Referat af Byrådets møde d. 20.08.2013

119. Biomassekedel og fjernvarmeudvidelser Næstved Varmeværk

Sagsbeh.: Rune Nielsen

Sagsnr.: 2012-74514

Sagsfremstilling Næstved Kommune modtog den 4. december 2012 et projektforslag fra Næstved Varmeværk til varmeplanmæssig godkendelse. I april blev fremsendt revideret projekt. Projektforslaget indeholder to hovedpunkter:  Konvertering af naturgasforsynede områder til fjernvarme  Etablering af et biomassefyret varmeværk på 12 MW på Maglemølle

Projektet udviser i de inkluderede beregninger en positiv samfundsøkonomi på 2,3 % over en 20-årig periode.

Biomasseværket bliver placeret på Maglemølle. Næstved Varmeværk har dimensioneret det i forhold til de fjernvarmeudvidelser, der også er indeholdt i projektforslaget. Det er forventningen, at det ekstra fjernvarmebehov dækkes med 15.000 MWh fra sparet bortkøling, 25.000 MWh kommer fra det nye biomasseværk, og godt 1.000 MWh kommer fra eksisterende spidslast.

Investeringen bliver sammenlagt på godt 138 mio. kr. Fordelingen er godt 57 mio. kr. for biomasseværket og resten til gennemførelse af fjernvarmeudvidelserne.

Projektforslaget blev sendt i høring 30. maj, og kommunen har modtaget høringssvar fra AffaldPlus og fra Dong Energy.

Høringssvarene pegede på flere samfundsøkonomiske usikkerheder i projektforslaget, og er uddybet i vedlagte notat. Følgende vurderes af administrationen at kræve en ny uddybning og beregning: 1. Tilslutningstakten og -niveauet, dvs. hvor hurtigt kunderne kobler sig til fjernvarme, er optimistisk. Projektforslaget forudsætter 90 % tilslutning inden for en meget kort årrække. Administrationen afventer, at ansøger kommer med en ny beregning på konverteringstakten eller dokumentation for den nuværende. 2. Kalkulationsrenten er sænket fra 5 % til 4 %. Dette er positivt for samfundsøkonomien i projektet.

Administrationens vurdering, af positiv samfundsøkonomi og om projektforslaget er det samfundsmæssigt mest rentable, afventer de nye beregninger og dialog om disse.

Høringssvarene peger derudover på punkter, der alene vedrører selskabs- og brugerøkonomi:  Naturgasprisen er formentligt sat for højt, og ansøger er blevet bedt om dokumentation for prisen og/eller en ændring.  Prisen på affaldsvarme har ændret sig, hvilket skal fremgå af projektforslaget.

Ansøger fremsender et revideret projektforslag, hvor de ovennævnte punkter bliver behandlet.

Høringsberettigede parter orienteres, når nye beregninger er fremkommet.

Byrådet 20.08.2013

294

Made with FlippingBook - Online magazine maker