Senhjerneskadede herunder pensionsreformens betydning I 2013 og 2014 arbejdes med kommunernes indsats på senhjerneskadeområdet, som et tværkommunalt projekt. Projektet er tiltrådt af KKR Sjælland på møde 5. februar 2013 og præsenteret på politikertemadagen 1. marts 2013. Projektet skal synliggøre kommunernes indsats på området og bidrage til at sikre, at Socialstyrelsens forløbsprogram følges i kommunerne samt være med til at sikre implementeringen af KLs anbefalinger omkring udvikling af det tværkommunale samarbejde på området. Projektet skal sikre, at KL’s mål om at kommunerne råder over og anvender den rette palet af specialkompetencer opnås. Særligt for 2014 arbejdes der på området dog herudover med særlig fokus på, hvilke konsekvenser den nylig vedtagne førtidspensionsreform har på området, ligesom der også sættes fokus på, hvordan der kan arbejdes med evidens på dette område med henblik på at få implementeret konkrete metoder herfor. Metodeudvikling herunder evidens og effekt og med misbrugsområdet og nyspecialisering som mulige cases. Metodeudvikling belyses som faglig metodeudvikling både generelt som tendenser herunder med nyspecialisering som case og mere specifikt/konkret med misbrugsområdet som case. Herunder er det også væsentligt at belyse evidens og effekt som tiltagende krav til dokumenteret effekt af indsatserne på det sociale område. Det er målsætningen, at arbejdet med fokusområdet skal skabe grundlag for fælles metodeudvikling og fælles udvikling af indsatsen. I fokusområdet lægges, efter forslag fra brugerorganisationerne i det regionale dialogforum, også vægt på måling/kortlægning af kompetencerne i tilbuddene. Psykiatriområdet herunder pensionsreformens betydning. I 2014 vil følgende temaer være centrale og således blive gjort til genstand for analyse og drøftelse af udviklingsperspektiver: 1) Specialisering med fokus på kommunernes organisering af tilbud på psykiatriområdet. 2) Udvikling og kvalitet i pladser til borgere med psykiatriske diagnoser. 3) Førtidspensionsreformens betydning på psykiatriområdet. 4) Behandlingspsykiatri/socialpsykiatri, snitflader og opgaveløsning mellem kommuner og Region. Forpligtende samarbejde herunder organisatorisk og økonomisk og med dobbeltdiagnoser og ADHD som mulige cases. Udgangspunktet er et ønske fra kommunerne om at samarbejde om tilbud til borgerne, især når der er tale om målgrupper med helt særlige behov, der kræver særlige kompetencer og indsatser. Kommunerne ønsker at styrke den højt specialiserede indsats gennem samarbejde. Kommunerne vil, for særligt udvalgte målgrupper, hvor der er behov for øget koordinering eller planlægning kommunerne imellem, deltage i en kortlægning af organiseringen af indsatsen på disse områder mhp. at sikre og videreudvikle den specialiserede indsats.
Politisk behandling Omsorgsudvalget d. 29/4 2013 Børneudvalget d. 6/5 2013 Sundhedsudvalget d. 13/5 2013 Økonomiudvalget d. 21/5 2013 Byrådet d. 28/5 2013
Byrådet 28.05.2013
194
Made with FlippingBook - Online magazine maker