Referat af Byrådets møde d. 08.10.2013

Åbent referat for Byrådet

Mødedato 08.10.2013

Tid 18:30

Sted Byrådssalen, Teatergade 8

Medlemmer Anette Brix (C) Anne Grete Kamilles (F) Birgit Lund Terp (A) Carsten Rasmussen (A) Charlotte Mathiesen (V) Daniel Tarby Lillerøi (A) Dusan Jovanovic (A) Elmer Jacobsen (V) Evals Gruevski (A) Flemming Jay (V) Hans R. Hansen (V) Henning Jensen (A) Henning Jørgensen (B) Jesper Gersholm (u.p.) Jette Leth Buhl (F) John Lauritzen (A) Karsten Nonbo (V) Kirsten Devantier (V) Lars Hoppe Søe (B) Lene Koustrup Madsen (A) Linda Frederiksen (A)

Lisbet Skov (A) Michael Rex (A)

Næstved Kommune Rådhuset, Teatergade 8 4700 Næstved

Niels D. Kelberg (O) Otto V. Poulsen (V) Per Sørensen (A) Søren Dysted (A) Søren Revsbæk (V) Torben Nielsen (F)

Telefon 5588 5588

naestved@naestved.dk www.naestved.dk

Troels Larsen (V) Vivi Jacobsen (O)

Fraværende Vivi Jacobsen – Thomas Palmskov er indkaldt som stedfortræder.

Henning Jensen Jesper Gersholm

Gæster

Byrådet 08.10.2013

2

Indholdsfortegnelse:

Punkter på åben dagsorden: 161. Indkaldelse af stedfortræder .................................................. 400

162. Indkaldelse af stedfortræder .................................................. 401

163. Endelig vedtagelse af lokalplan for ny multihal ved Næstved

Hallerne.......................................................................................... 402

164. Rammeaftale 2014 til godkendelse/Styringsaftale 2014 ........ 405

165. Beskæftigelsesplan 2014........................................................ 409

166. Valg til Ældrerådet 2013......................................................... 412

167. Evaluering af borgerrådgiveren .............................................. 414

168. Godkendelse af Ældrepolitik ................................................... 417

169. Etablering af lokalt udsatteråd ............................................... 418

170. 2. Behandling af budget 2014-17 ........................................... 420

171. Anlægsregnskab - Udvendig vedligeholdelse Øvrige bygninger

2012 ............................................................................................... 424

172. Ligestillingsredegørelse 2013................................................. 426

Punkter på lukket dagsorden: 173. Plansag

Byrådet 08.10.2013

399

161. Indkaldelse af stedfortræder

Sagsbeh.: Lone M. Johansen

Sagsnr.: 2013-48513

Sagsfremstilling Henning Jensen (A) har meddelt afbud til byrådets møde den 8. oktober 2013.

I henhold til Styrelseslovens § 15, stk. 1, 2. punktum, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve stedfortræderen indkaldt til 2. behandling af forslaget til årsbudget, når et medlem er forhindret i at deltage.

Stedfortræderen der indkaldes, deltager kun i behandlingen af budgettet og ikke øvrige sager på dagsordenen.

Ifølge kandidatlisten for Socialdemokratiet, er Helle Jessen, Havbakken 285, Karrebæksminde, 1. stedfortræder.

Byrådet skal efter § 15, stk. 4, træffe afgørelse om hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indkaldelse er opfyldt og om stedfortræderen er rette stedfortræder.

Lovgrundlag Styrelsesloven § 15, stk. 1.

Politisk behandling Byrådet

Indstilling Administrationen anbefaler, at Helle Jessen indtræder som stedfortræder for Henning Jensen på mødet den 8. oktober 2013, 2. behandling af budgettet.

Beslutning Byrådet, 08.10.2013 Henning Jensen og Jesper Gersholm var fraværende. Godkendt.

Tilbage til toppen

Byrådet 08.10.2013

400

162. Indkaldelse af stedfortræder

Sagsbeh.: Gitte Nonbo

Sagsnr.: 2013-48513

Sagsfremstilling Jesper Gersholm (UFP) har meddelt afbud til byrådets møde den 8. oktober 2013.

I henhold til Styrelseslovens § 15, stk. 1, 2. punktum, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve stedfortræderen indkaldt til 2. behandling af forslaget til årsbudget, når et medlem er forhindret i at deltage.

Stedfortræderen der indkaldes, deltager kun i behandlingen af budgettet og ikke øvrige sager på dagsordenen.

Ifølge kandidatlisten for Socialistisk Folkeparti, på hvilken Jesper Gersholm er valgt ind er Hanne M. Møller, Ravnebjergvej 8, Ravnebjerg, 1. stedfortræder.

Byrådet skal efter § 15, stk. 4, træffe afgørelse om hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indkaldelse er opfyldt og om stedfortræderen er rette stedfortræder.

Lovgrundlag Styrelsesloven § 15, stk. 1.

Politisk behandling Byrådet

Indstilling Administrationen anbefaler, at Hanne M. Møller indtræder som stedfortræder for Jesper Gersholm på mødet den 8. oktober 2013, 2. behandling af budgettet.

Beslutning Byrådet, 08.10.2013 Henning Jensen og Jesper Gersholm var fraværende. Godkendt.

Tilbage til toppen

Byrådet 08.10.2013

401

163. Endelig vedtagelse af lokalplan for ny multihal ved Næstved Hallerne

Sagsbeh.: Jakob Carlé Zabel

Sagsnr.: 2013-32571

Sagsfremstilling Ejendomsudvalget besluttede på møde den 13. maj 2013 at offentliggøre forslag til lokalplan 046 for ny multihal ved Næstved Hallerne. Den Selvejende Institution Næstved Hallernes projektforslag til ny hal ved Næstved Stadion har dannet grundlag for lokalplanforslaget, der har været i offentlig høring i perioden 4. juni til 13. august 2013. Der er afholdt borgermøde i Næstved Hallerne torsdag den 13. juni 2013 kl. 19.00 med stor deltagelse. Efterfølgende er der indkommet 14 indsigelser, der primært fokuserer på lokalplanens grundlæggende berettigelse, hallens placering og afledte problematikker omkring miljø- og trafikforhold. Næstved Kommunes beslutning om ikke at udarbejde miljøvurdering af planen er ligeledes påklaget. Klagen har ikke opsættende virkning for den endelige vedtagelse af planen, og er p.t. er under behandling i Natur- og Miljøklagenævnet. Administrationen har behandlet indsigelserne i det omfang, de har relevans inden for planlovens rammer. Der er udarbejdet rettelsesblad med mindre ændringer, hvoraf særligt kan nævnes tilføjelse af skærpende bestemmelser for etablering af cykelparkering, tilføjelse af princip for adgangsvej til bag-scene, og præcisering af maksimal bygningshøjde.

Sideløbende med behandlingen af indsigelserne i relation til planlov og lokalplanforslag, bliver indsigelserne vurderet i Center for Trafik og Center for Miljø og Natur.

Rettelsesblad og indsigelserne i deres fulde ordlyd er vedlagt.

Lovgrundlag Planloven

Supplerende bemærkninger Byrådet, 28.05.2013 Mindretalsudtalelse Dansk Folkeparti kan ikke tiltræde lokalplanforslaget, da partiet ønsker, at placeringen skal være langs Rolighedsvej for at minimere gener for naboerne.

Politisk behandling Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet Sagens bilag Rettelsesblad Høringsnotat Samlede indsigelser

Indstilling Administrationen indstiller, at forslag til lokalplan med rettelser 046 godkendes endeligt.

Byrådet 08.10.2013

402

Beslutning Ejendomsudvalget, 16.09.2013 Niels D. Kelberg var fraværende. Brev af 13.9.2013 fra Næstved Hallerne om brug af Næstved Hallerne blev udleveret. Tilknyttes dagsordenpunktet. Anbefales. Ejendomsudvalget stiller krav om, at Næstved Hallerne udarbejder en akkrediteret støjberegning, som skal foreligge til byrådets behandling den 8.10.2013.

Økonomiudvalget, 30.09.2013 Lene Koustrup Madsen var fraværende. Anbefales.

Supplerende bemærkninger Ejendomsudvalget behandler på møde den 7. oktober ”miljømåling ekstern støj” om støjen fra den planlagte multihal, hal 3, ved Næstved Hallerne. Administrationen har modtaget udkast til ”Miljømåling – ekstern støj” om støjen fra den planlagte multihal, hal 3, ved Næstved Hallerne. Hovedkonklusionerne i rapporten er beskrevet af administrationen i ”Notat om støjberegning for hal 3 set i relation til plan- og miljølovgivningen”. Administrationen har bedt Næstved Hallerne redegøre for hvordan de vil leve op til Miljølovens støjkrav. Svaret vil blive forelagt Ejendomsudvalget senest på mødet den 7. oktober 2013. Bilag ”Miljømåling ekstern støj”, udka st Notat om støjberegning for hal 3 set i relation til plan- og miljølovgivningen Notat om konklusioner på støjberegning og endelig vedtagelse af forslag til lokalplan 46 Referat af møde den 3. oktober 2013 om hal 3 ved Næstved hallerne Rettelsesblad II Beslutning Ejendomsudvalget, 07.10.2013 Michael Rex var fraværende. Følgende bilag blev udleveret til udvalgets medlemmer: Referat af møde den 3.10.2013 mellem administrationen og Næstved Hallerne. Notat af 4.1.2013 om konklusioner på støjberegning og endelig vedtagelse af forslag til lokalplan 46. Rettelsesblad II med ændring af side 14 i tidligere udsendt rettelsesblad. Bilagene tilknyttes dagsordenpunktet.

Administrationen oplyste på forespørgsel, at referatet af møde med Næstved Hallerne er godkendt af Næstved Hallerne.

Venstre (Søren Revsbæk og Troels Larsen) anbefaler, at det oprindelige lokalplanforslag godkendes.

Søren Revsbæk kan ikke anbefale, at der udarbejdes støjregulativ, da dette iflg. det oplyste vil omfatte alle tre haller, samt alle aktiviteter på stadion, derunder støjen fra fodboldkampe, og støjregulativet efter Søren Revsbæks opfattelse vil lægge unødvendige bindinger på såvel haller som stadion.

Byrådet 08.10.2013

403

Niels Kelberg ønsker, at sagen udsættes, indtil den endelige støjmåling og regulativ for antal arrangementer hvert år foreligger.

Birgit Lund Terp ønsker at vedtage lokalplanforslaget inkl. rettelsesblad II.

Byrådet, 08.10.2013 Henning Jensen og Jesper Gersholm var fraværende.

Dansk Folkeparti vil bede byrådet om at udsætte beslutningen af godkendelse af lokalplan 046 for ny multihal ved Næstved Hallerne til der foreligger en endelig støjmålingsrapport for hele området. For stemte 2: O Imod stemte 27: A, F, V, C og B Ejendomsudvalgets indstilling godkendt. For stemte 27: A, F, V, C og B Imod stemte 2: O Bilag 046_Rett.blad_EU_16.09.2013 046_Rettelsesblad_ØK_Byråd Brugere af hallerne samt p-forhold indsigelsesnotat mødereferat 3. 10.13 Notat om konklusioner på støjberegning og endelig vedtagelse af forslag til lokalplan 46. Notat om støjberegning for hal 3 Rettelsesblad Samlede indsigelser Støjberegning - udkast Tilbage til toppen

Byrådet 08.10.2013

404

164. Rammeaftale 2014 til godkendelse/Styringsaftale 2014

Sagsbeh.: Marina Brandt Jørgensen

Sagsnr.: 2013-47049

Sagsfremstilling Der fremlægges forslag til indhold i Styringsaftale 2014 mellem de 17 kommuner samt Region Sjælland. Styringsaftalen skal godkendes af de enkelte kommunalbestyrelser og Regionsrådet inden 15. oktober 2013. KKR Sjælland har behandlet aftalerne på møde 27. august og anbefaler dem til godkendelse.

Kommunerne har jf. lovgivningen koordineringsforpligtelsen og ansvaret for rammeaftalen, på det specialiserede socialområde og undervisningsområde.

Rammeaftalen består af to dele - en udviklingsstrategi (kapacitetsbehov, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomistyringsdel).

Processerne for henholdsvis udviklingsstrategi og styringsaftale ligger forskudt af hinanden. Udviklingsstrategien for 2014 skal være udarbejdet og godkendt af alle 17 kommuner i region sjælland og Region Sjælland inden 1. juni 2013. Styringsaftalen for 2014 skal være udarbejdet og godkendt inden 15. oktober 2013. Styringsaftalen bygger på KKR Sjællands syv principper for samarbejde på det specialiserede social- og undervisningsområde, som samtlige 17 kommunalbestyrelser har tilsluttet sig. Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen og takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Det anbefales, at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/regionens budgetproces.

Styringsaftalen skal som minimum indeholde:

• Angivelse af hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen • Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen • Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud • Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser • Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi • Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud • Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. På Sjælland har disse punkter også tidligere indgået i takstaftalen, der er et bilag til styringsaftalen. Alle takster for institutioner omfattet af styringsaftalen beregnes efter samme principper. Principperne er: Mindst mulig administration, færrest mulige takster, færrest mulige tillægsydelser. Af styringsaftalen for 2014 fremgår KKR Sjællands beslutning fra april 2013 om: • at anbefale den enkelte kommune, at taksterne for 2014 maksimalt fremskrives med pris- og lønskøn – nulvækst. Svarende til anbefalingen sidste år for budget 2013 og • at kommunerne, såfremt det ikke allerede er gjort, tager stilling til problemstillingen vedrørende nedreguleringen for 2013 som følge af KTO-forliget.

Byrådet 08.10.2013

405

I regeringens opfølgning på evaluering af kommunalreformen lægges op til at forbedre incitamenterne til at drive tilbuddene effektivt og sikre en afdæmpet takstudvikling. Med henblik på dette foreslår regeringen at kommunale og regionale driftsherrer får ”adgang til at beholde overskud på op til 5 pct. af budgettet lokalt. Samtidig kan underskud på 5 pct. af budgettet fremover ikke indregnes i taksten for tilbuddet. ” (Bedre kvalitet og samarbejde – Opfølgning på evaluering af kommunalreformen, Regeringen, Juni 2013, side 14).

Som noget nyt i styringsaftalen indgår at opsigelsesvarsel i forhold til pladser er løbende måned plus 30 dage, medmindre andet er aftalt.

Som udgangspunkt er tilbud indenfor de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud. I forhold til omfattede tilbud henvises til udviklingsstrategien for 2014. For at sikre tværregional koordination af de mest specialiserede lands- & landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner er nedsat et kommunalt koordinationsforum med repræsentanter fra de administrative styregrupper i hvert af de fem KKR. Styregruppen for rammeaftalen har med udgangspunkt i kontraktforslag fra KL udarbejdet standardkontrakter for børneområdet og for voksenområdet som indgår som bilag til styringsaftalen. Der lægges op til at standardkontrakterne er obligatoriske og derfor skal anvendes af kommunerne ved indgåelse af aftaler om køb og salg af pladser mellem kommuner indenfor Region Sjælland og ved køb af pladser fra private tilbud/udbydere. Det anbefales ligeledes at standardkontrakterne anvendes ved indgåelse af aftaler om køb og salg mellem kommuner i Region Sjælland og kommuner udenfor Region Sjælland. Den nye tilsynsenhed dækkende Region Sjælland og kommunerne i region Sjælland fører tilsyn med kommunale tilbud og private tilbud, jf. Lov om socialtilsyn (Lov nr. 608 af 12/06/2013). Dette er typisk en del af administrationsudgifterne i regionen og kommunerne. Ved beregning af aconto taksten fastsættes administrationsoverhead til 4 % af institutionens samlede nettodriftsomkostninger. Omkostningerne ved tilsynet skal indregnes i taksterne. Beregningerne baseres på en opgørelse over personaleforbrug ved løsning af opgaven, tillagt omkostninger ved kørsel, kurser og lignende. Herudover beregnes en standard for omkostninger til husleje, IT mv. Andelen vedr. tilsyn indgår i ovennævnte beregnede administrationsoverhead. Det anbefales, at overheadprocenten fastholdes på 4 %, da denne fortsat vurderes at være omkostningsægte. Det anbefales samtidig, at Region Sjælland og kommunerne i region Sjælland ud fra regnskab 2014 opgør de faktiske overheadomkostninger med henblik på en eventuel justering af overheadprocenten for 2015 og frem under den klare forudsætning, at overheadprocenten skal være dækkende for de faktiske omkostninger.

Igangværende udvikling i Næstved kommune

Voksne Næstved kommune har en øget tilgang af unge borgere med psykiske lidelser. Mange af borgerne har brug for afklaring og midlertidigt botræningsophold, før mindre indgribende foranstaltning kan iværksættes.

Byrådet 08.10.2013

406

Næstved kommune har i sommeren 2013 etableret et botilbud til unge efter servicelovens § 107. Botilbuddet har plads til 6 unge primært med psykiske og sociale problemer. Der har længe været behov for et tilbud til en gruppe borgere med kronisk skizofreni, misbrug og udadreagerende adfærd. Disse socialt udsatte borgere har hidtil været i tilbud uden for kommunen, men i løbet af efteråret 2013 etableres et kronikertilbud til 5 borgere i Næstved kommune. I efteråret 2013 åbner et enkeltmandstilbud for to unge autister, som hjemtages fra andre kommuner. Børneområdet Der er foretaget justeringer i udbud af pladser, oprettet efter SEL § 67, stk.2, således at der i 2013 er etableret yderligere 3 pladser i Hollænderhusene, mens der er blevet nedlagt 8 pladser i Kanalhuset/Ågade 7 A. Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse skal bemærke, at nye regler om 5 % underskud ikke kan indregnes i taksten vil betyde faldende indtægter. Det forudsættes, at dette modsvares af at andre kommuner ligeledes ikke må opkræve dette.

Lovgrundlag Lov om Social Service

Politisk behandling Omsorgsudvalget Sundhedsudvalget Børneudvalget Økonomiudvalget Byrådet Sagens bilag 1. Styringsaftale 2014 2. Takstaftale 2014

3. Standardkontrakt for voksenområdet 4. Standardkontrakt for børneområdet 5. Allonge: Specialundervisning i folkeskolen 6. Paragrafområder i rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet 7. Oversigt over lands- og landsdelsdækkende sociale tilbud (Bilagene udsendes kun elektronisk)

Indstilling Administrationen indstiller, at byrådet godkender Styringsaftalen for 2014.

Beslutning Omsorgsudvalget, 16.09.2013 John Lauritzen, Kirsten Devantier og Anne Grete Kamilles var fraværende. Anbefales

Sundhedsudvalget, 16.09.2013 Lisbeth Skov og Jette Leth Buhl var fraværende. Godkendt

Byrådet 08.10.2013

407

Børneudvalget, 23.09.2013 Anbefales.

Økonomiudvalget, 30.09.2013 Lene Koustrup Madsen var fraværende. Anbefales.

Byrådet, 08.10.2013 Henning Jensen og Jesper Gersholm var fraværende. Godkendt.

Bilag Allonge: Specialundervisning i Folkeskolen 2014 Oversigt over lands- og landsdelsdækkende sociale tilbud Paragrafområder i rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet

Standardkontrakt for børneområdet Standardkontrakt for voksenområdet Styringsaftale 2014 Takstaftale 2014 Tilbage til toppen

Byrådet 08.10.2013

408

165. Beskæftigelsesplan 2014

Sagsbeh.: Vibeke Henningsen

Sagsnr.: 2013-15305

Sagsfremstilling Center for Arbejdsmarked skal hvert år udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats og beskæftigelsesplanen er omdrejningspunktet for indsatsen. Beskæftigelsesplanen skal indeholde strategier for de vigtigste indsatsområder og være en plan for, hvordan Center for Arbejdsmarked vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer. Beskæftigelsesplan for 2014 indeholder 4 ministermål og 2 effektmål vedr. selvforsørgelsesgraden. Herudover indeholder Beskæftigelsesplanen en beskrivelse af Center for Arbejdsmarkeds udfordringer – nu og i fremtiden samt strategier for indsatsen i 2014, herunder Center for Arbejdsmarkeds aktiveringsstrategi. Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse  Mål 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til borgere på kanten af arbejdsmarkedet – færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres  Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt  Mål 4. En tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Effektmål:  Mål for andelen der er selvforsørgende eller i SU-godkendt uddannelse 3 og 6 mdr. efter påbegyndt forløb i Jobcentret  Mål for andelen der er selvforsørgende eller i SU-godkendt uddannelse 3 og 6 mdr. efter et afsluttet forløb i Jobcentret Ministermål  Udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i 2014: I forhold til den borgerrettede beskæftigelsesindsats:  At medvirke til at unge får en uddannelse.  At medvirke til at nyuddannede kommer ind på arbejdsmarkedet.  At forebygge og afhjælpe langtidsledighed (og dermed også at a- dagpengemodtagere falder for varighedsbegrænsningen).  At få opkvalificeret ufaglærte, så deres kompetencer matcher fremtidens behov.  At forebygge og afhjælpe langvarige sygemeldinger.  At sikre, at de svageste grupper får den indsats, der skal til, for at de kommer tættere på arbejdsmarkedet. I forhold til den virksomhedsrettede indsats:  At udbygge kendskabet til virksomhedernes behov for arbejdskraft, også i andre områder af landet – og i vore nabolande, for derigennem at kunne vejlede ledige til at være mobile mod de geografiske områder med bedst jobmuligheder.  At udbygge samarbejdet med områdets virksomheder, bl.a. omkring jobrotation, da det både medvirker til opkvalificering af beskæftigede og skaber plads til ledige i virksomhederne.

Byrådet 08.10.2013

409

 At styrke samarbejdet med såvel offentlige som private virksomheder med henblik på at oprette og besætte aktiveringsjob.

Strategier for indsatsen i 2014: ” Den mest effektive vej til varig selvforsørgelse ”.

Den overordnede strategi understøttes af Center for Arbejdsmarkeds aktiveringsstrategi, som beskriver retningslinjer og prioriteringer i aktiveringsindsatsen. Strategien er gældende for alle Center for Arbejdsmarkeds målgrupper ud fra en filosofi om, at det er den enkelte borgers behov og ikke ydelsesbaggrund, der er afgørende for, hvilken indsats der skal tilrettelægges. De konkrete indsatser I efteråret 2013 vil der i samarbejde med medarbejderne i Center for Arbejdsmarked blive udarbejdet planer for de enkelte indsatsområder med beskrivelser af indsatser og indsatsmål for de konkrete målgrupper. LBR’s høringssvar Beskæftigelsesplan 2014 blev på dialogmødet den 27. august 2013 drøftet mellem Arbejdsmarkedsudvalget, Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR), Integrationsrådet, Uddannelsesrådet og MED-repræsentanter. LBR har efterfølgende afgivet høringssvar. Dette findes som bilag i Beskæftigelsesplanen. Endelig godkendelse og offentliggørelse Byrådet skal senest den 8. oktober 2013 godkende beskæftigelsesplanen med LBR’s bemærkninger. Beskæftigelsesplanen skal senest den 31. oktober 2013 sendes til Beskæftigelsesregionen med LBR’s bemærkninger. Den godkendte Beskæft igelsesplan samt LBR’s bemærkninger s kal senest offentliggøres den 31. januar 2014.

Lovgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Politisk behandling Arbejdsmarkedsudvalget 24.09.13 Økonomiudvalget 30.09.13 Byrådet 06.10.13

Sagens bilag Bilag 1: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 5

Bilag 2: Jobcenter Næstveds aktiveringsstrategi Bilag 3: Beskæftigelsesregionens høringssvar Bilag 4: LBR’s høringssvar

Bilag 5: Beskæftigelsesplan 2014 (Bilagene udsendes kun elektronisk)

Indstilling Administrationen indstiller, at 1. Høringssvaret fra Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) drøftes 2. Beskæftigelsesplan 2014 godkendes.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget, 24.09.2013 Torben Nielsen var fraværende. Anbefales

Byrådet 08.10.2013

410

Økonomiudvalget, 30.09.2013 Lene Koustrup Madsen var fraværende. Anbefales.

Byrådet, 08.10.2013 Henning Jensen og Jesper Gersholm var fraværende. Godkendt.

Bilag Beskæftigelsesplan 2014 - version til politisk behandling Beskæftigelsesregionens høringssvar Bilag 1: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 5, Analyserapport fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, April 2013

Bilag 2: Aktiveringsstrategi for Jobcenter Næstved LBR Næstved. Høringssvar til Beskæftigelsesplan 2014 Tilbage til toppen

Byrådet 08.10.2013

411

166. Valg til Ældrerådet 2013

Sagsbeh.: Bente Karin Jensen

Sagsnr.: 2013-21561

Sagsfremstilling Ældrerådets valgperiode følger byrådets valgperiode. Der skal således afholdes valg i 2013. Der er i samarbejde med Ældrerådet udarbejdet forslag til afvikling af valget, se vedlagte bilag. Valgret har alle personer på 60 år og derover. Der skal træffes beslutning om antallet af medlemmer i Ældrerådet, nedsættelse af valgbestyrelse, fremgangsmåden ved valghandlingen og valgdato. Siden valget i 2009 er der lavet en lovændring, der betyder, at hvis der ikke 4 uger før valgdagen er opstillet det nødvendige antal kandidater, kan byrådet, i samråd med det siddende Ældreråd, beslutte at aflyse afstemningen. Alle de opstillede kandidater er i så fald valgt. Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse kan bekræfte, at der er afsat 266.659 kr. til afholdelse af Ældrerådsvalget.

Lovgrundlag Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område §§ 30-33

Politisk behandling Økonomiudvalg Byråd

Indstilling Administrationen indstiller: 1. at Ældrerådets medlemstal fastsættes til 12 personer 2. at formanden for Omsorgsudvalget og formanden for Ældrerådet udgør valgbestyrelsen. 3. at den beskrevne procedure godkendes, herunder at der udsendes valgbreve med stemmeseddel og returkuvert til alle vælgere 4. at valgdagen fastsættes til den 23. oktober 2013 5. at afstemningen aflyses, hvis der ikke 4 uger før valgdagen er opstillet det nødvendige antal kandidater.

Beslutning Økonomiudvalget, 12.08.2013 Ad 1-5: Anbefales.

Byrådet, 20.08.2013 Ad 1-5: Godkendt.

Supplerende bemærkninger Ved fristens udløb var der indkommet i alt 13 kandidatlister. Valgbestyrelsen foreslår derfor, at Ældrerådets antal i valgperioden udvides til at være 13 medlemmer.

Byrådet 08.10.2013

412

Indstilling Administrationen indstiller:

6. Ældrerådets medlemstal fastsættes til 13 personer. Der afholdes dermed ikke valg. 7. Der overføres 50.000 kr. fra valgkontoen til 2014 til det nye Ældreråd. Beløbet skal anvendes til at informere om Ældrerådets arbejde.

Beslutning Økonomiudvalget, 30.09.2013 Lene Koustrup Madsen var fraværende. Anbefales.

Byrådet, 08.10.2013 Henning Jensen og Jesper Gersholm var fraværende. Ad 6 og 7: Godkendt.

Tilbage til toppen

Byrådet 08.10.2013

413

167. Evaluering af borgerrådgiveren

Sagsbeh.: Christian von Benzon

Sagsnr.: 2009-28667

Sagsfremstilling Resumé:

I denne sag fremlægges to modeller for en fremtidig borgerrådgiverfunktion. Den ene model - § 65e-modellen – svarer til den borgerrådgiverfunktion, der hidtil har udført. Den anden model - § 2-modellen – er en anderledes model for en borgerrådgivningsfunktion. Den grundlæggende forskel mellem de to modeller er, at form og indhold for § 65e- modellen er fastlagt i selve loven, medens § 2-modellen giver byrådet mulighed for selv at bestemme form og indhold i borgerrådgiverfunktionen. Ud fra såvel erfaringer med den hidtidige § 65e-model og hensynet til fleksibel anvendelse af personaleressourcerne til udførelse af borgerrådgiverfunktionen anbefales det, at der etableres en borgerrådgiverfunktion, der har en form og indhold, som byrådet fastlægger. Baggrund: Stillingen som Borgerrådgiver blev ledig, da den hidtidige Borgerrådgiver søgte og fik anden beskæftigelse i Næstved Kommune pr. 1. maj 2013. Byrådet besluttede i den forbindelse, at der skulle ske en evaluering af borgerrådgiverfunktionen. Med Budgetforligsaftalen for 2014 af 20. september 2013 har forligspartierne tilkendegivet, at man er enige om at opretholde en borgerrådgiverfunktion og at stillingen finansieres inden for Center for Jura. Næstved Kommune har i mere end 6 år haft en borgerrådgiver. Form og indhold for borgerrådgiverfunktionen har været fastlagt i selve kommunestyrelsesloven, der har følgende bindinger med hensyn til funktionen m.v., jf. bilag 2:  Borgerrådgiveren kan kun ansættes og afskediges af byrådet.  Borgerrådgiver kan ikke udføre andre opgaver i den kommunale organisation.  Borgerrådgiveren er ikke underlagt borgmesterens kompetence som øverste daglige leder af administrationen.  Borgerrådgiver kan kun varetage to typer af opgaver: (a) Vejledning og rådgivning af borgere, og (b) Tilsyn med den kommunale administration  Borgerrådgiveren kan ikke ændre afgørelser truffet af den kommunale administration Borgerrådgiveren har virket ved siden af en række andre funktioner i den kommunale organisation, som har dels vejlednings-/rådgivningsformål, dels tilsyns- og kontrolformål i forhold til administrationen. Det drejer sig om  Den funktion som består for alle dele af den kommunale administration til i fornødent omfang at yde vejledning og bistand til personer, som retter henvendelse om spørgsmål om den kommunale administration (”vejledningspligten” efter forvaltningslovens § 7).  Den funktion som består i behandling af klager over afgørelser truffet af de kommunale myndigheder med henblik på genvurdering af den oprindelige afgørelse og evt. videresendelse af klagen til klageorgan.  Den funktion som består i behandling af klager over sagsbehandlingen, som er udført af de kommunale myndigheder.

Byrådet 08.10.2013

414

Vurderinger: Det er Administrationens vurdering, 

At den hidtidige Borgerrådgiverfunktion i høj grad har virket som en ekstra klageinstans, der på en række områder har indebåret en vis parallel og dobbelt sagsbehandling i forhold til borgere,  At de fejl og mangler i sagsbehandlingen, der har ført til kritik og henstillinger fra Borgerrådgiver, ikke afgørende har ændret sagsbehandlingsadfærden, jf. bilag 1,  At den hidtidige Borgerrådgivningsfunktion (§ 65e-model) forudsætter, at den ansatte i funktionen, kun udfører borgerrådgiveropgaver; dette indebærer en ufleksibel udnyttelse af personaleressourcen, da det ikke er muligt at omprioritere anvendelsen af den ”låste” personaleressource til andre opgaver,  At det kan være hensigtsmæssigt at udforme en borgerrådgiverfunktion, der ses i sammenhæng med andre vejlednings-/rådgivningsfunktioner og andre tilsyns- og kontrolfunktioner, jf. ovenfor,  At der synes at være muligheder for at opnå en ønsket effekt ved at ”gå andre veje” ved opbygning af en Borgerrådgiverfunktion, og  At udpegning af en af de nuværende ansatte i Center for Jura til at være Borgerrådgiver og dermed tage vedkommende ”ud af den daglige produktion” vil have negativ indvirkning for løsningen af centerets øvrige opgaver, jf. bilag 3. Anbefaling: Det anbefales, at Næstved Kommune etablerer en ny og anderledes Borgerrådgiverfunktion, der ikke er ”låst inde” i de faste regler, som findes i Kommunestyrelseslovens § 65e, jf. bilag 2. Borgerrådgiveren foreslås at have særlig fokus på,  At lytte til og forstå borgeren – se pro blemerne med borgerens ”øjne”,  At bringe klager og problemer frem til den rette instans og leder/medarbejder i den kommunale administration,  At medvirke til at få sat den gode dialog i gang mellem borger og leder/medarbejder for at få taget stilling til borgerens kritik/klage, og for at få eventuelle misforståelser og konflikter håndteret og ”ryddet af vejen” (mægling),  At mundtlig kontakt og dialog bør styrkes på bekostning på den skriftlige behandling af borgerklagerne,  At der igangsættes praktiske læringsinitiativer i forhold til den kommunale administration, som sætter sig synlige spor i form af bedre kvalitet i den kommunale sagsbehandling og borgerbetjening,  At få set Borgerrådgiverens indsats i tæt sammenhæng med andre funktioner som har til formål at vejlede og bistå borgere og at føre tilsyn/kontrol med den kommunale administration, så dobbeltarbejde og parallelbetjening af borgere ikke sker,  At finde ”veje” til at højne respekten for Borgerrådgiverens indsats og anbefalinger. Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse har ingen bemærkninger, idet udgifterne forventes afholdt inden for det eksisterende budget.

Lovgrundlag Kommunestyrelsesloven §§ 2, 11 og 65e

Politisk behandling Økonomiudvalget Byrådet

Byrådet 08.10.2013

415

Sagens bilag Bilag 1. Oversigt over sager afgjort af Borgerrådgiveren i perioden 2010-2012 og resultatet af denne behandling. Bilag 2. Notat. Lovgrundlag for borgerrådgiverfunktion oprettet efter kommunestyrelseslovens § 65e. Bilag 3. Oversigt over personalekapacitet i Center for Jura til udførelse af opgaver inden for ansvarsområdet ekskl. varetagelse af borgerrådgivningsfunktionen eller lign. (Bilagene udsendes kun elektronisk)

Indstilling Administrationen indstiller, at Borgerrådgiverfunktionen

1. oprettes som en almindelig kommunal funktion i henhold til kommunestyrelseslovens §§ 2 og 11, der fastslår, at kommunens anliggender styres af byrådet, og som kan træffe beslutning om ethvert kommunalt anliggende, 2. organisatorisk knyttes til Center for Jura og udgør en del af centerets opgave- og ansvarsområde, 3. varetages af op til 3 medarbejdere i Center for Jura (jurister/socialrådgiver), 4. er omfattet Center for Jura’s budget, 5. lokaliseres i lokale med let tilgængelighed for publikum, 6. udfører sine opgaver med sigte på at der sker en synlig forbedring kvaliteten i den kommunale sagsbehandling og betjening af borgere, 7. udfører dialog-, mæglings-, borgerkontakt-, lærings- og tilsynsopgaver, 8. starter sit arbejde, når de nødvendige forberedelser, herunder samspil med direktion og andre centre er fastlagt, forventeligt omkring 1.januar 2014, 9. udarbejder hvert andet år en samlet tilsyns- og læringsstatus til byrådet, udvalg, direktion, centre m.v. om efterlevelse af vejlednings-/bistandspligten, om behandlingen af klagesager og om borgerrådgivningens indsats.

Beslutning Økonomiudvalget, 30.09.2013 Lene Koustrup Madsen var fraværende.

Ad 1-9 anbefales med den ændring at indstillingens punkt 5 og 9 udgår og med den tilføjelse, at det forudsætter, at borgervejledningsfunktionen til enhver tid kan henvende sig til kommunaldirektør og borgmester i konkrete sager Byrådet orienteres ved halvårlig statistik Ordningen evalueres til budgetseminaret i august 2014.

Byrådet, 08.10.2013 Henning Jensen og Jesper Gersholm var fraværende. Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Bilag Bilag 1. Oversigt over klage- og vejledningssager afgjort af Borgerrådgiveren i perioden 2010-2012 og resultatet af denne behandling Bilag 2. Notat. Lovgrundlag for borgerrådgiverfunktion oprettet efter kommunestyrelseslovens § 65e. Bilag 3. Oversigt over personalekapacitet i Center for Jura til udførelse af opgaver indenfor ansvarsområdet og ekskl. varetagelse af en borgerrådgiverfunktion eller lign. Tilbage til toppen

Byrådet 08.10.2013

416

168. Godkendelse af Ældrepolitik

Sagsbeh.: Karen Heilmann Lennert

Sagsnr.: 2012-69831

Sagsfremstilling Omsorgsudvalget behandlede den 19.aug. 2013 forslag til en Seniorpolitik. Her deltog også Ældrerådets formandskab i en del af mødet. Det blev besluttet, at politikken ”udfra dialogen med Ældrerådets repræsentanter skulle tilrettes og forelægges for Omsorgsudvalget i tilrettet form”. Samtidigt blev det endeligt besluttet at kalde politikken for Ældrepolitik.

Den fremtidige ældrepolitik er nu tilrettet efter nævnte ønsker.

Der er ingen nye påtegninger fra økonomiafdelingen.

Politisk behandling Omsorgsudvalg Byråd

Sagens bilag Udkast til ny ældrepolitik (Bilaget udsendes kun elektronisk)

Indstilling Administrationen indstiller, at udkast til ny ældrepolitik godkendes.

Beslutning Omsorgsudvalget, 16.09.2013 John Lauritzen, Kirsten Devantier og Anne Grete Kamilles var fraværende. Under visioner udgår 2. pind. Herefter anbefales ældrepolitikken.

Byrådet, 08.10.2013 Henning Jensen og Jesper Gersholm var fraværende. Tilbagesendes til Omsorgsudvalgets behandling.

Bilag Udkast til ny ældrepolitik Tilbage til toppen

Byrådet 08.10.2013

417

169. Etablering af lokalt udsatteråd

Sagsbeh.: Ann Tenis

Sagsnr.: 2013-45193

Sagsfremstilling Det Centrale udsatte Råd, der er nedsat af socialministeren, har i april 2013 forespurgt landets kommuner til arbejdet med etablering af lokalt udsatteråd.

Målet med at oprette udsatteråd er at etablere et rådgivende organ for Omsorgsudvalget og Kommunalbestyrelsen i politiske spørgsmål vedrørende socialt udsatte borgere.

Udsatterådet vil bidrage til at

 socialt udsatte borgere får et lokalt talerør, der sikrer kommunens opmærksomhed på brugernes interesser  kommunens politiske niveau får et rådgivende organ på udsatteområdet  et lokalt udsatteråd ved, hvad der rører sig på området, og kan forelægge problemstillinger og initiativer til Omsorgsudvalget  brugerne får mulighed for at blive hørt og få medindflydelse på de tilbud, de modtager  Rådet skaber synlighed og opmærksomhed på kommunens udsatteområde, bl.a. ved at udgive en årlig rapport omkring de udsattes generelle situation i kommunen

Følgende foreslås repræsenteret i det lokale udsatteråd:

Formand, udpeget af byråd (ikke politiker)

 Næstformand, vælges blandt organisationerne og borgerrepræsentanterne  Sekretær, administrativ ansat i Næstved Kommune  Medarbejdere fra Center for Socialt Udsatte  Repræsentanter for de socialt udsatte  Psykiatrien/Socialpsykiatrien  Frivilligcentret Futura  Frelsens Hærs Krisecenter  SAND  Børn og Unge (Børns vilkår)  Repræsentant for boligselskaberne  Læger  Idrætsforeninger  Politi/landbetjent

Udsatterådet anbefales nedsat for fire år ad gangen, og følge den kommunale valgperiode. Det planlægges at holde fire møder pr. år.

Rådet planlægges nedsat efter kommunalvalget i november 2013 med et forventet første møde i december 2013.

Økonomi Sekretariatsbetjening, mødeforplejning etc. til Rådet tages inden for rammen for Handicap- og Psykiatri.

Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse har ingen yderligere bemærkninger.

Byrådet 08.10.2013

418

Politisk behandling Omsorgsudvalg Byråd

Sagens bilag Kommissorium for et lokalt udsatteråd. (Bilaget udsendes kun elektronisk)

Indstilling Administrationen indstiller, at der nedsættes et Udsatteråd

Beslutning Omsorgsudvalget, 16.09.2013 John Lauritzen, Kirsten Devantier og Anne Grete Kamilles var fraværende. Omsorgsudvalget ønsker,

- at der er politisk repræsentation i rådet. - at gruppen af udsatte er repræsenteret - at gruppen udpeger formand blandt sine medlemmer.

Byrådet, 08.10.2013 Henning Jensen og Jesper Gersholm var fraværende. Godkendt med den tilføjelse, at Omsorgsudvalgets ønsker tages med i det videre arbejde.

Bilag Kommissorium lokalt udsatteråd.docx Tilbage til toppen

Byrådet 08.10.2013

419

170. 2. Behandling af budget 2014-17

Sagsbeh.: Annette Wendt

Sagsnr.: 2013-46453

Sagsfremstilling Budgettet for 2014-17 tager udgangspunkt i det fremlagte budget til 1. behandlingen, korrigeret med tekniske ændringsforslag og ændringer fra budgetforliget mellem Socialdemokratiet, SF, Venstre og Dansk Folkeparti. Budgetforliget indebærer ændringer på en række områder. I alt er der 19 ændringsforslag. Budgetforliget indebærer ligeledes en uændret skatteudskrivning i forhold til 2013. Indkomstskat opkræves med 25,0 procent, grundskyld med 25,0 promille og dækningsafgift af erhvervsejendomme med 5 promille. Der er skabt et budget i balance i 2014, men der er fortsat økonomiske udfordringer for årene fra 2015 og frem. Derfor indeholder budgetforliget også en aftale om at forberede en række analyser af forskellige områder, der skal give det ny byråd en række muligheder for at løse udfordringerne i forbindelse med budgetlægningen for 2015 og frem. Det indgåede budgetforlig fremgår af bilag 2 og 3. De oprindeligt fremsatte ændringsforslag fra forligspartierne bortfalder samtidig. Ændringsforslag fra Konservativ Folkeparti og Det Radikale Venstre vedlægges som hhv. bilag 4 og 5. De tekniske ændringer er dels konsekvenserne af en revideret indtægtsprognose, som giver færre indtægter i overslagsårene, et højere overgangstilskud til implementering af folkeskolereformen samt en tilretning af lånoptagelse efter modtaget lånedispensationer fra Indenrigsministeriet. En godkendelse af de tekniske ændringsforslag og budgetforliget medfører følgende balance: 2014: Overskud på 19,8 mio. kr.

2015: Underskud på 71,1 mio. kr. 2016: Underskud på 170,1 mio. kr. 2017: Underskud på 97,9 mio. kr.

Budgetstrategiens krav var, at balancen ikke måtte forværres siden opstart af budgetlægningen. Kravet er overholdt for årene 2014-16 samlet. Over de 3 budgetår er der en forbedring af balancen med 4,6 mio. kr. Likviditet Udover den ændring i likviditeten der fremgår af ovenstående, så forøges kassebeholdningen med 43 mio. kr. i 2014 (likviditetsforbedring økonomiaftale) og med mellem 4 og 8 mio. kr. årligt (likviditetsopsparing til affaldsområdet).

Gennemsnitslikviditet forventes at udgøre: Ultimo 2013: ca. 100 mio. kr. Ultimo 2014: ca. 100 mio. kr.

Driftsbudgettet Budgetforliget udgør kun de sidste ændringer i budgettet. Tidligere i

budgetlægningsforløbet er der allerede indarbejdet en række ændringer. I bilag 10 er en oversigt over alle ændringer på driften fordelt på politikområder. I bilag 11 er en oversigt over driftsbevillingerne.

Byrådet 08.10.2013

420

Anlægsbudgettet I bilag 6 er en oversigt over hele anlægsbudgettet og i bilag 7 er posterne i anlægsbudgettet beskrevet. Enkelte af projekterne (byggemodning, vandplansprojekter og Videnscenter for bæredygtigt byggeri) er ændret til nettobudgettering i 2014.

Den strukturelle balance Efter tekniske ændringer og budgetforlig ser den strukturelle balance således ud:

2014: 182 mio. kr. 2015: 87 mio. kr. 2016: 58 mio. kr. 2017: 41 mio. kr.

Den strukturelle balance i alle årene er stort set uændret i forhold til budgetseminaret. I 2014 overholder budgettet den økonomiske politik, hvor målet er en strukturel balance på 170 mio. kr. årligt. Serviceudgifterne De indarbejdede ændringer fra budgetforliget og de tekniske ændringer medfører en forøgelse af de budgetterede serviceudgifter. En detaljeret budgetlægning af råderumspuljen, som var indarbejdet til 1. behandlingen, medfører ligeledes højere serviceudgifter, men til gengæld lavere overførselsudgifter.

Serviceudgifter i budgetforslaget udgør: 2014: 3.080,8 mio. kr. 2015: 3.094,2 mio. kr. 2016: 3.107,1 mio. kr. 2017: 3.106,7 mio. kr.

Næstved Kommunes tekniske serviceramme udgør 3.067,7 mio. kr. Budgetforslaget ligger 13 mio. kr. over den tekniske serviceramme. Det særlige overgangstilskud til implementering af folkeskolereformen udgør i Næstved Kommune 9,2 mio. kr. i 2014. Hele beløbet er tilført undervisningsområdet og hæver dermed serviceudgifterne i Næstved Kommune. Den tekniske serviceramme er ikke forhøjet med de midler kommunerne har fået hertil. Hovedparten af overskridelsen skyldes dette tilskud. Bevillingsniveau Bevillingsniveauet i Næstved Kommune fastsættes til at være pr. udvalg, afsat som nettobevillinger (udgifter minus indtægter).

Politisk behandling Økonomiudvalget 30/9-2013 Byrådet 8/10-2013

Sagens bilag Indstillingsskrivelse til 2. behandling af budget 2014-17

Bilag 1: Tekniske ændringsforslag Bilag 2: Budgetforlig tekstdelen Bilag 3: Budgetforlig ændringsforslag

Bilag 4: Ændringsforslag fra Konservativ Folkeparti Bilag 5: Ændringsforslag fra Det Radikale Venstre

Bilag 6: Anlægsbudget 2014-2020 Bilag 7: Noter til anlægsbudgettet Bilag 8: Notat om valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering

Byrådet 08.10.2013

421

Bilag 9: Takstoversigt Bilag 10: Samlet oversigt over indarbejdede ændringer i driftsbudgettet Bilag 11: Bevillingsoversigt (Bilagene udsendes kun elektronisk)

Indstilling Administrationen indstiller,

1) At der vælges statsgaranti af skatter og tilskud 2) At udskrivningsprocenten fastsættes til 25,0 3) At grundskyldspromillen fastsættes til 25,0 4) At dækningsafgift på erhvervsejendomme fastsættes til 5,0 promille 5) At kirkeskatten fastsættes til 0,98 procent 6) At bilag 1 – tekniske ændringsforslag godkendes 7) At bilag 2 og 3 budgetforlig godkendes 8) At bilag 4 ændringsforslag fra Konservativ Folkeparti forkastes 9) At bilag 5 ændringsforslag fra Det Radikale Venstre forkastes 10) At balancen i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag tilvejebringes via

regulering af ”forskydninger i likvide aktiver” 11) At taksterne i takstoversigten godkendes

12) At der i henhold til kasse- og regnskabsregulativ 6.3 meddeles anlægsbevilling til de projekter, hvor det er nævnt i noterne (bilag 7). Det gælder projekterne nr. 1, 8, 11, 12, 13, 14, 19, 22, 24, 25, 26, 27, 34, 35, 36, 37, 38, 39, 45, 46, 47, 50, 51, 52, 62, 63, 65, 66, 67, 69.

Beslutning Økonomiudvalget, 30.09.2013

Lene Koustrup Madsen var fraværende. Oversendes til byrådets behandling. Anette Brix kan ikke stemme for indstillingens punkt 4, 7 og 8.

Byrådet, 08.10.2013 Henning Jensen og Jesper Gersholm var fraværende. Stedfortræder Helle Jessen (A) og Hanne M. Møller (F) deltog under behandling af punktet. Ad 1, 2 og 3: Godkendt. Ad 4: Godkendt. B og C kan ikke gå ind for indstillingen. Ad 5 og 6: Godkendt. Ad 7: Godkendt. B og C kan ikke gå ind for indstillingen. Ad 8: Godkendt. C kan ikke gå ind for indstillingen. Ad 9: Godkendt. B kan ikke gå ind for indstillingen. Ad 10, 11 og 12: Godkendt.

Bilag Bilag 1: Tekniske ændringsforslag Bilag 10: Samlet oversigt over indarbejdede ændringer i driftsbudgettet

Bilag 11: Bevillingsoversigt Bilag 2: Budgetforlig 2014 Bilag 3: Budgetforlig 2014, skema Bilag 4: Ændringsforslag fra Konservative

Byrådet 08.10.2013

422

Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15 Page 16 Page 17 Page 18 Page 19 Page 20 Page 21 Page 22 Page 23 Page 24 Page 25 Page 26 Page 27 Page 28 Page 29 Page 30

Made with FlippingBook - Online magazine maker