78. Rammeaftale 2014 til godkendelse/Udviklingsstrategi 2014
Sagsbeh.: Marina Brandt Jørgensen
Sagsnr.: 2013-23311
Sagsfremstilling Der fremlægges forslag til Rammeaftale 2014: Udviklingsstrategi 2014 mellem de 17 kommuner samt Region Sjælland. Der fremlægges også allonge om kommunernes specialundervisning i folkeskolen. KKR Sjælland har behandlet aftalerne på sit møde den 10. april 2013 og anbefaler aftalerne til godkendelse. Kommunerne har koordineringsforpligtelsen og ansvaret for rammeaftalerne på servicelovens område (jf. BEK nr. 205 af 13/3-2011) og på specialundervisnings-området (jf. BEK nr 381 af 28/4-2012). Rammeaftalen består af to dele - en udviklingsstrategi (kapacitetsbehov, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomistyringsdel). De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet skal ifølge lovgivningen årligt senest den 1. juni 2013 indgå en aftale om udvikling på det specialiserede social- og undervisningsområde. Udviklingsstrategien bygger på KKR Sjællands syv principper for samarbejde på det specialiserede social- og undervisningsområde, som samtlige 17 kommunalbestyrelser har tilsluttet sig. Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud. Der skal således indgå et samlet skøn for behovet for regulering i antallet af tilbud. Kapacitetsbehov: På baggrund af regionens og kommunernes tilbagemelding er hovedkonklusionen, at der på kapacitetssiden samlet set er de pladser til rådighed, der er behov for, og behovet for regulering i antal af pladser er begrænset. Spørgsmålet om kapacitet på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger indgår i styringsaftalen, der forelægges KKR Sjælland august 2013. Fokusområder Med udviklingsstrategien aftales årligt en række fokusområder, som kommunerne arbejder med i det pågældende år. På politikertemamøde 1. marts 2013 blev fokusområderne for 2014 drøftet og anbefaling af fokusområder for 2014 er : Ministertema 2014: Godkendelse og tilsyn Senhjerneskadede herunder pensionsreformens betydning Metodeudvikling herunder evidens & effekt og med misbrugsområdet og nyspecialisering som mulige cases Psykiatriområdet herunder pensionsreformens betydning Forpligtende samarbejde herunder organisatorisk og økonomisk og med dobbeltdiagnoser og ADHD som mulige cases Ministertema 2014: Godkendelse og tilsyn Som led i udarbejdelse af udviklingsstrategierne for 2014 drøftes mellem kommuner og regioner, hvordan det fremtidige samarbejde om opgaven mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges, så der tages hensyn til både kommuner, regioner og private som driftsherre, til kommunerne som købere af pladser i tilbuddene og til, at socialtilsynet kan udfylde den rolle, som de får efter loven.
Byrådet 28.05.2013
193
Made with FlippingBook - Online magazine maker