Referat af Byrådets møde d. 27.11.2012

229. Servicedeklaration 2013

Sagsbeh.: Anita Janne Scheel

Sagsnr.: 2012-36070

Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen skal mindst en gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp m.v. samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens §§ 83 og 86. Servicedeklarationen beskriver overordnet, hvilke ydelser borgerne kan modtage, samt bestemmelser og regler for levering af ydelser m.v. Servicedeklarationen udleveres til borgere, der anmoder om hjælp, til alle nuværende modtagere og lægges samtidig på kommunens hjemmeside.

Servicedeklarationen er tilrettet i forhold til kommunens nye struktur og i forhold til ny BUM-model.

Der er i år udarbejdet to nye indsatskataloger på MRSA og PEG-sonde.

Derudover er der foretaget mindre administrative tilpasninger i følgende indsatskataloger og kvalitetsstandarder: Omsorgstandplejen, genoptræning, hjælpemidler, boliger og kostområdet. I indsatskataloget for sundhedsfremme og forebyggelse er der indarbejdet to nye områder, kræftrehabilitering (bedre liv med kræft) og Små skridt til vægtstop. Tilbud om fyrværkerikampagne og Spasmagerne er udgået.

I indsatskataloget for alkoholområdet er der 4 nye indsatser: NADA akupunktur, indstilling af borgere til dagbehandling og døgnbehandling, kontakt med borgere i dagbehandling eller døgnbehandling og pårørendesamtaler.

Kvalitetsstandarderne for Indkøb ændres, så ydelsen til borgere i plejecentre opdeles i 2 kategorier: 1. Borgere der selv sørger for en del af forplejningen, og 2. Borgere der får fuld forplejning. Borgere der selv sørger for en del af forplejningen vil fortsat have mulighed for ugentlig udbringning af dagligvarer, mens borgere der får fuld forplejning vil få mulighed for levering hver 4. uge.

Udbud i efteråret 2012 på brystproteser, kompressionsstrømper, skinner og bandager kan ændre indsatskatalogerne hvad angår leverandører og priser.

Lovgrundlag Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp § 1. Lov om social service §§ 83 og 86. Supplerende bemærkninger Sagen har været sendt til høring i Ældrerådet og Handicaprådet, og begge råd har været indbudt til møde i uge 41. Ældrerådet deltog i mødet og Ældrerådet har afgivet høringssvar, der vedlægges sagen.

Politisk behandling Omsorgsudvalget Sundhedsudvalget

Byrådet 27.11.2012

529

Made with FlippingBook - Online magazine maker