166. Valg til Ældrerådet 2013
Sagsbeh.: Bente Karin Jensen
Sagsnr.: 2013-21561
Sagsfremstilling Ældrerådets valgperiode følger byrådets valgperiode. Der skal således afholdes valg i 2013. Der er i samarbejde med Ældrerådet udarbejdet forslag til afvikling af valget, se vedlagte bilag. Valgret har alle personer på 60 år og derover. Der skal træffes beslutning om antallet af medlemmer i Ældrerådet, nedsættelse af valgbestyrelse, fremgangsmåden ved valghandlingen og valgdato. Siden valget i 2009 er der lavet en lovændring, der betyder, at hvis der ikke 4 uger før valgdagen er opstillet det nødvendige antal kandidater, kan byrådet, i samråd med det siddende Ældreråd, beslutte at aflyse afstemningen. Alle de opstillede kandidater er i så fald valgt. Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse kan bekræfte, at der er afsat 266.659 kr. til afholdelse af Ældrerådsvalget.
Lovgrundlag Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område §§ 30-33
Politisk behandling Økonomiudvalg Byråd
Indstilling Administrationen indstiller: 1. at Ældrerådets medlemstal fastsættes til 12 personer 2. at formanden for Omsorgsudvalget og formanden for Ældrerådet udgør valgbestyrelsen. 3. at den beskrevne procedure godkendes, herunder at der udsendes valgbreve med stemmeseddel og returkuvert til alle vælgere 4. at valgdagen fastsættes til den 23. oktober 2013 5. at afstemningen aflyses, hvis der ikke 4 uger før valgdagen er opstillet det nødvendige antal kandidater.
Beslutning Økonomiudvalget, 12.08.2013 Ad 1-5: Anbefales.
Byrådet, 20.08.2013 Ad 1-5: Godkendt.
Supplerende bemærkninger Ved fristens udløb var der indkommet i alt 13 kandidatlister. Valgbestyrelsen foreslår derfor, at Ældrerådets antal i valgperioden udvides til at være 13 medlemmer.
Byrådet 08.10.2013
412
Made with FlippingBook - Online magazine maker