Disse skal dog ses i lyset af de besparelser, der blev gennemført sidste år for ca. 3,5 mio. kr., hvorfor COWI-notat af 16.3.2012 genfremlægges.
Centret er i gang med kørselsanalyser generelt, men har ikke overblik over, i hvilket omfang rutenedlæggelser vil påvirke behovet for lukkede skolebuskørsler. Det skal dog bemærkes, at Flextur vil kunne dække især de ture, hvor der ikke er mere end 3 – 4 passagerer.
Det bemærkes, at det er aftalt med medlemmerne, at følgegruppen for kollektiv trafik holder sit første møde den 15.5.2013.
Spareforslaget har således ikke været forelagt lokalråd eller andre.
Denne sag skal færdigbehandles i byrådet i april måned, da fristen for anmeldelse af ændringer i køreplanen er 1. maj 2013.
Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse kan konstatere, at besparelsesforslaget opfylder den tidligere indarbejdede reduktion på 2.620.000 kr. pr. år fra 2014.
Sagens bilag Cowi notat Nøgletal pr. linje i kommune (Bilagene udsendes kun elektronisk)
Indstilling Administrationen indstiller, at nedlæggelse af ruter, som foreslået, gennemføres med virkning fra december 2013.
Beslutning Teknisk Udvalg, 15.04.2013
Fremsendes til byrådet med anbefaling af, at den af forligspartierne vedtagne besparelse på kr. 2.620.000 ikke gennemføres i 2014, og at den manglende besparelse finansieres af tilbagebetalingen for 2012 på kr. 6.085.676 fra Movia.
Endvidere anbefales, at der etableres et § 17, stk. 4-udvalg til varetagelse af planlægningen af kollektiv trafik i Næstved Kommune.
Økonomiudvalget, 22.04.2013 Linda Frederiksen og Anette Brix var fraværende. Lene Koustrup Madsen var fraværende ved sagens behandling. Indstillingen fra Teknisk Udvalg anbefales, idet det ikke anbefales, at der nedsættes et § 17.4-udvalg. Det bemærkes, at besparelsen gennemføres i 2015 og de efterfølgende år.
Byrådet, 30.04.2013 Vivi Jacobsen, Lars Hoppe Søe og Jette Leth Buhl var fraværende.
Økonomiudvalgets anbefaling godkendt med den tilføjelse at byrådet ønsker, at bussen mellem Præstø og Næstved - på strækningen mellem Torup og Lov - kører over Hammer i stedet for over Blangslev med virkning fra 1.1.2014, under forudsætning af at ændringen kan ske udgiftsneutralt. Følgegruppen kan supplere sig selv efter behov og ønsker.
Byrådet 30.04.2013
162
Made with FlippingBook - Online magazine maker