165. Beskæftigelsesplan 2014
Sagsbeh.: Vibeke Henningsen
Sagsnr.: 2013-15305
Sagsfremstilling Center for Arbejdsmarked skal hvert år udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats og beskæftigelsesplanen er omdrejningspunktet for indsatsen. Beskæftigelsesplanen skal indeholde strategier for de vigtigste indsatsområder og være en plan for, hvordan Center for Arbejdsmarked vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer. Beskæftigelsesplan for 2014 indeholder 4 ministermål og 2 effektmål vedr. selvforsørgelsesgraden. Herudover indeholder Beskæftigelsesplanen en beskrivelse af Center for Arbejdsmarkeds udfordringer – nu og i fremtiden samt strategier for indsatsen i 2014, herunder Center for Arbejdsmarkeds aktiveringsstrategi. Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Mål 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til borgere på kanten af arbejdsmarkedet – færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Mål 4. En tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Effektmål: Mål for andelen der er selvforsørgende eller i SU-godkendt uddannelse 3 og 6 mdr. efter påbegyndt forløb i Jobcentret Mål for andelen der er selvforsørgende eller i SU-godkendt uddannelse 3 og 6 mdr. efter et afsluttet forløb i Jobcentret Ministermål Udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i 2014: I forhold til den borgerrettede beskæftigelsesindsats: At medvirke til at unge får en uddannelse. At medvirke til at nyuddannede kommer ind på arbejdsmarkedet. At forebygge og afhjælpe langtidsledighed (og dermed også at a- dagpengemodtagere falder for varighedsbegrænsningen). At få opkvalificeret ufaglærte, så deres kompetencer matcher fremtidens behov. At forebygge og afhjælpe langvarige sygemeldinger. At sikre, at de svageste grupper får den indsats, der skal til, for at de kommer tættere på arbejdsmarkedet. I forhold til den virksomhedsrettede indsats: At udbygge kendskabet til virksomhedernes behov for arbejdskraft, også i andre områder af landet – og i vore nabolande, for derigennem at kunne vejlede ledige til at være mobile mod de geografiske områder med bedst jobmuligheder. At udbygge samarbejdet med områdets virksomheder, bl.a. omkring jobrotation, da det både medvirker til opkvalificering af beskæftigede og skaber plads til ledige i virksomhederne.
Byrådet 08.10.2013
409
Made with FlippingBook - Online magazine maker