56. Integrationsrådets beretning 2012 (AU)
Sagsbeh.: Mette Jung Christensen
Sagsnr.: 2010-25180
Sagsfremstilling Integrationsrådet skal ifølge forretningsordenen udarbejde en skriftlig årsberetning.
2012 har været et travlt år for Integrationsrådet. Rådet har arbejdet aktivt på at blive mere synlige i Næstved Kommune gennem dialogmøder, arrangementer og deltagelse i Foreningernes dag. I 2011 valgte Integrationsrådet at arbejde med temaet ”Kendskab og Venskab”, og Rådet valgte at fortsætte med samme tema i 2012. Integrationsrådet mener, at venskaber på tværs af kulturer kan styrke mangfoldigheden, fremme anerkendelsen af forskellighed og skabe nye fællesskaber på tværs af kulturer. Temaet er blevet sat i fokus til Rådets arrangementer og i dialog med andre medborgere, foreninger og internt i Integrationsrådet. Eksempler på Integrationsrådets aktiviteter i 2012 med fokus på synliggørelse af Rådet: Dialogmøde med etniske minoritetsforeninger i kommunen Foreningernes dag Integrationsrådets Stormøde som blev holdt som en etnisk kulturdag Udstillingen ”Vi sætter spor…” på Næstved Museum Med Integrationsrådets udstilling ”Vi sætter spor…” og Stormødet i 2012 har Rådet netop forsøgt at øge kendskabet til de etniske minoriteter, der findes i Næstved, ved at fremvise de forskellige kulturer på flere måder. Udstillingen var en fremvisning af kulturelle genstande og en masse fortællinger, som gav et indblik i de etniske minoriteters baggrunds historie, men også livet i Næstved i dag som etnisk minoritet. Derudover satte udstillingen fokus på ”integration gennem medborgerskab” ved korte fortællinger om oplevelsen af medborgerskab i kommunen. Stormødet i 2012 var også med til at binde temaet ”Kendskab og Venskab” sammen med ”integration gennem medborgerskab” , ved at inddrage deltagerne til mødet i at have indflydelse på Rådets arbejde i 2013. Supplerende bemærkninger Integrationsrådets beretning skal godkendes af Byrådet og vil efterfølgende blive offentliggjort på Næstved Kommunes hjemmeside.
Politisk behandling Arbejdsmarkedsudvalget Byrådet
Sagens bilag Integrationsrådets beretning 2012 (Udsendes kun elektronisk)
Indstilling Administrationen indstiller, at Integrationsrådets beretning 2012 godkendes.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget, 19.03.2013 Anbefales. Arbejdsmarkedsudvalget finder det væsentligt, at de udnævnte ambassadørers arbejde opprioriteres.
Byrådet 02.04.2013
143
Made with FlippingBook - Online magazine maker