Referat af Byrådets møde d. 28.05.2013

92. Ny masterplan for Maglemølle 2013

Sagsbeh.: Brian Andersen/Marit Christiansen

Sagsnr.: 2007-61764

Sagsfremstilling På Økonomiudvalgets møde den 29. oktober 2012 drøftede udvalget sammen med Maglemølles bestyrelse et fremtidigt koncept og mulige anvendelsesmuligheder for Maglemølleområdet. Maglemølle Erhvervsparks bestyrelse ønskede at arbejde videre med et ECO-park-koncept – Maglemølle skal tænkes som et sted, der samler en række virksomheder med særligt fokus på miljø, klima og genbrug. Dette koncept er identisk med den første masterplan for Maglemølle, der blev udarbejdet af COWI i 2009. ECO-park konceptet er tidligere forsøgt finansieret, men uden markedsinteresse. Økonomiudvalget besluttede at drøfte sagen igen på mødet 6. maj 2013. På dette møde fremlagde Maglemølle Erhvervsparks bestyrelse en ny masterplan for området i form af en række overskrifter, der foreslår mulige, fremtidige anvendelser. Forslaget indebærer en kapitaltilførsel fra Næstved Kommune/Næstved Havn på op til 50 mio. kr. til et arealudviklingsselskab, samt et ukendt beløb fra Næstved Kommune til driften af de forslåede aktiviteter. Hertil kommer omkostninger til planlægning m.v. Tidligere masterplaner for området peger på, at selv en mindre omdannelse af området vil blive betydeligt mere kostbar. White arkitekters analyse fra 2011 redegjorde for mulighederne for en campus på Maglemølle. Analysens konklusioner kan også bruges til kontor- og kulturfaciliteter, da forudsætningerne for bygninger m.v. vil være næsten ens. I en opstartsfase vil nedrivninger på 10.000 m2, ombygninger på 6.600 m2 samt mindre nybyggeri på 1.700 m2 med tilhørende udendørsfaciliteter koste knapt 100 mio. kr. De 50 mio. kr. vil således udelukkende række til en mindre opstartsmodel. Den nye masterplan for Maglemølle beskriver en bred vifte af anvendelsesmuligheder, såsom udstilling, lettere produktion, uddannelse og forskning, handel med fødevarer, restaurant, sports- og kulturaktiviteter samt boliger. Etablering af disse funktioner vil kræve, at plangrundlaget for Maglemølle ændres. Nogle af de foreslåede anvendelsesmuligheder kan potentielt være i konflikt med genanvendelse af Dalums anlæg og med en række aktiviteter i sammenhæng med Næstved Havn. Det drejer sig om håndtering af fødevarer, som kan blive påvirket af støvgener. Aktiviteter som f. eks. undervisning, boliger samt kultur- og fritidsformål vil også være problematiske pga. støj. Da etablering af mere miljøfølsomme anvendelser på Maglemølles område kan have konsekvenser for virksomhederne på havnen, og for den fremtidige anvendelse af Dalums anlæg kan ændringen kun ske gennem en forhandling med parterne og gennem anvendelse af planlovens bestemmelser om byomdannelse. Planlovens § 11b stk. 1 nr. 5 indeholder muligheden for udlæg af byomdannelsesområder og fastsætter, at omdannelsesområdet skal afgrænses således, at det kun omfatter et område, hvor anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter i den langt overvejende del af området er ophørt eller under afvikling.

Det følger af planloven § 15 a stk. 2, at lokalplaner, der laves for arealer i et kommuneplanlagt byomdannelsesområde, uanset § 15 a stk. 1 kan udlægge

Byrådet 28.05.2013

223

Made with FlippingBook - Online magazine maker