Anbefalingerne er – som det fremgår – forholdsvis overordnede. Center for Miljø og Natur vil udarbejde et forslag til områder, hvor der skal udarbejdes strategioplæg.
Der er allerede et udbygget ERFA-samarbejde mellem kommunerne i Region Sjælland også inden for spildevand og drikkevand. Der er på spildevandsområdet indledt et nærmere samarbejde med nogle af nabokommunerne. Det vurderes ikke, at Næstved Kommune vil have gavn af tværkommunale ansættelser. Næstved Kommune anvender næstflest økonomiske ressourcer på området. Der anvendes i alt ca. 7,3 mio. kr. årligt, hvilket er noget mere end i Køge, Holbæk og Roskilde, men mindre end i Slagelse. Kommunernes ressourceanvendelse på området hænger meget sammen med de ”lokalspecifikke faktorer”, altså antal virksomheder, antal landbrug, antal beskyttede naturområder, antal vandværker og – boringer mv. De fem kommuner har meget forskellige vilkår, hvilket afspejles i det økonomiske ressourceforbrug. Næstved har for de fleste af delområderne de fleste eller næstfleste ”antal”, hvilket også indikerer, at der skal bruges flere økonomiske ressourcer på natur, vand og miljøområdet i forhold til de tre af de fire andre kommuner. Det vurderes generelt i rapporten, at der kun er få frihedsgrader for kommunerne, da de fleste af aktiviteterne er lovbundne. Rapporten konkluderer, at det er misvisende at tale om serviceniveau, når kommunen går ud som myndighed og fører tilsyn, men at den vejledning og dialog, der føres i forbindelse med tilsynet, kan variere. Kommunerne er underlagt et lovpligtigt kvalitetsstyringssystem. Inden for råstoffer, affald, landbrug og spildevand vurderes det således, at alle kommunerne kun løser lovbundne opgaver – og de løses på et mindste-niveau. Særligt spildevandsområdet har i alle kommunerne et stort efterslæb. Inden for jordforurening og drikkevand/grundvand løses enkelte kommuneprioriterede opgaver – også for Næstved Kommunes vedkommende. Inden for naturområdet og vandløbsområdet er der en vis mulighed for prioritering, og det er også her, der ses de største forskelle kommunerne imellem. Samlet set har Næstved Kommune sammen med Slagelse Kommune et forholdsvis bedre serviceniveau på natur og vandløb, hvilket for Næstved Kommunes vedkommende skyldes politisk prioritering og evnen til at skaffe ekstern finansiering til natur og vandløbsopgaver. Det må derfor konkluderes, at vi bruger flere penge på området, men får ligeledes mere kvalitet og service for pengene. Også på virksomhedsområdet er der en spredning – den fokusering der i Næstved er på erhvervsområdet kan genfindes i rapporten. De kommende år skal vand- og naturplanerne implementeres. Der vil derfor være betydelig større aktivitet indenfor vandløb, spildevand, drikkevand og natur end i de foregående år. Siden udarbejdelsen af rapporten er vandløbsområdet blevet kraftigt beskåret i forbindelse med budgetforliget i Næstved Kommune. Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse har ikke yderligere kommentarer til rapporten end nævnt i sagsfremstillingen.
Politisk behandling Direktionen Teknisk Udvalg Byrådet
Byrådet 08.01.2013
5
Made with FlippingBook - Online magazine maker