Kommune vil via en erhvervspolitisk indsats bidrage til virksomhedernes vækst og jobskabelse og tiltrække nye virksomheder til kommunen. Byrådsmål 6: Næstved Kommune vil aktivt fremme udbygningen af it-infrastrukturen på by og på land. Byrådsmål 7: Den fysiske infrastruktur skal være af høj standard, så trafikanterne tilbydes sikre, trygge, hurtige og bekvemme vilkår. Byrådsmål 8: CO2-udledningen reduceres med 30% inden 2020 i Næstved Kommune som geografisk område. Virksomheden Næstved Kommune skal bidrage til det samlede mål ved at reducere CO2-udledningen med 2% pr. år indtil 2025. Byrådsmål 9: Borgernes sundhed og fritidsliv skal kobles sammen i et nyt vandkulturhus, der giver unikke oplevelser og hvor man mærker Næstved Kommunes nære forhold til vand ved at funktionalitet og arkitektur flyder sammen. Byrådsmål 10: Der afholdes fra 2014 årligt minimum 2 store events, der tiltrækker publikum fra ind- og udland. Byrådsmål 11: Ældre i Næstved Kommune skal i så vid udstrækning som muligt være selvhjulpne og leve et liv på egne betingelser. Byrådsmål 12: I Næstved Kommune mærker civilsamfundet indflydelse gennem inddragelse, dialog og understøttelse af det aktive medborgerskab og frivillighed. Byrådsmål 13: Middellevetiden for borgere i Næstved Kommune skal forlænges. (Bilagene udsendes kun elektronisk)
Byrådet 28.05.2013
198
Indstilling: Administrationen indstiller, at udkast til byrådsmål for 2014 godkendes.
Beslutning Økonomiudvalget, 21.05.2013 Lene Koustrup Madsen var fraværende. Anbefales.
Byrådet, 28.05.2013 Vivi Jacobsen, Henning Jensen og Flemming Jay var fraværende. Godkendt.
Bilag 2014 - Byrådsmål 2 - Vi skal fremme børns læring i skole og dagtilbud, så resultaterne kan blive bedre. 2014 - Byrådsmål 1 - Inden udgangen af 2013 samles en række ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og efteruddannelser i Campus Næstved 2014 - Byrådsmål 10 - Der afholdes fra 2013 årligt minimum 2 store events, der tiltrækker publikum fra ind- og udland. 2014 - Byrådsmål 11 - Udvikling af borgernes mulighed for at leve et liv på egne præmisser både individuelt og sammen med andre. 20134- Byrådsmål 12 - Styrket medborgerskab, øget dialog og mulighed for reel inddragelse. 2014 - Byrådsmål 3 - Uddannelse til alle 2014 - Byrådsmål 6 - Kortlægning af IT-infrastrukturen i hele Næstved Kommune. 2014 - Byrådsmål 7 - Den fysiske infrastruktur i Næstved Kommune skal være af høj standard, således at trafikanterne tilbydes sikre, trygge, hurtige og bekvemme vilkår. 2014 - Byrådsmål 8 - CO2 udledningen reduceres med 30% inden 2020 i Næstved Kommune som geografisk område. 2014 - Byrådsmål 9 - Vandkulturhus. 2014, Byrådsmål 4 (udkast) 2014, Byrådsmål 5. 2014 - Byrådsmål 13 - Middellevetiden for borgere i Næstved Kommune skal forlænges. Tilbage til toppen
Byrådet 28.05.2013
199
81. Domfældte - delegering af afgørelser om udgang
Sagsbeh.: Mona Lisa Pedersen
Sagsnr.: 2013-17012
Sagsfremstilling I tilfælde hvor en udviklingshæmmet person har fået dom til ophold i institution, underlægges den pågældende bestemmelserne om udgangstilladelse efter straffeloven. Kommunerne har efter serviceloven pligt til at sørge for ophold til personer, der efter dom skal anbringes i en boform for personer med betydeligt nedsat psykisk funktionsevne.
Efter bekendtgørelsen om udgangstilladelse træffer Kommunalbestyrelsen afgørelse om
Adgang til at færdes indenfor matriklen (institutionens område) - med eller uden ledsagelse.
Adgang til at færdes udenfor matriklen i maks. 3 timer pr. døgn - med eller uden ledsagelse.
Udgang med ledsagelse udenfor matriklen i mere end 3 timers varighed, når tilladelse gives enkeltvis.
Udgang til uopsættelig indlæggelse på somatisk hospital med underretning til Statsadvokaten.
Alle andre former for udgange, f.eks. udgang med overnatning og adgang til at arbejde uden for matriklen afgøres af Statsadvokaten efter indstilling fra Fællessekretariatets kriminalpræventive tilsyn.
Ved afgørelsen om tilladelse til udgang skal især lægges vægt på hensynet til retssikkerheden, herunder de forhold, som begrundede dom til anbringelse.
Der skal træffes afgørelse på grundlag af den pågældende beboers psykiske tilstand på det aktuelle tidspunkt for ansøgning om udgang, hvilket kan være flere gange dagligt.
For at sikre den praktiske procedure og den dømtes friheder i dagligdagen bør afgørelserne om udgang træffes af Socialpædagogisk Center, som er det Center, der har etableret botilbud til domfældte udviklingshæmmede. P.t. bor der 3 domfældte udviklingshæmmede, som er underlagt udgangsbestemmelserne.
Som følge heraf foreslås, at Byrådet delegerer afgørelserne om udgang til lederen af Socialpædagogisk Center.
Det skal bemærkes, at udgangsbekendtgørelsen ikke kan forvaltes af private botilbud, da afgørelser om udgang er en myndighedsafgørelse. Personer, der får dom til anbringelse, skal således bo i eller flyttes til et kommunalt botilbud, hvor kompetencen kan delegeres til lederen.
Lovgrundlag Straffelovens § 73 a.
Byrådet 28.05.2013
200
Bekendtgørelse nr. 200 om udgangstilladelse af 25-03-2004 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1184 af 06-12-2012.
Politisk behandling Omsorgsudvalget Økonomiudvalget Byrådet
Sagens bilag Retningslinjer (udsendes kun elektronisk)
Indstilling Administrationen indstiller, 1. at retningslinjer om for administration af udgangsbestemmelser for domfældte udviklingshæmmede godkendes og 2. at afgørelse om udgang efter straffeloven delegeres til lederen af Socialpædagogisk Center.
Beslutning Omsorgsudvalget, 13.05.2013
1. anbefales 2. anbefales
Økonomiudvalget, 21.05.2013 Lene Koustrup Madsen var fraværende. Ad 1 og 2: Anbefales.
Byrådet, 28.05.2013 Vivi Jacobsen, Henning Jensen og Flemming Jay var fraværende. Ad 1 og 2: Godkendt.
Bilag Retningslinjer for administration af udgangsbestemmelser for domfældte udviklingshæmmede Tilbage til toppen
Byrådet 28.05.2013
201
82. Parkering i bymidten - nedlæggelse af parkeringsfonden
Sagsbeh.: Jørgen Gerner Hansen
Sagsnr.: 2013-15782
Sagsfremstilling Det er vanskeligt, at tilvejebringe nye parkeringspladser i bymidten, både på privat grund og på offentlige arealer. Ved nybyggeri og ved ændret anvendelse af ejendomme er der i bygningsreglement og i lokalplaner krav til etablering af parkeringspladser på egen grund. Kan kravet ikke opfyldes, kan der meddeles dispensation. Som vilkår for dispensation kan kommunen opkræve et beløb svarende til omkostningerne ved etablering af en plads inkl. køb af grundareal. Kommunen skal så tilvejebringe en p-plads i rimelig afstand fra byggeriet. Hele bymidten kan betragtes som værende inden for grænsen, inden for 5 år. Hvis en erstatningsplads ikke etableres, skal grundejeren have tilbagebetalt sit bidrag. Kravet om etablering parkeringsplads har en meget uheldig indvirkning på nye anvendelser af butikslokaler i bymidten, så fx cafeer, restauranter og lignende opgiver at etablere sig. Indtil der måtte blive truffet beslutninger om etablering af egentlige p-huse eller anden parkering ude af niveau, er det vanskeligt at finde steder, hvor det er rimeligt at lave nye p-pladser, og det er også sket, at bidrag er blevet betalt tilbage. Det er centerets opfattelse, at bymidten netop nu har mere brug for aktiviteter i butikkerne end for p-pladser, og i erkendelse af, at erstatningspladser er svære at etablere, foreslås det, at der ved ændret anvendelse inkl. mindre bygningstilpasninger, men ikke ved nybyggeri eller større ombygninger, gives dispensation fra p-krav, der ikke kan opfyldes på egen grund, uden krav om bidrag til p-fond.
Retningslinjen foreslås at gælde indtil der foreligger en vedtaget politik, der fastlægger placering og indretning af bymidteparkering i et længere perspektiv.
Vedtages forslaget, vil der være et mindre beløb i p-fonden, der skal tilbagebetales ud fra ligelighedsbetragtninger, og det kan ikke afvises, at enkelte, der har opgivet at gennemføre et projekt på grund af p-krav, vil føle sig forkert behandlet. Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse kan oplyse, at saldoen i P-fonden p.t. er 262.462,03 kr., hvori er fratrukket et beløb på 15.579,87 kr., som henstår til modregning ved næste overførsel til anlæg. Skal de 2 bidrag, som p.t. står i fonden tilbagebetales, vil dette beløbe sig til i alt 278.041,90 kr.
Lovgrundlag Planlov og Byggelov
Politisk behandling Økonomiudvalget Teknisk Udvalg Ejendomsudvalget Byrådet
Sagens bilag Notat fra Center for Plan og Erhverv (Udsendes kun elektronisk)
Byrådet 28.05.2013
202
Indstilling Administrationen indstiller, 1.
at der ved ændret anvendelse af bygninger i kommuneplanens bymidte kan gives dispensation fra P-krav, der ikke kan opfyldes på egen grund, uden indbetaling til P-fond og,
2. at denne retningslinje bortfalder, når der er truffet beslutning om en parkeringsplan for bymidten og,
3. at sagen sendes i høring i TU og EU, inden behandling i Byrådet.
Beslutning Økonomiudvalget, 18.03.2013 Lene Koustrup Madsen var fraværende. Oversendes til Ejendomsudvalget og Teknisk Udvalg inden den genbehandles i Økonomiudvalget. Supplerende sagsfremstilling til Ejendomsudvalget Center for Plan og Erhverv kan anbefale, at Ejendomsudvalget anbefaler indstilling 1. og 2., og at der udarbejdes et lokalplantillæg til gældende lokalplaner, subsidiært at der udarbejdes en ny bymidtelokalplan, der indeholder bestemmelser om parkering, når der er truffet beslutning om en parkeringsplan for bymidten.
Bilag tilknyttet efter Økonomiudvalgets behandling: Cafe Pyramiden, ansøgning (udsendes kun elektronisk)
Indstilling Administrationen indstiller, at den supplerende sagsfremstilling fra Center for Plan og Erhverv anbefales over for Økonomiudvalget.
Beslutning Ejendomsudvalget, 09.04.2013 Niels Kelberg var fraværende. Udsat til ekstraordinært møde den 23.4.2013.
Teknisk Udvalg, 15.04.2013 Teknisk Udvalg anbefaler indstilling 1 og 2.
Ejendomsudvalget, 23.04.2013 Michael Rex var fraværende.
Tilbagesendes Økonomiudvalget, idet Ejendomsudvalget anbefaler, at der fastsættes en enslydende betaling på grundlag af 1 parkeringsplads pr. 50 m2, indtil der foreligger en masterplan for bymidten og Campus. Betalingen udgør ca. kr. 50.000 pr. plads.
Økonomiudvalget, 06.05.2013 Lene Koustrup Madsen var fraværende. Ad 1 og 2: Anbefales. Søren Revsbæk fastholder Ejendomsudvalgets anbefaling.
Byrådet, 28.05.2013 Vivi Jacobsen, Henning Jensen og Flemming Jay var fraværende. Ad 1 og 2: Godkendt med den tilføjelse, at beslutningen evalueres om 1 år og at det anbefales at der igangsættes masterplan/parkeringsplan for bymidten.
Byrådet 28.05.2013
203
Bilag Cafe Pyramiden, ansøgning Notat til brug for nedlæggelse af parkeringsfonden Tilbage til toppen
Byrådet 28.05.2013
204
83. Frigivelse af anlægsmidler til slidlagsarbejder i 2013
Sagsbeh.: Morten Toft Hansen
Sagsnr.: 2013-21698
Sagsfremstilling Byrådet besluttede på mødet den 2. april 2013, at der afsættes et beløb i 2013 på 7.560.000 kr. til genopretning af slidlag på kommunens vejnet, og at Teknisk Udvalg efterfølgende skal prioritere, hvilke arbejder der skal gennemføres. Iføl ge strategirapporten ”vedligeholdelse af kørebaner 2012 – 2016”, udarbejdet af Vejdirektoratet, skal der årligt bruges ca. 28 mio. kr. til belægningsvedligeholdelse, hvis den nuværende tilstand skal fastholdes. Beløbet til funktionskontrakten i tidligere Fladså er ikke regnet med, da området ikke indgår i strategirapporten. Ved frigivelse af de 7.560.000 kr., samt Næstved Park & Vejs øvrige slidlags- og reparationsbudget på 4.949.295 kr., vil det være muligt at få udført slidlag for en samlet sum på i alt 12.509.295 kr.
Næstved Park & Vej foreslår, at slidlagsarbejder i 2013 prioriteres som angivet i nedenstående skema.
Priorite t
Kørebaner, cykelstier og fortove i prioriteret rækkefølge
[kr.]
797.355
1
Sorøvej (fra Skelby landevejen til Glumsø)
2 3
Nyvej (fra Glumsø til Sandby)
3.298.932 1.040.000
Sandvedvej / Brandholtvej (imellem Fuglebjerg og skælskørlandevejen)
4 5 6 7 8 9
Sandvedvej (Fuglebjerg - fra Næstved landevej til Byagervej) Cykelsti (Fensmark - fra Hjulbækvej til Spragelsevej)
744.229 426.563 427.856
Jenstrupvej (Hyllinge) Glasmagervej (Fensmark)
1.010.740 1.825.200
Glasværksvej / Holmegaardsvej (Fensmark)
Hovedvej A2 (fra Tappernøje mod Faxe - reparationer) Hovedgaden (Sandved - Udgiftsfordeling med NK Spildevand)
195.000 263.640 79.684
10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25
Fortov Ringstedgade (ved Jernbanebroen)
Cykelsti, Vordingborg ldv. (fra Rettestrup til Vordingborg kommune, vestlig side)
1.022.704
Fortov - Slettevej / Søgårdvejs (Gelsted)
361.530 859.264 156.598 231.982 135.430 196.859 196.276 256.139 91.946
Kalbyrisvej (Næstved) Ravsbjergvej (ved Dysted) Sørupvej (ved Dysted) Gl. Skolevej (Ved Dysted) Hovkrogvej (Ved Dysted) Østerbro (Ved Dysted) Gambakkevej (ved Dysted) Krømlingevej (Ved Dysted)
Cykelsti, Vordingborg ldv. (fra Rettestrup til Vordingborg kommune, østlig side) Vinderuphøjvej (imellem Glumsø og Tybjerg)) Cykelsti - Brosvinget (Karrebæksminde) Skyttemarksvej - Fra Østre Ringvej til "Ring øst"
1.022.704
832.000 128.700 463.570
Byrådet 28.05.2013
205
26 27 28
Østre Ringvej (fra bag bakkerne til Østre Kapelvej) /Ny præstøvej 1.066.997
Fuglebjerglundvej / Palmevængevej (Fuglebjerg)
353.490
Råsøvej / Petershøjvej (Tybjerg)
324.163
29 30
Enø kystvej (Enø - fra dæmningen til Vendepladsen)
1.011.296
972.972
Teglværksvej / Rappenborgvej / Bjergvej/ Menstrup Bygade (ved Menstrup) Kyse overdrevsvej / Lund Møllevej / Stubberupvej / Lundvej / Øllerupvej / Ladbyvej
31
1.177.176
32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44
Nyvej (ved Sandved)
116.688 227.240 318.240
Arløse torpvej (ved Arløse) Stensnarevej / Møllegårdsvej
Ved fjorden, Fiskerhusvej, Industrivej (Ydernæs industriområde)
1.641.840
Kvistlemarkvej (fra Agerup til Kvistlemark) Holsted Allé (Fra Ringstedgade til Køgevej)
291.720
1.494.870
Marinebuen, tekstilbuen, industribuen (Næstved erhvervsområde)
507.507 464.350 203.158 405.834 445.199 291.720 423.150
Håndværkervej (Herlufmagle)
Åvej (ved Tyvelse)
Helgesvej (imellem Gelsted og Herlufmagle)
Holsted Park (buen) Holmager (ved Tyvelse) Bag bakkerne (Næstved)
27.802.50 7
I alt
Sagen forelægges med henblik på godkendelse af prioriteringen af slidlagsarbejder i 2013.
Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse bekræfter, at det i byrådets møde 2. april 2013, i forbindelse med behandling af drifts-, selvforvaltnings- og anlægsoverførsler, samlet blev afsat 7.560.000 kr. til en ekstraordinær slidlagspulje. Samtidig blev det besluttet, at den konkrete prioritering skulle behandles i Teknisk Udvalg og godkendes efterfølgende i byrådet.
Politisk behandling Teknisk Udvalg Økonomiudvalget Byrådet
Sagens bilag Samlet oversigt over prioriterede slidlagsarbejder (udsendes kun elektronisk)
Indstilling . Administrationen indstiller: 1. At der gives en anlægsbevilling på 7.560.000 kr. til ekstraordinære slidlagsarbejder i 2013 2. At slidlagsarbejderne i 2013 prioriteres som angivet i sagsfremstillingen
Beslutning Teknisk Udvalg, 06.05.2013 Dusan Jovanovic var fraværende. 1-2: Anbefales
Byrådet 28.05.2013
206
Økonomiudvalget, 21.05.2013 Lene Koustrup Madsen var fraværende. Ad 1 og 2: Anbefales.
Byrådet, 28.05.2013 Vivi Jacobsen, Henning Jensen og Flemming Jay var fraværende. Ad 1 og 2: Godkendt. Radikale Venstre kan ikke gå ind for beslutningen.
Bilag Prioriteringsliste - slidlagsarbejder 2013 Tilbage til toppen
Byrådet 28.05.2013
207
84. Anlægsregnskab - Integreret bibliotek på Korskildeskolen
Sagsbeh.: Helle Konrup Olsen
Sagsnr.: 2010-80552
Sagsfremstilling Der fremlægges anlægsregnskab for Integreret bibliotek på Korskildeskolen.
Projektet omfatter til- og ombygning af i alt 620 m2. Det samlede integrerede bibliotek består af en tilbygning samt det eksisterende biblioteksområde i og omkring den gamle gymnastiksal.
Biblioteket er opført i henhold til den afsatte tidsplan, og projektet er gennemført inden for den afsatte økonomi.
År
Anlægsbevilling
Forbrug
Afvigelse
2010 2011 2012
6.325.000
70.093
2.337.659 3.912.338
I alt
6.325.000
6.320.091
4.909
Regnskabet viser et samlet mindreforbrug på 4.909 kr.
Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse kan oplyse, at regnskabet er i overensstemmelse med kommunens bogføring.
Politisk behandling Ejendomsudvalget Kulturudvalget Økonomiudvalget Byrådet
Sagens bilag Anlægsregnskab (udsendes kun elektronisk)
Indstilling Administrationen indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.
Beslutning Ejendomsudvalget, 29.04.2013 Søren Revsbæk var fraværende. Anbefales
Kulturudvalget, 06.05.2013 Lisbet Skov og Flemming Jay var fraværende. Anbefales
Byrådet 28.05.2013
208
Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15 Page 16 Page 17 Page 18 Page 19 Page 20 Page 21 Page 22 Page 23 Page 24 Page 25 Page 26 Page 27 Page 28 Page 29 Page 30 Page 31 Page 32 Page 33 Page 34 Page 35 Page 36 Page 37 Page 38 Page 39 Page 40 Page 41 Page 42 Page 43 Page 44Made with FlippingBook - Online magazine maker