Referat af Byrådets møde d. 20.08.2013

141. Budget for rottebekæmpelse - rev. 2013 og 2014-2017

Sagsbeh.: Helle Vind

Sagsnr.: 2013-10405

Sagsfremstilling Forslag til revideret budget for 2013, budget 2014-2017 for rottebekæmpelse, samt forslag til gebyr i 2014.

Rottebekæmpelsen er et brugerbetalt område med selvforvaltning. Området skal følge ”hvile -i-sig-selv- princippet” og har mellemregning.

Rottebekæmpelsen udføres af fremmed entreprenør (A/S Mortalin) efter udbud. Anmeldelser administreres af kommunen igennem webbaseret system med brugeradgang (selvbetjening). Området varetages af et årsværk, der betales af området igennem administrationsgebyr til Næstved Kommune. I budgettet er indarbejdet administrationsudgift til driften af det webbaserede kvalitetsstyringssystem til kundebetjening og kvalitetsstyring af bekæmpelsesfirma, samt til kampagner, information, kurser, konsulent m.m. I 2013 er indarbejdet udgift til rotteplan og i 2014 til EU-udbud af rottebekæmpelsen, og administrationsomkostningerne er således højere end i efterfølgende år. Entreprenørudgiften er ifølge gældende kontrakt om rottebekæmpelse samt kontrakt om kloakrottebekæmpelse – begge kontrakter udløber den 31.12.2014. Ligeledes er der indarbejdet omkostninger til røgprøver, undersøgelser m.m.

Områdets primosaldo 01.01.2013 udgjorde – 478.112 kr. (formue).

Med de forslåede tiltag og forudsætninger i budgettet, samt en prisfremskrivning på 1,3 % i 2014-2017, forventes en samlet udgift i 2014 at være 2.078 i hele 1.000 kr. I 2015 forventes det at være 1.977 i hele 1.000 kr. Forskellen skyldes udgift til EU-udbud i 2014.

Udgifterne dækkes af et gebyr, som ifølge ”Rotteloven” (se under lovgrundlag) skal udregnes som en promille af ejendomsværdien.

Det foreslås, at promillen for 2014 fastsættes til 0,0279 – således at den er uændret siden 2012.

Med denne o/oo vil ultimosaldoen i 2014 være – 272.657 kr. (overskud) og ved periodens slutning med uændret gebyr - 114.605 kr. (overskud).

Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse kan oplyse, at forslag til revideret budget for 2013 giver en netto mindreudgift på ca. 113.000 kr. i forhold til korrigeret budget, herudover ingen bemærkninger. Lovgrundlag I henhold til bekendtgørelse nr. 696 af 26. juni 2012 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, § 4 skal kommunen sørge for, at der foretages en effektiv bekæmpelse af rotter

Byrådet 20.08.2013

344

Made with FlippingBook - Online magazine maker