Referat af Byrådets møde d. 02.04.2013

Åbent referat for Byrådet

Mødedato 02.04.2013

Tid 18:30

Sted Byrådssalen, Teatergade 8

Medlemmer Anette Brix (C) Anne Grete Kamilles (F) Birgit Lund Terp (A) Carsten Rasmussen (A) Charlotte Mathiesen (V) Daniel Tarby Lillerøi (A) Dusan Jovanovic (A) Elmer Jacobsen (V) Evals Gruevski (u.p.) Flemming Jay (V) Hans R. Hansen (V) Henning Jensen (A) Henning Jørgensen (B) Jesper Gersholm (u.p.) Jette Leth Buhl (F) John Lauritzen (A) Karsten Nonbo (V) Kirsten Devantier (V) Lars Hoppe Søe (B) Lene Koustrup Madsen (A) Linda Frederiksen (A)

Lisbet Skov (A) Michael Rex (A)

Næstved Kommune Rådhuset, Teatergade 8 4700 Næstved

Niels D. Kelberg (O) Otto V. Poulsen (V) Per Sørensen (A) Søren Dysted (A) Søren Revsbæk (V) Torben Nielsen (F)

Telefon 5588 5588

naestved@naestved.dk www.naestved.dk

Troels Larsen (V) Vivi Jacobsen (O)

Fraværende

Gæster

Byrådet 02.04.2013

2

Indholdsfortegnelse:

Punkter på åben dagsorden: 39. Meddelelse fra Jesper Gersholm - SF ........................................ 102

40. Forslag til centerstruktur - Kommuneplan 2013 ....................... 103

41. Endelig vedtagelse af Spildevandsplan for Næstved Kommune

(2012-2022)................................................................................... 106

42. Ekspropriationsrealitet til fordel for spildevandsanlæg ............ 109

Teknisk Udvalg ............................................................................... 110

43. Endelig vedtagelse af lokalplan 042 Sandby jordbrugsparceller 111

44. Lokalplan 035 Brandelev .......................................................... 114

45. Etablering af fortov ved Olstrupvej ........................................... 117

46. Status på Klimaplanen .............................................................. 120

47. Revision af den risikobaserede dimensionering af

redningsberedskabet i Næstved Kommune..................................... 123

48. Tids- og procesplan for Rønnebæksholms ny organisering ....... 126

49. Budgetstrategi 2014................................................................. 128

50. Lavere lønudvikling i 2013 end forventet ................................. 130

51. Frigivelse af anlægsmidler til anlæg af Ring Syd ...................... 132

52. Selvforvaltningsoverførsler fra 2012 til 2013 ........................... 134

53. Driftsoverførsler fra 2012 til 2013 ............................................ 137

54. Ansøgning om overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb til anlæg

fra 2012 til 2013............................................................................. 139

55. Anmodning om optagelse af sag til orientering fra Per Sørensen

....................................................................................................... 141

56. Integrationsrådets beretning 2012 (AU) .................................. 143

57. Udtalelse fra tilsynet, minkfarm ............................................... 145

61. Meddelelse fra Evals Gruevski .................................................. 146

Punkter på lukket dagsorden: 58. Ejendomssag

59. Ejendomssag

60. Ekspropriationssag

Byrådet 02.04.2013

101

39. Meddelelse fra Jesper Gersholm - SF

Sagsbeh.: Gitte Nonbo

Sagsnr.: 2013-17934

Sagsfremstilling Jesper Gersholm (SF) har den 27. februar 2013, meddelt borgmesteren, at han ikke længere repræsenterer Socialistisk Folkeparti i Næstved Byråd.

Politisk behandling Byrådet

Indstilling Administrationen anbefaler at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Byrådet, 02.04.2013 Til efterretning.

Tilbage til toppen

Byrådet 02.04.2013

102

40. Forslag til centerstruktur - Kommuneplan 2013

Sagsbeh.: Bente Jongberg

Sagsnr.: 2012-32378

Sagsfremstilling I Kommuneplan 2009 indgår en centerstruktur, der opererer med fire niveauer: Hovedcenter, Udviklingscentre, Lokalcentre og Støttepunkter i landdistrikterne. Centerstrukturen byggede bro mellem Kommuneplanstrategi 2008-2020 og Kommuneplanens retningslinjer for arealudlæg og service. Den tog udgangspunkt i de eksisterende forhold, og angav hvilke offentlige og private servicetilbud, der skulle skabes rammer for i de enkelte byer, hvor udviklingen skulle prioriteres, og hvor der kunne planlægges for bolig- og erhvervsudbygning. Centerstrukturen skal nu revideres som led i arbejdet med Kommuneplan 2013. Selvom centerstrukturen ikke i sig selv sikrer at servicetilbuddene vil være til stede, er den et signal til borgerne om, hvilke mål Byrådet arbejder hen i mod. Centerstrukturen udstikker nogle rammer for planlægningen af bosætning, erhvervsudvikling, trafikplanlægning og udbredelsen af tilbud inden for f.eks. sundhed, og kultur og fritid. Centerstrukturen i Kommuneplan 2009 var nyskabende i kraft af en meget tydelig forventningsafstemning - en slags ”servicedeklaration”, hvor borgerne kunne se hvilken service de kan forvente i de enkelte byer. I Miljøministeriet og Realdania’s ”Planlægning er politik - 5 anbefalinger” fremhæves vores centerstruktur som det gode eksempel på, hvordan en kommuneplan bliver troværdig ved at skabe åbenhed om fravalg. Det fremhæves således at centerstrukturen er et ”tydeligt bindeled mellem den økonomiske situatio n, de politiske valg og borgernes oplevelse af hverdagen i kommunen”. I region- og kommuneplanlægningen har der i mange år været tradition for at arbejde med kommune- og lokalcentre. Med den centerstruktur der blev udviklet med kommuneplan 2009 differentierer byrådet centerstrukturen, dels ved at udpege de 4 mellemstore oplandsbyer, som udviklingscentre, og dels med udpegningen af støttepunkter i landdistrikterne. Altså en ny og mere detaljeret afgrænsning og definition af de forskellige byroller. Selvom der kun kan forventes få servicetilbud i støttepunkterne, sender udpegningen klare signaler om at kommunen vil arbejde for at fastholde f.eks. et lokalt samlingssted, boldbane eller lignende i netop disse byer. Samtidig kan udpegningen af støttepunkterne bruges som udgangspunkt for en dialog med lokalrådene om, hvor det kan være relevant at skabe rammer for en mindre boligudbygning i landdistrikterne. I praksis har centerstrukturen haft størst betydning i forbindelse med ændringen af skolestrukturen i 2010/11. Centerstrukturen lægger op til at der skal tilbydes grundskole i lokalcentrene, og at der skal tilbydes anlæg for fritidstilbud og fysiske rammer for borgerrettet forebyggelse i støttepunkterne i landdistrikterne, hvilket hidtil typisk har knyttet sig til den lokale skole. I de støttepunkter hvor den ændrede skolestruktur betød skolelukninger: Kyse/Vallensved, Skelby, Hammer og Fodby, er der efterfølgende planlagt og gennemført projekter som tilvejebringer nye rammer og faciliteter for foreninger og borgere til erstatning for de lokaler og faciliteter, som ikke længere er tilgængelige. I Tybjerg/Tybjerglille Bakker er folkeskolen solgt med henblik på. etablering af Tybjerg

Byrådet 02.04.2013

103

Privatskole. Med de iværksatte projekter er kriterierne for udpegningen som støttepunkter i landdistrikterne fortsat opfyldt.

Kriterierne for udpegning af byer på de fire niveauer er en blanding af offentlige tilbud som kommunen har direkte indflydelse på, og private servicetilbud, hvor kommunens rolle er at skabe de planmæssige rammer for f.eks. butikker, og at have en bolig- og erhvervsudviklingspolitik, der understøtter efterspørgslen af de private servicetilbud. Kriterierne bør som minimum tilpasses servicetilbuddenes ændrede struktur, så eksempelvis posthus ændres til postbutik.

Økonomipåtegning Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag Centerstrukturen danner udgangspunkt for arbejdet med Kommuneplan 2013.

Bæredygtighed og Sundhedsmæssige konsekvenser Centerstrukturen kan bidrage til en bæredygtig udvikling i Næstved Kommune ved at sikre rammerne for en geografisk spredning af offentlige og private servicetilbud, og ved at koordinere mellem planlægning af bosætning, erhvervsudvikling, trafik, kultur og fritid og andre kommunale servicetilbud.

Politisk behandling Økonomiudvalget Byrådet

Sagens bilag  Kommuneplan 2009 – Kapitel 1, afsnit 1.1, side 22-25. Link: http://www.naestved.dk/Service/~/media/Publikationer/BygBolig/Kommuneplan2009 _Hovedstruktur.ashx  Skema over faciliteter (Bilagene udsendes kun elektronisk) Indstilling Administrationen indstiller, at: 1. De fire niveauer i centerstrukturen, Hovedcenter, Udviklingscentre, Lokalcentre og Støttepunkter, fastholdes. 2. Kriterierne for centerudpegningen, som fremgår af figur 2 i bilaget, drøftes. 3. De 5 støttepunkter, Kyse/Vallensved, Skelby, Hammer, Fodby og Tybjerg/Tybjerglille Bakker fastholdes som støttepunkter på baggrund af de projekter Lokaldemokratiudvalget og Kulturudvalget har besluttet som erstatning for de lokaler og faciliteter, der ikke længere er tilgængelige på grund af skolelukning i de pågældende byer. Beslutning Økonomiudvalget, 18.03.2013 Lene Koustrup Madsen var fraværende. Ad 1: Anbefales. Ad 2: Drøftet. Ad 3: Anbefales. Anette Brix kan ikke anbefale indstillingen, idet hun ønsker, at Holme Olstrup/Toksværd også bør indgå som et udviklingscenter.

Byrådet 02.04.2013

104

Byrådet, 02.04.2013 Ad 1: Godkendt. Ad 2: Drøftet. Ad 3: Godkendt. Anette Brix kan ikke anbefale indstillingen, idet hun ønsker, at Holme Olstrup/Toksværd også bør indgå som et udviklingscenter.

Bilag Skema over faciliteter, ny version. Tilbage til toppen

Byrådet 02.04.2013

105

41. Endelig vedtagelse af Spildevandsplan for Næstved Kommune (2012-2022)

Sagsbeh.: Dorte Rugbjerg

Sagsnr.: 2011-1935

Sagsfremstilling Hvidbogen med ca. 200 indsigelser til spildevandsplanen blev behandlet på byrådsmødet 29. januar 2013. Indstillingerne fra hvidbogen er herefter indarbejdet i den endelige Spildevandsplan for Næstved Kommune (2012-2022).

Administrationen vurderer, at ændringerne fra hvidbogen ikke giver anledning til yderligere miljøvurdering.

Baggrund Forslag til spildevandsplan er udarbejdet på baggrund af Vandplanerne af 22. december 2011.

Miljø- og Naturklagenævnet har i december 2012 ophævet Vandplanerne med krav om fornyet høring. Det er derfor uklart, hvornår Vandplanerne kan vedtages endeligt.

Indtil Vandplanerne foreligger endeligt, er det rensekravene i regionplanerne (nu Landsplandirektiv), der er gældende på spildevandsområdet.

Regionplanernes krav svarer til Vandplanerne. Undtaget er et mindre antal ejendomme, som ligger sidst i planperioden. CMN forventer ikke, at de endelige Vandplaner medfører væsentlige ændringer på spildevandsområdet.

Næstved Kommune fastholder derfor indsatsen fra forslag til spildevandsplan for Næstved Kommune (2012-2022) i den endelige spildevandsplan.

Hvis de nye vandplaner mod forventning ændrer på forudsætningerne eller i øvrigt lemper på indsatsen, vil dette straks medføre udarbejdelse af tillæg til nærværende forslag, hvor ændringerne vil blive indarbejdet. Når spildevandsplanen er vedtaget, vil borgerne få tilsendt svar på deres indsigelse. Derudover vil de borgere, som får påbud i slutningen af 2013 og 2014, få brev om, at planen er vedtaget.

Information om planens gennemførelse Når forvarsel om påbud udsendes, vil der i de enkelte områder blive afholdt borgermøder.

Teknisk Udvalg informeres, inden påbuddene udsendes, og udvalget vil ligeledes få en årlig status på planen gennemførelse.

Forslag til endelige plan ligger på kommunens hjemmeside med kort.

Økonomi NK-Spildevand har efterlyst klarere formuleringer af miljø- og servicemål i spildevandsplanen. Det skyldes selskabets muligheder for at indregne omkostninger som følge af kravene til spildevandstaksten. I den endelige spildevandsplan er præciseret Næstved Kommunes forventninger til NK-Spildevand A/S i en række miljø og servicemål,

Byrådet 02.04.2013

106

der forpligter selskabet. Der er ingen principielle ændringer i forhold til krav i planforslaget.

Det er fortsat NK-Spildevand A/S´ s vurdering, at de foreslåede ændringer ikke har betydning for NK-Spildevand A/S samlede anlægsøkonomi eller på den forudsatte takstudvikling over planperioden. Ændringerne vurderes heller ikke at få indflydelse på planens tidsmæssige gennemførelse. NK-Spildevand A/S fastholder, at det er vigtigt, at de planlagte anlægsarbejder kan igangsættes. Efter Spildevandsplanens investerings- og anlægsplan skal der igangsættes flere anlægsarbejder allerede primo 2013. Dette er en meget væsentlig forudsætning for NK-Spildevand A/S´s flerårige anlægsbudgetter og den forudsatte takstudvikling, samt for Forsyningens personalemæssige ressourcer. Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse noterer sig, at NK-Spildevand A/S har oplyst, at de foreslåede ændringer ikke har betydning for forsyningens samlede anlægsøkonomi og den tidligere forudsatte takstudvikling. Med hensyn til Næstved Kommunes betaling af vejafvandingsbidrag, som beregnes på grundlag af forsyningens anlægsbudget, henvises til sag om godkendelse af takster for 2013, som er behandlet i Økonomiudvalget den 21. januar 2013 og i byrådet den 29. januar 2013.

Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven Lov om miljøvurdering af planer og programmer Lov om betalingsregler for spildevandforsyningsselskaber

Supplerende bemærkninger Hvidbogen blev vedtaget i Byrådet den 29. januar 2012

Politisk behandling Teknisk Udvalg den 25. februar 2013 Økonomiudvalget den 4. marts 2013 Byrådet den 2. april 2013

Sagens bilag Bilag 1 Spildevandsplanen Bilag 1a Plan for kloakoplande

Bilag 1b Status for spredtbebyggelse Bilag 2a Plan for spredtbebyggelse Bilag 2b Reduktion af belastning Bilag 2c Liste over berørte ejendomme Bilag 3 Berørte ejendomme Bilag 4 Tids- og investeringsplan Bilag 5 Berørte matrikler Bilag 6 Hvidbog

Kort 301 Oversigtsplan NØ Kort 302 Oversigtsplan NV Kort 303 Oversigtsplan SØ Kort 304 Oversigtsplan SV Kort 305 Nedsivningskort

Byrådet 02.04.2013

107

Kort 401 Målopfyldelse Kort 402 Faunaklasse Kort 403 Vandløbenes fysiske tilstand Kort 404 Status belastning Kort 405 Plan belastning (Bilagene udsendes kun elektronisk)

Indstilling Administrationen indstiller, at Spildevandsplan for Næstved Kommune (2012-2022) godkendes. Beslutning Teknisk Udvalg, 25.02.2013 Anbefales Teknisk Udvalg vedtog, at udvalget skal orienteres løbende om planens fremdrift.

Økonomiudvalget, 04.03.2013 Anbefales.

Byrådet, 02.04.2013 Godkendt.

Bilag Bilag 1. Endelig spildevandsplan

Bilag 1a Bilag 1b Bilag 2a Bilag 2b Bilag 2c Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6

Kort 301 Kort 302 Kort 303 Kort 304 Kort 305 Kort 402 Kort 403 Kort 404 Kort 405 Vedlagt sp. Kort 401 Fordeling af vandløb i fire grupper ifht. tilstand og målsætning Tilbage til toppen

Byrådet 02.04.2013

108

42. Ekspropriationsrealitet til fordel for spildevandsanlæg

Sagsbeh.: Pia Louise Rasmussen

Sagsnr.: 2013-6819

Sagsfremstilling I forbindelse med gennemførelsen af Spildevandsplan 2012-2022 for Næstved Kommune vil det være nødvendigt for NK-Spildevand A/S at foretage arbejder på private ejendomme, og indgå aftaler med lodsejere om rettigheder eller arealerhvervelser til etablering af de nødvendige ledningsanlæg mv. Om de nødvendige rettigheder for gennemførelse af et anlægsarbejde kan erhverves ved frivillige aftaler, eller om nødvendigt ved ekspropriation, vil blive vurderet i hvert enkelt tilfælde ud fra anlægsarbejdets omfang. Ekspropriationer til fordel for spildevandsanlæg sker med hjemmel i § 58 i miljøbeskyttelsesloven efter gældende spildevandsplan eller tillæg hertil – efter anmodning fra kommunens forsyningsselskab NK-Spildevand A/S. Selskabet har ingen myndighedskompetencer til ekspropriation og kan derfor kun indgå frivillige aftaler. Ved indgåelse af frivillige aftaler såvel som ved ekspropriation skal NK-Spildevand A/S betale erstatninger til lodsejerne for de erhvervede rettigheder. Betalingen vil typisk omfatte erstatning for rådighedsindskrænkning ved tinglysning af ledningsservitutter og brønde, arealerhvervelse, ejendomsforringelse, strukturskade, arbejdsareal, afgrødetab og andre ulemper.

Ved ekspropriation er en del af erstatningen ikke skattepligtig for lodsejeren. Dette er imidlertid ikke umiddelbart gældende ved frivillige aftaler.

For at frivillige aftaler skattemæssigt kan sidestilles og foretages på såkaldt ekspropriationslignende vilkår, skal der foreligge det fornødne ekspropriationsgrundlag (Spildevandsplanen), og for det andet skal der foreligge ekspropriationsrealitet . Sidstnævnte opfyldes ved, at der forinden en aftale indgås, foreligger en tilkendegivelse fra byrådet om, at såfremt der ikke kan opnås frivillige aftaler for erhvervelse af rettigheder for gennemførelse af spildevandsplanens forudsatte arbejder, vil disse rettigheder om nødvendigt blive erhvervet ved ekspropriation.

Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse har ingen bemærkninger.

Lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse nr. 879 af 26.6.2010 kapitel 8, som omhandler ekspropriation m.v. til fordel for bl.a. spildevandsanlæg. Påtegning om personalemæssige konsekvenser Der er ingen personalemæssige konsekvenser for kommunen ved indgåelse af de frivillige aftaler, hvor alle arbejder foretages af forsyningsselskabet.

Ved nødvendig ekspropriation må der påregnes eksterne omkostninger i form af Landinspektørudgifter og interne omkostninger ved administrationsresurser.

Byrådet 02.04.2013

109

Supplerende bemærkninger Byrådet godkendte på møde den 14. september 2009 ”Almindelige bestemmelser for ekspropriation til fordel for spildevandsanlæg i Næstved Kommune”.

Politisk behandling Teknisk Udvalg Økonomiudvalget Byrådet

Indstilling Administrationen indstiller, at såfremt NK-Spildevand A/S ikke kan gennemføre rettighedserhvervelse gennem frivillige lodsejeraftaler, vil byrådet foretage ekspropriation af de nødvendige rettigheder for gennemførelse og sikring af spildevandsplanens forudsatte anlægsarbejder.

Beslutning Teknisk Udvalg, 25.02.2013 Anbefales

Økonomiudvalget, 04.03.2013 Anbefales.

Byrådet, 02.04.2013 Godkendt.

Tilbage til toppen

Byrådet 02.04.2013

110

43. Endelig vedtagelse af lokalplan 042 Sandby jordbrugsparceller

Sagsbeh.: Jakob Carlé Zabel

Sagsnr.: 2012-3285

Sagsfremstilling Ejendomsudvalget besluttede 27. februar 2012 at udarbejde lokalplan for jordbrugsparceller i Sandby på tidligere boldbane . Arealet er knap 13.000 m2 , og ejes af Næstved Kommune. Arealet ligger i landzone og er indeholdt i landsbyafgrænsningen for Sandby. Administrationen har efterfølgende udarbejdet forslag til lokalplan, hvor der planlægges for udstykning af tre jordbrugsparceller af den tidligere boldbane i Sandby. Udstykningen styrker landsbyens karakter af sammenhængende bebyggelse ved at give mulighed for at tilføje ny bebyggelse, som passes ind i det eksisterende landsbymiljø. Ved udstykningen af nye parceller har det været væsentligt at bevare et mindre areal til fremtidige offentlige formål. Arealet anvendes i dag til nyttehaver og har gode landskabelige kvaliteter, der bør bevares i eftertiden. Det offentlige område er ligeledes en naturlig afgrænsning af boligområdet mod landevejen. Jordbrugsparceller er en alternativ boligtype, som giver mulighed for hobbylandbrug. Det er således formålet med udstykningen at variere det eksisterende boligudbud for at øge landsbyens attraktivitet og imødekomme de særlige behov, som nogle borgere har for pladskrævende aktiviteter. I forlængelse af jordbrugsparcellens idémæssige berettigelse har lokalplanen til formål at sikre relativt frie rammer for den nye bebyggelses udformning og placering. Det giver plads til, at nye teknologier og materialer kan tages i anvendelse ved opførelsen. Dog skal der ved placering af beboelsesejendomme og vurdering af bebyggelsestæthed tages højde for den øvrige bymæssige bebyggelses struktur og udtryk. De tre jordbrugsparceller kan medvirke til at styrke miljøet strukturelt, visuelt og muligvis socialt. Der er afholdt borgermøde 10. januar 2013 i Sandby forsamlingshus, hvor der var et fremmøde på ca. 30 personer. Forslaget blev i mødets sidste fase genstand for en del kritik, særligt blev grundlaget for at landsbyens boldbane skulle nedlægges diskuteret, om end der var enighed om, at den sjældent bliver brugt. Diskussionen handlede i høj grad om manglende forventningsafstemning til drift og vedligehold af de offentlige friarealer, herunder branddam.

Der er i høringsperioden fremkommet 3 indsigelser, hvor den ene er et fælles skrift fra 30 borgere og lokalrådet. Indsigelsesnotat er vedlagt som bilag.

De to væsentligste indsigelser omhandler antallet af parceller, samt muligheden for at have et mindre dyrehold.

På jordbrugsparceller skal det være muligt at dyrke afgrøder og/eller holde et begrænset ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, hvilket reguleres af miljølovgivningen. Derfor er jordbrugsparceller store, typisk mellem 3000-8000m2. Da lokalplanområdet ikke dækker meget mere end godt 1 ha., vurderes det, at tre jordbrugsparceller på 3000m2 er passende. Udstykkes flere parceller forringes mulighederne for hobbylandbrug

Byrådet 02.04.2013

111

væsentligt. Den store grundstørrelse er af afgørende betydning for, at jordbrugsparcellen kan opfattes som et alternativ til mere traditionelle boformer.

Der tillades normalt at holde høns og hunde i et lokalplanlagt boligområde.

Jordbrugsparceller kategoriseres som boligområde. Byrådet kan dog tillade mindre dyrehold med heste, får, geder, kvæg, ved dispensation fra reglerne, hvis det vurderes, at der ikke er væsentlige gener for miljøet, herunder nabohensyn. I dette tilfælde har stort set hele byen modsat sig muligheden for at have mindre dyrehold, hvorfor det anbefales at tilføje bestemmelse, der forhindrer mulighed for dyrehold ud over høns og hunde.

Grundsalgskontoret har udtalt, at det kan have negativ betydning for jordbrugsparcellernes attraktivitet.

Center for Plan og Erhverv vurderer, at det er afgørende for den lokale opbakning til lokalplanen, at muligheden for udvidet husdyrhold bortfalder, og at grundenes attraktivitet ikke falder væsentligt deraf. Det vurderes, at de få indkomne indsigelser og ændringsforslag kan imødekommes i henhold til lokalplanens formål, og indstiller hermed lokalplanen med rettelsesblad til endelig vedtagelse.

Lovgrundlag Planloven

Politisk behandling Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet

Sagens bilag Rettelsesblad Indsigelsesnotat Indsigelser

Indstilling Administrationen indstiller, at forslag til lokalplan 042 for jordbrugsparceller i Sandby med rettelsesblad vedtages endeligt.

Beslutning Ejendomsudvalget, 11.03.2013 Søren Revsbæk var fraværende. Anbefales

Økonomiudvalget, 18.03.2013 Lene Koustrup Madsen var fraværende. Anbefales.

Byrådet, 02.04.2013 Godkendt med den ændring at solceller fjernes i § 8.4 i lokalplanen.

Byrådet 02.04.2013

112

Bilag 042_Rettelsesblad_ØK_Byråd Indsigelser pdf Indsigelsesnotat Tilbage til toppen

Byrådet 02.04.2013

113

44. Lokalplan 035 Brandelev

Sagsbeh.: Jakob Carlé Zabel

Sagsnr.: 2011-23008

Sagsfremstilling Administrationen har i samarbejde med Næstved Museum udarbejdet forslag til bevarende lokalplan for Brandelev landsby.

Lokalplanen blev igangsat på baggrund af et §14-forbud mod nedrivning af et bevaringsværdigt stuehus, Holmevej 36.

Lokalplanens hovedformål er derfor at sikre de resterende bevaringsværdige bygninger, diger, stier og andre kulturlevn i landsbyen som helhed. Herudover angiver forslaget retningslinjer for, hvordan man bør ombygge sit hus, lægger nyt tag eller isætter nye døre eller vinduer, ligesom der gives mulighed for opførelse af bebyggelse i et beskedent omfang. Der er afholdt offentlig høring og borgermøde, hvor der deltog 60 borgere, og på trods af, at forslaget ikke har modtaget indsigelser i større omfang, er der i den offentlige debat blevet ytret utilfredshed med lokalplanens bevarende formål og dermed skabt usikkerhed om lokalplanens berettigelse. Der er derfor afholdt et supplerende borgermøde i Brandelev for at afstemme borgernes forventninger til lokalplanens indhold. På det supplerende borgermøde deltog 9 borgere, der fremførte deres modvilje mod lokalplanens bevarende formål. Administrationen gav borgerne mulighed for at indsende skriftlige kommentarer inden 10. februar til den politiske behandling. Referat af mødet er vedhæftet som bilag. Hovedargumentet mod lokalplanen var, at der ikke ønskedes regulering af bygningers istandsættelse eller forbud mod nedrivning.

Det skal bemærkes, at der i indsigelsesnotatet og ved det først afholdte borgermøde var borgere, der talte for sikring af bygninger og andre kulturlevn gennem lokalplanlægning.

Administrationen har modtaget en underskriftsindsamling fra størstedelen af Brandelevs beboere, der taler mod lokalplanen generelt uden nærmere uddybning, og mod forbuddet mod nedrivning af Holmevej 36. Administrationen vurderer, at lokalplanens berettigelse ikke længere er til stede, hvis bevaringsbestemmelserne udgår af lokalplanen. I det tilfælde anbefales lokalplanen aflyst. Det skal bemærkes, at lokalplanen indeholder planlægning for mange andre temaer, ligesom planen juridisk afløser krav om landzonetilladelser inden for lokalplanområdet. Dette medfører, at borgerne ikke skal ansøge om særskilt landzonetilladelse ved byggeri eller ændret anvendelse inden for lokalplanområdet og fremmer en lettere og hurtigere sagsbehandling. Administrationen har udarbejdet forslag til rettelsesblad, som imødekommer borgernes ønske om mindre restriktiv planlægning, ved at fjerne/ændre 3 bygningsregulerende bestemmelser.  §6.3: 1/3 ændres til ½ (omfang af solcelleanlæg)  §9.3 og 9.5 slettes (hhv. krav til nedløb og skorstene)

Byrådet 02.04.2013

114

Det skal understreges, at lokalplanen ikke definitivt forhindrer nedrivning af bevaringsværdige bygninger, heller ikke Holmevej 36. Det er til enhver tid byrådets afgørelse, i det enkelte tilfælde og efter konkret ansøgning, at beslutte, hvorvidt der kan gives ombygnings- eller nedrivningstilladelse til bevaringsværdige bygninger. Lokalplanen giver dog byrådet hjemmel til at nægte nedrivning, samt til at stille vilkår til nybyggeri i henhold til bestemmelsernes ordlyd. Hvis der ikke eksisterer en lokalplan med bygningsregulerende bestemmelser, skal bebyggelse i landzone reguleres efter Planlovens landzonebestemmelser, der ikke i samme grad rummer mulighed for at stille detaljerede vilkår til arkitektur og materialevalg ved genopførelse.

Administrationen indstiller på den baggrund, at byrådet tager beslutning om, hvorvidt der skal eller ikke skal lokalplanlægges for Brandelev landsby.

Lovgrundlag Planloven

Supplerende bemærkninger 17.1.2011

Ejendomsudvalget besluttede, i henhold til planlovens §14 og på administrationens anbefaling, at nedlægge forbud mod nedrivning af en bevaringsværdig gårdbebyggelse på Holmevej 36 i landsbyen Brandelev. Formålet var ved lokalplanlægning at danne en helhedsvurdering af bevaringsværdier i Brandelev. 3. januar 2012 til 21. februar 2012 Lokalplanforslaget sendes i offentlig høring i 8 uger. Der afholdes et borgermøde i Brandelev Forsamlingshus torsdag den 19. januar 2012, hvor ca. 60 borgere møder frem for at deltage i lokalplanprocessen.

21.05.2012 Ejendomsudvalget godkender forslaget endeligt med rettelsesblad.

04.06.2012 Økonomiudvalget tilbagesender sagen til Ejendomsudvalget, idet Økonomiudvalget opfordrer til, at der afholdes fornyet borgermøde i Brandelev, hvor der forklares om ændringerne. 24.09.2012 Ejendomsudvalget vedtager, at der i dette særlige tilfælde afholdes endnu et borgermøde. Økonomiudvalget inviteres til borgermødet. 10. oktober 2012 Borgermødet afholdes med fremmøde af 6 borgere. Ved en teknisk fejl er mødet ikke annonceret på de blå sider. Det besluttes at afholde nyt møde.

24. januar 2013 Nyt borgermøde afholdes i Brandelev, hvor 9 borgere møder op.

Politisk behandling Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet

Byrådet 02.04.2013

115

Sagens bilag Rettelsesblad for Lokalplan 035 Brandelev landsby Indsigelsesnotat (Udsendes kun elektronisk)

Referat af borgermøde 24.01.2013 (Udsendes kun elektronisk) Underskriftindsamling og underskrifter (Udsendes kun elektronisk) Indstilling Administrationen indstiller, at A. lokalplan 035 for Brandelev med rettelsesblad vedtages endeligt alternativt B. lokalplan 035 for Brandelev aflyses i sin helhed

Beslutning Ejendomsudvalget, 19.02.2013 Indstilling B anbefales.

Økonomiudvalget, 04.03.2013 Indstilling B anbefales.

Byrådet, 02.04.2013 Indstilling B godkendt.

Bilag Indsigelsesnotat pdf Referat fra borgermøde 24.01.13 Rettelsesblad ØK/BY Underskriftsindsamling Brandlev landsby 1 Tilbage til toppen

Byrådet 02.04.2013

116

45. Etablering af fortov ved Olstrupvej

Sagsbeh.: Pia Louise Rasmussen

Sagsnr.: 2012-75377

Sagsfremstilling På baggrund af ønsker fra borgere i lokalområdet har Center for Trafik undersøgt muligheden for at etablere fortov fra Landevejen og til Løgvej langs Olstrupvej i Holme- Olstrup. Et alternativt forslag er at asfaltere den eksisterende offentlige grussti fra Løgvej til Landevejen for at skabe god og sikker forbindelse til Landevejen hele året. I lyskrydset mellem Olstrupvej og Landevejen er der lysregulerende fodgængerfelt over Landevejen, der gør krydsningen af Landevejen sikker. På hjørnet af Olstrupvej ved forgængerfeltet er et lille stykke fortov, som stopper kort efter hjørnet. Fra Landevejen langs Olstrupvej og til svinget eksisterer der ikke fortov eller cykelsti. Derfor går borgerne i vejkanten/på vejbanen af Olstrupvej for at benytte forgængerfeltet, når de skal til bussen og købmanden. Der går en offentlig sti længere mod øst, som er langt sikrere at færdes på for de bløde trafikanter end langs Olstrupvej. Den offentlige sti krydser Løgvej og rammer en cykelsti på Landevejen. Selvom der er midterhelle, er det ikke trafikmæssigt sikkert at krydse Landevejen ud for sti-udmundingen for at komme til købmanden. Man bør i stedet gå på cykelstien, hen til fodgængerfeltet ved krydset mellem Landevejen og Olstrupvej, for at komme sikkert til Købmanden, hvilket betragtes som en omvej. Den offentlige sti fra Løgvej og til Landevejen er ikke befæstet, hvilket betyder, at stien ikke bliver ryddet for sne om vinteren.

Oplægget er at etablere fortov fra Landevejen og til Løgvej langs Olstrupvej eller at asfaltere strækningen på den offentlige sti, der i dag er grusbelagt.

Der er udarbejdet et overslag på etablering af fortovet fra Landevejen og til Løgvej langs Olstrupvej på ca. 140.000 kr. Ejeren af arealet har telefonisk oplyst at være villig til at afstå det nødvendige areal gratis, blot Næstved Kommune bærer omkostningerne ved den matrikulære udskillelse. Herudover skal kommunen fremadrettet ren- og vedligeholde fortovet (inkl. vinterforanstaltninger).

Et overslag på asfaltering af den grusbelagte sti fra Løgvej til Landevejen er ca. 80.000 kr., der fremadrettet, som i dag, skal ren- og vedligeholdes af kommunen.

Center for Trafik har hørt Holme-Olstrup og Toksværd Lokalråd, hvilken løsning rådet finder bedst. Lokalrådet har flere ønsker omkring sti og fortovsløsninger i området, bl.a. fortov langs hele Olstrupvej til Stationsvej, fra Loddervej og til forsamlingshuset, langs Petermindevej og til stationen, samt stiforbindelse mellem Løgparken og Postrækken, så der skabes god stiforbindelse mellem Holme-Olstrup og Toksværd. Lokalrådet mener, at der er flere mangler, før der opnås velfungerende adgangsveje for de bløde trafikanter i området. Et af de største mangler, efter Lokalrådets opfattelse, er asfalteringen af den offentlige sti fra Løgvej og til Landevejen. Samtidig ser lokalrådet et dilemma ved denne løsning, idet det ikke vil løse de bløde trafikanters brug af Olstrupvej. Derfor foretrækker Lokalrådet fortovsløsningen og opfordrer ikke til at stoppe ved Løgvej, men fortsætte etablering af fortov helt ned til svinget af Olstrupvej og til eksisterende fortov på Løgvej.

Byrådet 02.04.2013

117

Center for Trafik ser gerne, at grusstien bliver asfalteret, så stien kan blive ryddet for sne og er velfungerende hele året. Omvendt kan denne del af stien på sigt måske miste sin betydning, hvis der på et tidspunkt bliver etableret sti mellem Løgparken og Postrækken. Etablering af fortov fra Landevejen og til Løgvej langs Olstrupvej vil øge sikkerheden på denne strækning og have sammenhæng med forgængerfeltet over Landevejen. Bekymringen ved fortovet er, at der allerede er kommet ønske om forlængelse ned af Olstrupvej, at det er meget svært at lave en trafikrigtig afslutning ved Løgvej (hvor der jo ikke er fortov, og heller ikke er plads til det), samt at stisystemet mister sin funktion.

Der er ikke pt. anlægsmidler til opgaven, og Center for Trafik foreslår derfor løsningen med asfaltering af sti, da den er billigst og øvrigt tilfredsstillende.

Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse kan konstatere, at der ikke er anvist finansiering til projektet og gør derfor opmærksom på, at der i henhold til reglerne ikke gives ufinansierede tillægsbevillinger. Centret kan oplyse, at der i 2013 er afsat i alt 784.000 kr. til afledt drift af anlægsarbejder afsluttet i 2012 på det tekniske område. En hel del af dette beløb kan spares, da en stor del af anlægsbudgettet i 2012 for det tekniske område blev sparet væk, da der skulle skaffes finansiering til merudgifter på den østlige fordelingsvej.

Aktuelt er der tale om et finansieringsbehov på 80.000 kr. til asfaltering af offentlig sti fra Løgvej til Landevejen.

Center for Økonomi og Analyse bemærker, at der, af beløb afsat til afledt drift, normalt ikke kan anvises finansiering til andre formål, men Centret kan dog undtagelsesvis anbefale finansiering af dette forholdsvis beskedne engangsbeløb.

Det forudsættes, at vintervedligeholdelse afholdes af det afsatte driftsbudget.

Evt. yderligere besparelser i budget afsat til afledt drift medtages ved budgetkontrollen pr. 1. april 2013.

Lovgrundlag § 10, § 99, § 88 i lov om offentlige vej.

Handicapforhold (tilgængelighed) Asfaltering af grusstien gør forholdene bedre for handikappedes gang fra Løgvej til Landevejen. Etablering af fortov langs Olstrupvej udgør en forbedring for handikappedes gang fra Løgvej og til Landevejen, men er ikke optimal, da fortovet ender blindt ud for Løgvej.

Supplerende bemærkninger Der er indhentet høringssvar fra Holme-Olstrup og Toksværd Lokalråd, se bilag.

Politisk behandling Teknisk Udvalg Økonomiudvalg Byrådet

Byrådet 02.04.2013

118

Sagens bilag Oversigtskort Høringssvar fra Holme-Olstrup og Toksværd Lokalråd med bilag (Bilagene udsendes kun elektronisk)

Indstilling Administrationen indstiller, 1. at den offentlige sti fra Løgvej til Landevejen asfalteres og dermed fremadrettet kan vintervedligeholdes. 2. at der gives en anlægsbevilling på 80.000 kr. til projektet, idet rådighedsbeløbet finansieres af midler afsat til afledt drift i 2013.

Beslutning Teknisk Udvalg, 25.02.2013

Ad 1: Godkendt Ad 2: Anbefales

Økonomiudvalget, 04.03.2013 Ad 2: Anbefales.

Byrådet, 02.04.2013 Godkendt.

Bilag Bilag til dagsorden - Høringsvar fra Lokalrådet Bilag til dagsorden - oversigstkort Tilbage til toppen

Byrådet 02.04.2013

119

46. Status på Klimaplanen

Sagsbeh.: Margit Lunddahl Lund

Sagsnr.: 2012-43303

Sagsfremstilling I 2009 vedtog byrådet en klimaplan for kommunen. Med den blev vedtaget et mål om at reducere udledningen af CO 2 med 30 % i 2020 og 50 % i 2030 i forhold til 2007. Det blev samtidig vedtaget, at der hvert 4. år skal laves en ny opgørelse af CO 2 udledningen og en opfølgning på tiltagene i klimaplanen. Den første skulle laves i 2012 og resultatet af den præsenteres her. Opgørelsen af CO 2 udledningen er lavet for kommunen som geografisk område og den viser, at vi fra 2007 til 2011 har opnået en reduktion på 12 %, og at vi er på rette vej mod at nå målet i 2020. Reduktionen skyldes først og fremmest en faldende CO 2 emission fra el-produktionen på landsplan, kommunens opstilling af vindmøller, konverteringer til fjernvarme og en reduktion i energiforbruget.

I klimaplanen er sat et mål om at opnå en andel af vedvarende energi i energiforsyningen på 45 %. Den er steget med 8 % siden 2007 og er nu oppe på 34 %.

I bilag 1 er resultatet af kortlægningen og fremskrivningen uddybet.

Det fremadrettede arbejde Sammen med CO 2 opgørelsen er der lavet en vurdering af muligheden for at nå vores mål i 2020 og 2050. Den viser, at hvis udviklingen i emission fra el-produktion på landsplan bliver som ventet og kommunen iværksætter tiltag på samme niveau som hidtil, så bør målet om en 30 % reduktion i 2020 og en 50 % reduktion i 2030 kunne nås. Det forudsætter dog handling, særligt på følgende områder:  Opsætning af vindmøller, som hidtil har været det bærende element i kommunens indsats  Konverteringer til fjernvarme  Opmærksomhed på energiforbruget I klimaplanens projektkatalog er der allerede en lang række projekter på disse områder, der arbejdes videre med. Med den nye kortlægning er der samtidig udarbejdet 3 nye projektforslag, der ved årsplanlægning og målfastsættelse vil indgå i prioriteringen. Mange af projekterne vedrører andre udvalg, især Ejendomsudvalget og Teknisk Udvalg og en del berører flere udvalg samtidig, ligesom mange projekter kræver deltagelse af borgere og erhvervsliv. Derfor er der stor brug for inddragelse, involvering, samarbejde og kommunikation både internt og eksternt.

Bæredygtighed og Sundhedsmæssige konsekvenser Sagen handler om CO 2 reduktioner og om bæredygtighed.

Supplerende bemærkninger Ejendomsudval get forelægges sagen til orientering under ’Meddelelser fra formanden,

medlemmer m.fl.’ på mødet den 11. marts 2013: Ejendomsudvalget tog orienteringen til efterretning.

Politisk behandling Lokaldemokratiudvalget den 11. marts 2013 Ejendomsudvalget den 11. marts 2013 (til orientering)

Byrådet 02.04.2013

120

Teknisk Udvalg den 18. marts 2013 (til orientering) Økonomiudvalget den 18. marts 2013 Byrådet den 2. april 2013

Sagens bilag Bilag 1: Notat med uddybning af CO 2 kortlægning og scenarieanalyse Bilag 2: Klimaplanens projektkatalog, status Bilag 3: Nye projektforslag (Bilagene udsendes kun elektronisk)

I sagen ligger den samlede rapport, der hedder ”CO 2 kortlægning 2011 og scenariefremskrivning”

Indstilling Administrationen indstiller, at:

1. Der holdes fast i målene om en 30 % reduktion i 2020 og 50 % i 2030 2. Der fortsat arbejdes med at realisere klimaplanens projektkatalog med særlig fokus på: 1. Opsætning af vindmøller 2. Konvertering fra naturgas til fjernvarme og bevågenhed om strategisk energiplanlægning 3. Muligheden for at kombinere CO 2 reduktioner med teknologiudvikling og erhvervsfremme

Beslutning Lokaldemokratiudvalget, 11.03.2013 Henning Jørgensen var fraværende. Udvalget anbefaler, at:

1. Der holdes fast i målene om en 30 % reduktion i 2020 og 50 % i 2030 2. Der fortsat arbejdes med at realisere klimaplanens projektkatalog med særlig fokus på: 1. Opsætning af vindmøller 2. Fortsat opfølgning på Næstved Kommunes varmeplan, herunder bevågenhed om strategisk energiplanlægning 3. Muligheden for at kombinere CO2 reduktioner med teknologiudvikling og erhvervsfremme 3. De nye projektforslag indgår i projektkataloget og, at der arbejdes videre med de 3 nye projektforslag. Sagen sendes til orientering i Teknisk Udvalg og Ejendomsudvalget. Administrativ tilføjelse Administrationen bemærker, at de tre nye projektforslag hermed ikke er godkendte til implementering, men at administrationen arbejder videre med dem med henblik på at undersøge om projekterne er realiserbare – også rent økonomisk. I givet fald fremlægges særskilte sager til politisk godkendelse. Beslutning Økonomiudvalget, 18.03.2013 Lene Koustrup Madsen var fraværende. Ad 1-3: Anbefales med den tilføjelse, at det ikke er en godkendelse af implementering af de 3 projektforslag.

Byrådet 02.04.2013

121

Byrådet, 02.04.2013 Økonomiudvalgets anbefaling godkendt.

Bilag Bilag 1: Notat med uddybning af CO2 kortlægning og scenarieanalyse Bilag 2: Klimaplanens projektkatalog, status Bilag 3: Nye projektforslag Tilbage til toppen

Byrådet 02.04.2013

122

47. Revision af den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet i Næstved Kommune.

Sagsbeh.: Flemming Nygaard-Jørgensen

Sagsnr.: 2011-29083

Sagsfremstilling I henhold til Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 765 af 3/8 2005 skal det kommunale redningsberedskab dimensioneres efter en konkret risikovurdering af kommunen (risikoprofil). Byrådet skal fastlægge niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af risikoprofilen. På baggrund af risikoprofilen og serviceniveauet skal byrådet fastlægge redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel. Kommunens risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, dimensionering og materiel skal beskrives i en plan for det kommunale redningsberedskab, som skal indgå i den samlede plan for kommunens beredskab. Efter Beredskabskommissionens godkendelse af serviceniveauet, skal udkast til den samlede plan for redningsberedskabet indsendes til udtalelse i Beredskabsstyrelsen, hvorefter den skal forelægges Økonomiudvalget og Byrådet til vedtagelse. Efter vedtagelse i Byrådet skal planen indsendes til Beredskabsstyrelsen til orientering. Planen skal revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst en gang i hver kommunal valgperiode.

Det nuværende serviceniveau og dimensionering af redningsberedskabet blev vedtaget af Byrådet den 25. juni 2007.

Revideret oplæg til serviceniveau og dimensionering af redningsberedskabet fremlægges til debat for Beredskabskommissionen. Oplægget med tilhørende bilag er udarbejdet i samarbejde og dialog mellem Ledelse og MED-Virksomhedsudvalget for Næstved Brand & Redning. På mødet tager Beredskabskommissionen stilling til hvilke modeller for den fremtidige dimensionering, der skal indstilles overfor Byrådet. Beredskabskommissionens indstillinger fremsendes til udtalelse i Beredskabsstyrelsen inden forelæggelse for Økonomiudvalget og Byrådet til endelig beslutning. Supplerende sagsfremstilling pr. 20/2 2013 Efter Beredskabskommissionens møde den 13/11 2012 blev der på baggrund af beslutningerne udarbejdet vedlagte ”Plan for risikobaseret redningsberedskab i Næstved Kommune”, der har været indsendt til udtalelse i Beredskabsstyrelsen. Beredskabsstyrelsen har fremsendt deres udtalelse vedr. planen dateret 29/1 2013. Beredskabschefen har i notat dateret 4/2 2013 kommenteret på Beredskabsstyrelsens udtalelse. Såvel udtalelse samt notat med kommentarer vedlægges sagen. Beredskabsstyrelsens udtalelse og notat med kommentarer behandles af Beredskabskommissionen inden fremsendelse til endelig behandling i Økonomiudvalg og Byråd. Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse gør opmærksom på, at Beredskabskommissionens indstilling til kommende serviceniveau vil koste 2.950.000 kr. i merudgifter.

Byrådet 02.04.2013

123

Såfremt udgifterne til ikke kan afholdes inden for det eksisterende budget, må finansieringen dertil findes i forbindelse med budgetbehandlingen for 2014.

Lovgrundlag Beredskabsloven – LBK nr. 660 af 10/6 2009

Politisk behandling Beredskabskommissionen Økonomiudvalget Byrådet

Sagens bilag Notat med kommentarer til Beredskabsstyrelsens udtalelse vedr. revideret planforslag til RBD - januar 2013 Beredskabsstyrelsens udtalelse vedr. revideret planforslag til RBD - januar 2013 Plan for risikobaseret redningsberedskab i Næstved Kommune Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Næstved Kommune

Delrapport 1 – Risikoidentifikation Bilag 1.1 – Identificerede risici 2012 Bilag 1.2 – Udrykningsanalyse i form af statistik og GIS-kort 2012 Delrapport 2 – Risikonanalyse 2012 Bilag 2.1 – Udvalgte scenarier 2012 Bilag 2.2 – Risikomatricer 2012 Bilag 2.3 – Scenariebeskrivelser og kapacitetsanalyser 2012

Bilag 2.4 – Oplæg til kapacitetsniveauer 2012 Bilag 2.5 – Oplæg til forebyggelsestiltag 2012 Bilag 3.1 – Oplæg til udrykningssammensætninger ud fra 1-1-2 pickliste (Bilagene udsendes kun elektronisk) Indstilling Administrationen indstiller, at Beredskabskommissionen ud fra oplægget til nyt serviceniveau vælger mellem de oplistede forslag og modeller, og beslutter hvilke der skal fremsendes til udtalelse i Beredskabsstyrelsen og til endelig godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd. Beslutninger skrives i oplægget under de enkelte forslag og modeller, samt i opsamlingsskemaet på oplæggets sidste sider. Indstilling til supplerende sagsfremstilling pr. 20/2 2012 Administrationen indstiller, at Beredskabsstyrelsens udtalelse tages til efterretning, men at der på baggrund af beredskabschefens notat med kommentarer til udtalelsen ikke foretages ændringer i den udarbejdede plan, og at sagen fremsendes til endelig behandling i Økonomiudvalg og Byråd.

Beslutning Beredskabskommissionen, 13.11.2012 Godkendt med kommentarer Beredskabskommissionens indstillinger til kommende serviceniveau for

redningsberedskabet, er indskrevet under de enkelte delpunkter i bilag "Oplæg med indstillinger til serviceniveau for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Næstved Kommune". Indstillingerne oversendes til Byrådet.

Byrådet 02.04.2013

124

Beredskabskommissionen, 20.02.2013 Godkendt med kommentarer Anbefales til videre behandling i Økonomiudvalg og Byråd.

Økonomiudvalgets behandling den 4. marts 2013: Beredskabschef Flemming Nygaard-Jørgensen deltager under behandling af punktet og fremlægger plan for risikobaseret redningsberedskab i Næstved Kommune.

Beslutning Økonomiudvalget, 04.03.2013

Anbefales med den tilføjelse at Beredskabskommissionen skal komme med forslag til finansiering, eller delvis finansiering af merudgifterne på 2,95 mio. kr. (den indstillede løsning - model 3 og mulighed 2) herunder alternative indtægtskilder. Forslaget

medtages i budgetlægningen for 2014. Oversendes til byrådets behandling.

Byrådet, 02.04.2013 Økonomiudvalgets anbefaling godkendt.

Bilag Beredskabsstyrelsens udtalelse vedr. revideret planforslag til RBD - januar 2013. Bilag 1.1 - Identificerede risici 2012 Bilag 1.2 - Udrykningsanalyse i form af statistik og GIS-kort 2012 Bilag 2.1 - Udvalgte scenarier 2012 Bilag 2.2 - Risikomatricer 2012 Bilag 2.3 - Scenariebeskrivelser og kapacitetsanalyser 2012 Bilag 2.4 - Oplæg til kapacitetsniveauer 2012 Bilag 2.5 - Oplæg til forebyggelsestiltag 2012 Bilag 3.1 - Oplæg til udrykningssammensætninger udfra 1-1-2 pickliste Delrapport 1 - Risikoidentifikation Delrapport 2 - Risikoanalyse 2012 Notat med kommentarer til Beredskabsstyrelsens udtalelse vedr. revideret planforslag til RBD - januar 2013 Oplæg med indstillinger til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Næstved Kommune - November 2012 Plan for risikobaseret redningsberedskab Næstved Kommune - dec. 2012 Tilbage til toppen

Byrådet 02.04.2013

125

Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15 Page 16 Page 17 Page 18 Page 19 Page 20 Page 21 Page 22 Page 23 Page 24 Page 25 Page 26 Page 27 Page 28 Page 29 Page 30 Page 31 Page 32 Page 33 Page 34 Page 35 Page 36 Page 37 Page 38 Page 39 Page 40 Page 41 Page 42 Page 43 Page 44 Page 45 Page 46 Page 47 Page 48

Made with FlippingBook - Online magazine maker