Referat af Byrådets møde d. 29.01.2013

Åbent referat for Byrådet

Mødedato 29.01.2013

Tid 18:30

Sted Byrådssalen, Teatergade 8

Medlemmer Anette Brix (C) Anne Grete Kamilles (F) Birgit Lund Terp (A) Carsten Rasmussen (A) Charlotte Mathiesen (V) Daniel Tarby Lillerøi (A) Dusan Jovanovic (A) Elmer Jacobsen (V) Evals Gruevski (C) Flemming Jay (V) Hans R. Hansen (V) Henning Jensen (A) Henning Jørgensen (B) Jesper Gersholm (F) Jette Leth Buhl (F) John Lauritzen (A) Karsten Nonbo (V) Kirsten Devantier (V) Lars Hoppe Søe (B) Lene Koustrup Madsen (A) Linda Frederiksen (A)

Lisbet Skov (A) Michael Rex (A)

Næstved Kommune Rådhuset, Teatergade 8 4700 Næstved

Niels D. Kelberg (O) Otto V. Poulsen (V) Per Sørensen (A) Søren Dysted (A) Søren Revsbæk (V) Torben Nielsen (F)

Telefon 5588 5588

naestved@naestved.dk www.naestved.dk

Troels Larsen (V) Vivi Jacobsen (O)

Fraværende Søren Revsbæk Flemming Jay Vivi Jacobsen Michael Rex Torben Nielsen

Gæster

Byrådet 29.01.2013

2

Indholdsfortegnelse:

Punkter på åben dagsorden: 4. Analyse af økonomi og ejendomme - Campus Næstved ................ 12

5. Godkendelse af Strategiplan 2013 ................................................ 15

6. Hvidbog for udkast til spildevandsplan for Næstved Kommune

(2012-2022)..................................................................................... 17

7. EU-udbud på indsamling af affald fra 1. januar 2014 til 30. april

2018 ................................................................................................. 21

8. Regulativpligt for opkrævning af affaldsgebyr for storskrald ....... 24

9. Spildevandsselskabet NK-spildevand A/S, godkendelse af takster

for 2013............................................................................................ 27

10. Vandselskabet NK-Vand A/S, godkendelse af takster 2013 ........ 30

11. Ansøgning om kommunegaranti for byggekredit - NK-spildevand

A/S................................................................................................... 33

12. Frigivelse af anlægsbudget 2013 på politikområde 13, Kultur og

Fritid................................................................................................. 35

13. Forslag til ændring af ledelsesstrukturen i dagtilbuddene i

Gelsted/Herlufmagle ........................................................................ 36

14. Projekt Sydpolen Outdoor - tilsagn............................................. 39

15. Høring af projektforslag om biomassekedel fra Næstved

Varmeværk....................................................................................... 41

Punkter på lukket dagsorden: 16. Ejendomssag

Byrådet 29.01.2013

11

4. Analyse af økonomi og ejendomme - Campus Næstved

Sagsbeh.: Brian Andersen

Sagsnr.: 2012-16259

Sagsfremstilling Kuben Management har i perioden oktober 2012 til nytår gennemgået Campus Næstved- uddannelsernes økonomi, ejendomme og ønsker til egne og fælles faciliteter. Undersøgelsen forelægges nu Økonomiudvalget, Ejendomsudvalget og campusprojektgruppen til drøftelse af de udfordringer, som rapporten skitserer. Undersøgelsen er finansieret af Næstved Kommune og uddannelsesinstitutionerne i fællesskab. Undersøgelsens hovedkonklusion er, at campus er realiserbart under de rette forudsætninger. Den største udfordring bliver at få solgt de nuværende bygninger, der bliver brugt til undervisning i dag. Ejendomsmæglerne vurderer, at en salgsproces kan tage op til 10 år. Visse bygninger dog kortere tid. Dette betyder også, at tidsplanen for Campus Næstved bør revideres.

De enkelte emner i undersøgelsen gennemgås kortfattet nedenfor. Næstved Kommunes udfordringer er ligeledes skitseret.

Bygninger: De uddannelsesinstitutioner, som skal sælge egne bygninger må påregne en lang salgsperiode – for de mindst attraktive bygninger op til 10 år. Alle uddannelser ville skulle sælge bygningerne med et forventet tab.

Placeringen ved Næstved Station er rigtig god, men enkelte pladskrævende funktioner som f.eks. EUCs håndværkerdel kan være vanskelig at rumme på området.

Erfaringer fra andre campusbyggerier viser, at uddannelserne kan spare på antallet af m2. Der bør derfor være et forløb, hvor uddannelserne indgår i et tæt samarbejde omkring at finde fælles faciliteter, og en mere effektiv udnyttelse af mulige fælles ressourcer. For at campus skal kunne hænge sammen økonomisk, skal uddannelsesinstitutionerne reducere deres arealbehov fra det nuværende estimat på 70.000 m2 til 51.000 – 57.000 m2. Denne reduktion på 20 – 30 % er realistisk, da andre campusdannelser har givet anledning til reduktioner på 50 %. Økonomi: Uddannelserne har en meget forskelligartet økonomi, blandt andet bundet i forskellige tilskudsordninger og lovgivning for de enkelte uddannelser. Det betyder, at den mulige betalingsevne til husleje m.v. går fra ca. 400 kr. pr m2 til 1.500 kr. pr m2. På baggrund af de store forskelle i hver uddannelses økonomi og tidshorisont for indflytning, anbefaler Kuben ikke en entydig finansieringsmodel for det samlede campus, men en individuel finansieringsmetode for hver uddannelse. Uddannelserne er underlagt forskellige regelsæt for finansiering, leje og byggeri. Uddannelserne kan under det nuværende regelsæt ikke indgå lejekontrakter med en varighed på længere end 10 år. Der er i øjeblikket drøftelser i gang med ministerierne bl.a. omkring dispensationer fra de regler, som uddannelserne nu følger.

Byrådet 29.01.2013

12

Organisation og undervisningsmiljø: Der skal oprettes en fælles organisation, som kan handle på vegne af den samlede gruppe af uddannelser. Det bliver en stor udfordring at samle fagligheder, meget forskellige studerende og studiemiljøer på et sted. Uddannelserne skal arbejdere i forhold til at identificere fælles samarbejdsflader og finde stordriftsfordele på f.eks. lokaler, administration og tekniske funktioner. Særligt for Næstved Kommune: De kommunale bygninger, der i dag bliver udlejet til uddannelserne, har de samme salgsmæssige udfordringer, som de bygninger der er ejet af uddannelserne. Næstved Kommune skal afklare, hvilket engagement man ønsker i campus: Herunder hvilke kommunale aktiviteter, der kan indgå i campus, og hvilken økonomisk og organisatorisk rolle kommunen ønsker at spille. Derudover er kommunen ansvarlig for infrastruktur, fysisk planlægning og trafikplanlægning omkring campus.

Der er desuden vedlagt nyhedsbrev om Campus Næstved.

Supplerende bemærkninger Rapporten behandles af campusprojektgruppen den 21. januar 2013. Efterfølgende behandles rapporten i de enkelte uddannelsers bestyrelser i løbet af februar og primo marts måned. Politisk behandling Økonomiudvalget 21. januar 2013 Ejendomsudvalget 28. januar 2013 Byrådet 29. januar 2013 til orientering – Ejendomsudvalgets bemærkninger medtages på mødet. Sagens bilag Analyse, forarbejde vedrørende etablering af Campus Næstved, 2. januar 2013. Kuben Management Vurderingsrapporter, eksisterende uddannelsesbygninger, dec. 2012. Kuben Management (ikke offentligt) Nyhedsbrev, Campus Næstved, januar 2013 Parkering og trafikanlæg i forbindelse med campus Masterplan (version 0.0, 21/01-2013) Masterplan (version 0.1, 280113) blev udleveret på Ejendomsudvalgets møde.

Indstilling Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter rapportens konklusioner.

Beslutning Økonomiudvalget, 21.01.2013 Drøftet.

Økonomiudvalget ønsker, at der igangsættes en masterplan, en tegnet plan med forslag til overordnet disponering af området, herunder adgangsveje, sammenhæng med bymidten og naboområdet, overordnede bygningsplacering og -størrelser, p-pladser, dialog etc. Styregruppen tager stilling til valg af rådgiver, f.eks. byplanlæggertegnestue.

Byrådet 29.01.2013

13

Ejendomsudvalget, 28.01.2013 Masterplan – version 0.1, 280113 blev udleveret. Tilknyttes dagsordenpunktet. Drøftet. Økonomibemærkningerne blev taget til efterretning. På førstkommende møde mellem Økonomiudvalget og Ejendomsudvalget den 19.2.2013 tages stilling til masterplan og tidsplan. Pkt.4 og 5 ombyttes. Udvalgsformanden forelægger udvalgets bemærkninger til byrådets møde. Byrådet, 29.01.2013 Søren Revsbæk, Flemming Jay, Vivi Jacobsen, Michael Rex og Torben Nielsen var fraværende. Ejendomsudvalgets beslutning taget til efterretning. Økonomiudvalget og Ejendomsudvalget tager stilling til masterplan og tidsplan på fællesmøde den 19. februar 2013.

Bilag Campus Næstved nyhedsbrev, januar 2013 Masterplan 0.1 Oplæg til masterplan - version 0.0 Parkering og trafikanlæg i forbindelse med Campus Rapport, Kuben - Campus Næstved, 020113 Rapport, Kuben 020113 - Campus Næstved, vurderingsrapporter Tilbage til toppen

Byrådet 29.01.2013

14

5. Godkendelse af Strategiplan 2013

Sagsbeh.: Lotte Riberholt Andersen

Sagsnr.: 2012-52798

Sagsfremstilling Hermed fremlægges Strategiplan for 2013 til godkendelse. Strategiplan 2013 er en opdatering af Direktionens Strategiplan 2012 – 2013. Strategiplan 2013 er Byrådets aftale med Direktionen om prioritering af hvilken retning, som udviklingen af Næstved Kommune skal tage i de næste 1 – 3 år. I en styringsmæssig sammenhæng skal Strategiplanen ses i sammenhæng med visionen ”Mærk Næstved" og budgetforliget for 2013. Hvor visionen ”Mærk Næstved” fastlægger de langsigtede pejlemærker, så fastlægger temaerne i Strategiplan 2013 udviklingen de næste 1 – 3 år, endelig fastlægger budgetforligets projekter og emner aktiviteter det næste år.

Strategiplanen er bygget op over dels opfølgningen på budgetforliget for 2013 (bilag 1) samt tre temaer, som udmøntes i projekter (bilag 2) De tre temaer er :

 Næstved Kommune inddrager og kommunikerer med borgerne – også digitalt  Næstved Kommune er en innovation og effektiv organisation i trivsel  Næstved Kommune sætter borgerens tværgående behov i centrum

De tre temaer er udfoldet i 12 projekter, hvoraf en række har politisk forankring i politiske mål og andre politiske beslutninger.

Fælles for de 12 projekter er, at de har strategisk betydning for Næstved Kommune, at de er af tværgående karakter og gennemførsel af projekterne betyder et større ressourcetræk for organisationen. Supplerende bemærkninger Der følges op på Strategiplanen i sin helhed ved budgetkontrollerne 1.4. og 1.7. samt den endelige opfølgning medio november 2013. Herudover vil der ske en opfølgning på den del af Strategiplan 2013, som udgøres af budgetforliget medio februar. Sidstnævnte skal benyttes ved budgettemadagen d. 2.3.2013. Sagen har været behandlet i Direktionen den 18. december 2012 med følgende beslutning: Godkendt med redaktionelle bemærkninger. Sendes til politisk behandling. Fremadrettet skal strategiplanen i endnu højere grad koordineres med resultataftalerne. Pkt. 4 vedr. effektiviseringsstrategien: Gennemførelse af innovations- og strukturprojekter indgår som en del af målet omkring effektiviseringsgevinster. Der udarbejdes en plan for det videre arbejde med de identificerede projekter. Vedr. lav kørselstakst: CPH har fået besked på, at vejledningen omkring kørselstakster løbende skal opdateres med nye ændringer. Poul Erik Kristensen og Steen Andersen deltager på kommende direktionsmøde vedr. dette punkt.

Politisk behandling Økonomiudvalget d. 21.1.2013 Byrådet d. 28.1.2013

Byrådet 29.01.2013

15

Sagens bilag Strategiplan 2013 med bilag:  Opfølgning på budgetforliget for 2013  Projekter i Strategiplan 2013

Indstilling Administrationen indstiller, at Strategiplan 2013 med bilag godkendes.

Beslutning Økonomiudvalget, 21.01.2013 Anbefales. Direktøren sættes som ansvarlig på punkterne omkring arbejdsmarkedsområdet. Byrådet, 29.01.2013 Søren Revsbæk, Flemming Jay, Vivi Jacobsen, Michael Rex og Torben Nielsen var fraværende. Godkendt med Økonomiudvalgets tilføjelse.

Bilag Strategiplan 2013, (endelig udgave) Tilbage til toppen

Byrådet 29.01.2013

16

6. Hvidbog for udkast til spildevandsplan for Næstved Kommune (2012-2022)

Sagsbeh.: Dorte Rugbjerg

Sagsnr.: 2011-1935

Sagsfremstilling Spildevandsplanen for Næstved Kommune (2012-2022) har været i offentlig høring fra den 1. august 2012 til den 26. oktober 2012. Der har været stor interesse for planen i høringsperioden, og ca. 600 borgere deltog i de 5 borgermøder, som kommunen afholdt i september og oktober. Der har generelt været stor ros til de afholdte borgermøder. Alle ca. 5000 borgere, der er opfattet af planen, har fået brev herom samt en folder om spildevand i det åbne land.

En del borgere har fået hjælp til at bruge hjemmesiden, og mange har sendt spørgsmål om planen til kommunen via hjemmesiden.

Udkast til plan er tilgængelig på kommunens hjemmeside, og i høringsperioden har der været omkring 9000 besøgende. Planen er dermed det mest besøgte site på hjemmesiden. Næstved Kommune har modtaget ca. 200 indsigelser til planen fra ca. 400 ejendomme. Af disse har 198 ejendomme ønsket en anden spildevandsløsning end den, der er foreslået. Yderligere 79 ejendomme har søgt om at komme ud af planen, fordi de allerede har et anlæg, der opfylder rensekravet og ikke ønsker kloakering. Det kan anbefales, at 104 ejendomme får opfyldt deres ønske om en anden spildevandsløsning, mens det anbefales, at 94 ejendomme får afslag på grund af økonomien i de enkelte projekter. For 43 af disse ejendomme foreslås det, at der åbnes mulighed for etablering af private fælles anlæg, såfremt 90 % af ejendommene i området vil deltage. 59 ejendomme med anlæg, der opfylder rensekravet, er orienteret om, at de, som ønsket, er taget ud af planen. For 13 ejendomme mangler der yderligere dokumentation, inden der kan træffes afgørelse. Vandplanerne ophævet Miljø- og Naturklagenævnet har i december 2012 ophævet Vandplanerne med krav om fornyet høring, og det er dermed uklart, hvornår Vandplanerne kan vedtages endeligt. Det betyder, at det er de gamle regionplaner, der er gældende. Udkast til spildevandsplan er udarbejdet på baggrund af Vandplanerne. Vandplanernes krav svarer til Regionplanens krav (baseline) bortset fra, at der ikke er krav til ejendomme med udledning til C-målsatte vandløb, og Vandplanerne medtager en yderligere indsats på ca. 175 ejendomme. Kommunen fastholder indsatsen i udkast til spildevandsplan for Næstved Kommune (2012-2022), idet Vandplanernes yderligere indsats udgør en meget lille del set i forhold til baseline indsatsen på de ca. 4000 ejendomme fra de gældende Regionplaner. Planens behandling Hvidbogen med høringssvarene behandles i Teknisk Udvalg den 14. januar 2013, i Økonomiudvalget den 21. januar og i byrådet den 29. januar. Herefter indarbejdes den

Byrådet 29.01.2013

17

vedtagne hvidbog i udkast til spildevandsplan, og det forventes, at den endelige spildevandsplan kan forelægges i februar – marts.

NK-Spildevand A/S vil i januar 2013 igangsætte forundersøgelse på de første projekter i planen for at kunne holde den planlagte kloakeringstakt.

Hvidbogen Indsigelserne er præsenteret i en hvidbog (se bilag), hvor høringssvarene er inddelt 4 grupper. For hver gruppe er høringssvarene kategoriseret i emner. For hvert emne er der i hvidbogen en beskrivelse, forvaltningens kommentarerer samt en indstilling.

A: Ejendomme der ønsker kloakering i stedet for privat anlæg B: Ejendomme der ønsker privat anlæg i stedet for kloakering C: Ejendomme der har en renseforanstaltning der opfylder kravene D: Øvrige generelle kommentarer til planforslaget

De enkelte høringssvar på ejendomsniveau fremgår af vedlagte bilag. Der fremgår ligeledes af bilaget, hvilket emne den enkelte ejendom hører ind under.

NK-Spildevand A/S har gennemgået kloakeringsplanen i forhold til de fremsendte ønsker om ind- og udtræden af kloakopland. Med udgangspunkt i de vedtagne principper for udarbejdelse af spildevandsplanen (vedtaget af Teknisk Udvalg den 22.02.2011) har de ved hver ansøgning vurderet på den samlede tekniske og samfundsøkonomiske betydning. Ønsker fra ejendomme, som ligger langt fra eksisterende eller planlagte kloakeringer, eller som ligger for enden af en spildevandsledning, anbefales derfor imødekommet. Flere ejendomme ønsker at gå sammen om et fælles anlæg. Dette kan ligeledes anbefales, hvis 90% af alle ejendomme i området vil være med i spildevandslaget.

Ejendomme med godkendte anlæg, der opfylder de gældende rensekrav, kan umiddelbart komme ud af planen ifølge Teknisk Udvalgs beslutning fra den 22.02.2011.

Oversigt over de indkomne bemærkninger samt indstilling

Ønske opfyldt Ønske opfyldt med alternativt forslag

Ønske ikke opfyldt

Ikke afgjort, mangler dokumentation

Ejendomme der ønsker kloakering i stedet for privat anlæg (A)

8 ejendomme 1 ejendom

15 ejendomme

Ejendomme der ønsker privat anlæg i stedet for kloakering (B) Ejendomme der har en renseforanstaltning

53 ejendomme 42 ejendomme 79 ejendomme

Byrådet 29.01.2013

18

der opfylder kravene (C)

59

13 ejendomme

Indsigelser til plangrundlaget Der er modtaget 79 øvrige indsigelser til planen. De øvrige indsigelser drejer sig generelt om grundlaget for planen og forudsætningerne for planen. Det er staten, der fastlægger kravene til spildevandsindsatserne i kommunen. Staten overvåger vandløb, søer og havet, og det er ud fra statens overvågning, at der stilles krav til spildevandsrensning. Kravene er fastlagt i Regionplanerne og forventes videreført i Vandplanerne. Nogle ejendomme mener ikke, det er nødvendigt at rense spildevandet bedre. Da ejendommene bidrager til udledningen af spildevand i vandløbsoplandet, fastholdes ejendommene i planen.

Planen er udarbejdet ud fra statens forslag til vandplan. Der kan være fejl i oplandene og det vil blive rettet.

21 ejendomme ønsker at få udsat tidsfristen for at gennemføre bedre spildevandsrensning af økonomiske grunde. 16 ønsker, at alle i kommunen skal have mindst 5 års frist inden planen gennemføres. 5 ønsker at få udsættelse til 2022. Det er ikke muligt at forlænge tidsfristen yderligere, idet Næstved Kommune mangler at gennemføre bedre spildevandsrensning på ca. 4000 ejendomme og er blandt de kommuner i landet, der mangler flest ejendomme. 5 ejendomme oplyser, at de ikke har råd til at blive tilsluttet den offentlige kloak på grund af finanskrisen og faldende huspriser. Et af lokalrådene udtrykker bekymring for, om borgerne har råd til denne investering. Det er muligt at søge om henstand for betaling af tilslutningsbidrag hos NK-Spildevand A/S, og pensionister kan få indefrosset tilslutningsbidraget og udgifter til arbejder på egen grund. Økonomiske konsekvenser NK-Spildevand A/S har, med baggrund i de indkomne høringssvar og de foreslåede administrative indstillinger, vurderet på de samlede økonomiske konsekvenser heraf for planforslaget. Det er Forsyningens vurdering, at de foreslåede ændringer – hvor et antal ejendomme henholdsvis optages i kloakopland eller udtages af kloakopland - ikke har betydning for Forsyningens samlede anlægsøkonomi eller på den forudsatte takstudvikling over planperioden. Ændringerne vurderes heller ikke at få indflydelse på planens tidsmæssige gennemførelse. Forsyningen pointerer betydningen af, at de planlagte anlægsarbejder kan igangsættes. Efter Spildevandsplanens investerings- og anlægsplan er der forudsat igangsætning af flere anlægsarbejder allerede primo 2013.

Dette er en meget væsentlig forudsætning for Forsyningens flerårige anlægsbudgetter og den forudsatte takstudvikling, samt for Forsyningens personalemæssige ressourcer.

Der vil være mulighed for, at byrådets medlemmer kan stille opklarende spørgsmål om spildevandsplanen til administrationen torsdag den 24. januar 2013 kl. 16:00 – 18:00 i Rådmandshaven mødelokale 1.

Byrådet 29.01.2013

19

Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse noterer sig, at NK-Spildevand A/S har oplyst, at de foreslåede ændringer ikke har betydning for forsyningens samlede anlægsøkonomi og den tidligere forudsatte takstudvikling. Med hensyn til Næstved Kommunes betaling af vejafvandingsbidrag, som beregnes på grundlag af forsyningens anlægsbudget, henvises til sag om godkendelse af takster for 2013, som behandles i Økonomiudvalget den 21. januar 2013.

Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven Lov om betalingsregler for forsyningsanlæg

Supplerende bemærkninger Principper for udarbejdelse af spildevandsplanen er vedtaget af Teknisk Udvalg den 22.02.2011.

Ejendomme med godkendte anlæg, der opfylder rensekravet i området, kan umiddelbart komme ud af planen ifølge vedtagelse af Teknisk Udvalg den 22.02.2011.

Politisk behandling Teknisk Udvalg Økonomiudvalget Byrådet

Sagens bilag Bilag 1 Hvidbog

Bilag 2 Hvidbog med adresser inddelt i emner Bilag 3 Hvidbog med adresser inddelt alfabetisk

Indstilling Administrationen indstiller, at indstillingerne i Hvidbog for forslag til spildevandsplan for Næstved Kommune (2012-2022) godkendes. Beslutning Teknisk Udvalg, 14.01.2013 Otto Poulsen var fraværende. Anbefales, idet dog indstillingen i lb. nr. 82 ændres til, at ønsket anbefales.

Økonomiudvalget, 21.01.2013 Anbefales.

Byrådet, 29.01.2013 Søren Revsbæk, Flemming Jay, Vivi Jacobsen, Michael Rex og Torben Nielsen var fraværende. Godkendt med Teknisk Udvalgs tilføjelse.

Bilag Bilag til hvidbog sorteret efter adresser Bilag til hvidbog sorteret efter emner Hvidbog Tilbage til toppen

Byrådet 29.01.2013

20

7. EU-udbud på indsamling af affald fra 1. januar 2014 til 30. april 2018

Sagsbeh.: Johnny Frederiksen

Sagsnr.: 2012-67278

Sagsfremstilling Næstved Kommunes nuværende kontrakt på indsamling af affald udløber den 31. december 2013, og der skal derfor indgås ny kontrakt gældende fra 1. januar 2014. Grundlaget for udbuddet er de nuværende affaldsordninger med enkelte tilretninger – se nedenfor. Da den samlede udgift til indsamlingen overskrider EU’s tærskelværdier, skal opgaven udbydes i EU licitation. Det forventes at annoncere udbuddet den 15.2.2013 med tilbudsfrist på bud den 2.4.2013. Resultatet af udbuddet forventes forelagt Teknisk Udvalg den 7.5.2013. Inden opgaven kan udbydes, skal der tages stilling til udbudsform, tildelingskriterier og kontraktstrategi. Det foreslås, at udbudsformen er offentligt udbud, tildelingskriteriet er laveste pris, og at kontraktstrategien er samlet udbud. I notat 01 er fordele, ulemper og konklusioner belyst. Der foreslås en kontraktperiode fra 1. januar 2014 til 30. april 2018 med option på op til 1 års forlængelse. Perioden foreslås dels med baggrund i den kommende Affaldshåndteringsplan 2014-2024, som vil kræve ændrede indsamlingsordninger fra 2018, og dels for at koordinere etablering af fælles behandlingskapacitet for kommunerne i AffaldPlus samarbejdet – se notat 04. Kontraktudløb den 30. april 2018 medfører ligeledes, at der ikke skal skiftes vognmand midt i vinterperioden, hvilket erfaringsmæssigt kan give problemer på grund af sne m.m.. Det foreslås, at udbudsmaterialet tager udgangspunkt i nuværende affaldsordninger med undtagelse af storskraldsordningen i sommerhusområder, og særskilt indsamling af batterier og småt elektronik – se nedenfor. Udbuddet vil således omfatte indsamling af dagrenovation, papir, glas, metal og plastemballager, batterier og småt elektronik, storskrald og haveaffald. Se notat 02. Der vil i udbudsmaterialet blive taget højde for en afvigelse fra den tilbudte samlede entreprisesum på plus minus 25 %, hvorfor der er muligheder for at regulere ordningerne i kontraktperioden uden nyt udbud. Storskraldsordningen vil blive udbudt med option om at kunne udtages helt eller delvist af tilbuddet, uden at det får konsekvenser på tilbuddet i øvrigt. Det er nødvendigt at ændre storskraldsordningen i sommerhusområdet allerede fra 2013, fordi grundejerforeningerne ikke længere ønsker at stille deres arealer til rådighed til containerne, og det foreslås, at storskraldsordningen for sommerhusområder ændres til en henteordning med 3 afhentninger pr. år i sommerperioden. Indsamlingsordningen vil være udgiftsneutral i forhold til nuværende containerordning og dermed ikke forøge udgiften til storskraldsordningen. I notat 03 er fordele og ulemper for forskellige løsninger belyst. Antallet af årlige afhentninger svarer til halvdelen af storskraldsordningen for de øvrige boligtyper i kommunen, hvorfor det foreslås kun at opkræve halvt gebyr for ordningen. I 2013 kr. 39,63 ekskl. moms, se bilag 2. Affaldsgebyret skal godkendes af byrådet. For at undgå farligt affald i dagrenovationen foreslås det at indføre indsamling af batterier og småt elektronik fra 1.1.2014. Fra enfamiliehuse i en henteordning ved poser ”på låg” af papirbeholderen , og fra etageboliger i en bringeordning i centralt opstillede

Byrådet 29.01.2013

21

batteribokse. Udgiften til særskilt indsamling af batterier og småt elektronik kan indeholdes i de nuværende budgetter for batterier og farligt affald.

Godkendes ændringerne for storskraldsordningen i sommerhusområder, skal nuværende regulativ ændres. Forslag fremgår af bilag 1. Regulativændringer skal i offentlig høring i 4 uger, inden det endeligt godkendes af byrådet.

Regulativ for indsamlingsordninger fra 1.1.2014 for batterier og småt elektronik fremlægges i særskilt sag sammen med øvrige regulativændringer inden 1.1.2014.

Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse har ingen bemærkninger.

Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven, affaldsbekendtgørelsen og EU-udbudsdirektiv.

Bæredygtighed og Sundhedsmæssige konsekvenser I udbudsmaterialet vil blive stillet krav til, at  indsamlingsbiler til dagrenovation og papir har Euro V motorer (nyeste standard)  mindst én af indsamlingsbilerne til dagrenovation skal være delvist el-drevet, således at tømning og komprimering foregår med el som drivmiddel  indsamlingsbiler til storskrald, haveaffald og tømning af kuber og nedgravede beholdere har minimum Euro lV motorer  Næstved Kommune vil i samarbejde med transportøren sørge for en optimal planlægning af indsamlingsruterne  transportøren indberetter evt. fejl og mangler via Næstved Kommunes RenoWeb system Supplerende bemærkninger Da affaldsområdet er et område med en selvforvaltningsaftale, hvor Teknisk Udvalg har kompetencen til drift af området inden for det vedtagne budget, kan oplæg til EU-udbud og godkendelse af licitation godkendes af Teknisk Udvalg. Regulativændringer og gebyrer skal godkendes af byrådet.

Politisk behandling Teknisk Udvalg Økonomiudvalg – pkt. 8 under forudsætning af godkendelse af pkt. 4 og 5 Byråd – pkt. 8 under forudsætning af godkendelse af pkt. 4 og 5

Sagens bilag Notat 01: Valg af udbudsform, tildelingskriterier og kontraktstrategi

Notat 02: Beskrivelse af affaldsordninger i Næstved Kommune gældende fra 1/1 2014 Notat 03: Indsamling af storskrald i sommerhusområderne i perioden 1/1 2013 - 30/4 2018 Notat 04: Fremtidige genanvendelseskrav og ordninger (Affaldsplan) Bilag 1: Forslag til regulativændringer for storskraldsordning i sommerhusområder Bilag 2: Gebyr for storskraldsordning i sommerhusområder i 2013 (Bilagene udsendes kun elektronisk) Indstilling Administrationen indstiller, at 1. opgaven udbydes i offentligt udbud, tildelingskriteriet er laveste pris og kontraktstrategien er samlet udbud 2. kontraktperioden er 1.1.2014 – 30.4.2018 med option på op til 1 års forlængelse

Byrådet 29.01.2013

22

3. udbudsmaterialet tager udgangspunkt affaldsordninger med undtagelse af storskraldsordningen i sommerhusområder og særskilt indsamling af batterier og elektronik 4. storskraldsordningen i sommerhusområder ændres til en henteordning fra 2013 med 3 afhentninger pr. år i sommerperioden 5. gebyret for storskraldsordningen i sommerhusområder er ½ gebyr i forhold til øvrige boligtyper, der har 6 afhentninger pr. år 6. batterier og småt elektronik indsamles i en henteordning fra enfamiliehuse ved poser ”på låg” af papirbeholderen , og i en bringeordning fra etageboliger i centralt opstillede batteribokse fra 1.1.2014 7. regulativændring for storskraldsordningen i sommerhusområder (sagens bilag 1) godkendes og sendes i offentlig høring under forudsætning af godkendelse af pkt. 4 8. gebyr for storskraldsordning for sommerhusområder i 2013 (sagens bilag 2) godkendes og videresendes til byrådets godkendelse under forudsætning af godkendelse af pkt. 4 og 5 Beslutning Teknisk Udvalg, 17.12.2012 Ad 1: Godkendt. I udbudsmaterialet skal medtages bestemmelser om sociale klausuler og ILO. Ad 2 - 7: Godkendt. Ad 8: Anbefales.

Økonomiudvalget, 21.01.2013 Ad 8: Anbefales.

Byrådet, 29.01.2013 Søren Revsbæk, Flemming Jay, Vivi Jacobsen, Michael Rex og Torben Nielsen var fraværende. Ad 8: Godkendt.

Bilag TU 17122012 - Bilag 1 - Forslag til regulativændringer

TU 17122012 - Bilag 2 - Gebyr for storskraldsordning i sommerhusområdet i 2013 TU 17122012 - Notat 04 - Fremtidige genanvendelseskrav og ordninger (Affaldsplan) TU 172122012 - Notat 03 - Indsamling af storskrald i sommerhusområderne 2013-2018 TU17122012 - Notat 02 - Beskrivelse af affaldsordninger fra 1-1 2014 TU17122012 -Notat 01 - Udbudsform, tildelingskriterier og kontraktstrategi Tilbage til toppen

Byrådet 29.01.2013

23

8. Regulativpligt for opkrævning af affaldsgebyr for storskrald

Sagsbeh.: Anne Birgitte Jensen

Sagsnr.: 2012-73358

Sagsfremstilling Sagen er foranlediget af en klage fra en ejerforening over, at kommunen ikke har overholdt sin regulativpligt, og derfor heller ikke kan opkræve gebyr for storskraldsordningen. Sagen er principiel og omfatter alle husstande, hvor der er opkrævet gebyr til storskraldsordningen. I august 2010 besluttede byrådet som en del af budgettet at indføre obligatorisk indsamling af storskrald fra 2011 i en henteordning. Teknisk Udvalg fastlagde i sit møde den 16.8.2010 ordningens konkrete indhold. Ordningen blev iværksat 1.3.2011, og der er opkrævet affaldsgebyr for ordningen for 2011 (218 kr. inkl. moms) og 2012 (95,18 kr. inkl. moms) hos husstande, der er omfattet af ordningen.

For at opkræve gebyr for en affaldsordning, skal ordningen fremgå af et regulativ, der er godkendt af byrådet.

Den 2.5.2011 godkendte Teknisk Udvalg et tillæg til ”Regulativ for husholdningsaffald i Næstved Kommune” om den godkendte storskraldsordning, men ved en fejl blev det ikke sendt i offentlig høring og ikke endeligt godkendt af byrådet. Den 28.2.2012 godkendte byrådet efter indstilling fra Teknisk Udvalg og efter offentlig høring et nyt regulativ for husholdningsaffald i Næstved Kommune, der også omfatter storskraldsordningen. Klager har således ret i, at opkrævning af affaldsgebyr for storskraldsordningen i 2011 skete uden hjemmel i regulativ godkendt i byrådet, og dermed formelt ikke er juridisk gældende. I 2012 skete opkrævning med hjemmel i regulativ godkendt i byrådet.

Der er flere alternative ”løsninger” på sagen med forskellige konsekvenser

1. Det opkrævede gebyr for storskraldsordningen i 2011 fastholdes med den begrundelse, at der er tale om en formel fejl, at regulativtillæg alene er godkendt i Teknisk Udvalg, og at ordningen er godkendt i byrådet. Konsekvens: Hvis Klager sender sagen til Tilsynet (Statsforvaltningen Sjælland) kan det medføre, at kommunen bliver underkendt og eventuelt får en ”næse” eller krav om tilbagebetaling, men det vides ikke, da tilsynet kun tager stilling til konkrete sager og ikke udtaler sig på forhånd.

Konklusion: Er en mulighed.

2. Det opkrævede gebyr for storskraldsordningen i 2011 tilbagebetales til Klager.

Konsekvens : Der vil være tale om forskelsbehandling, og det må forventes, at der vil komme flere klager med krav om tilbagebetaling, når muligheden bliver offentlig kendt.

Byrådet 29.01.2013

24

Konklusion: Kan ikke anbefales.

3. Det opkrævede gebyr for storskraldsordningen i 2011 tilbagebetales til alle, der er opkrævet gebyret for ordningen.

Konsekvens : Der skal tilbagebetales ca. 5,4 mil. kr.. I praksis kan det gøres sammen med gebyropkrævningen i 2013. Tilbagebetaling vil dog blive til de ejere, der er registreret som ejere på opkrævningstidspunktet i 2013, da det vil være forbundet med store administrative omkostninger at finde og opkræve hos tidligere ejere i 2011. Storskraldsordningen er 100 % gebyrfinansieret, og ordningen skal hvile-i-sig- selv over en årrække. Tilbagebetaling vil således skulle udgiftsføres på ordningen og vil indgå i gebyrberegningen. Gebyret i et konkret år er ikke et udtryk for den konkrete omkostning i det konkrete år, men et gennemsnit over 5 år jf. budgettet, hvorfor udligning i gebyret over fremtidige år er mulig.

Desuden vil det kræve væsentlig information om, hvorfor der tilbagebetales, og der må forventes øget antal henvendelser og dermed øget administration.

Konklusion: Er en mulighed, men øget administration og ikke tilbagebetaling til alle opkrævede ejere (tidligere ejere), men til nuværende ejere, og tilbagebetalingsbeløbet vil være indeholdt i fremtidigt gebyr. Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse kan bekræfte, at de enkelte affaldsordninger økonomisk skal hvile i sig selv. Storskraldsordningen har således en særskilt statuskonto hvor ordningens balance er registreret. En tilbagebetaling vil betyde en negativ statusbalance, som vil skulle udlignes via gebyret over en årrække. Da affaldsordningerne er 100 % gebyrfinansieret, vil konsekvenserne for Næstved Kommune alene være af likviditetsmæssig betydning.

Lovgrundlag Affaldsbekendtgørelsen

Politisk behandling Teknisk Udvalg Økonomiudvalget Byrådet

Indstilling Administrationen indstiller, at det opkrævede gebyr for storskraldsordningen i 2011 fastholdes med den begrundelse, at ordningen er godkendt i byrådet, at der er tale om en formel fejl, at regulativtillæg alene er godkendt i Teknisk Udvalg, samt at gebyret udregnes som et gennemsnit over 5 år, og tilbagebetalingen vil blive udlignet heri. (Alternativ 1).

Beslutning Teknisk Udvalg, 17.12.2012 Anbefales.

Økonomiudvalget, 21.01.2013 Anbefales. Fejlen er påtalt, og proceduren er ændret, så det undgås fremover.

Byrådet 29.01.2013

25

Byrådet, 29.01.2013 Søren Revsbæk, Flemming Jay, Vivi Jacobsen, Michael Rex og Torben Nielsen var fraværende. Godkendt.

Tilbage til toppen

Byrådet 29.01.2013

26

9. Spildevandsselskabet NK-spildevand A/S, godkendelse af takster for 2013

Sagsbeh.: Gitte Ambus

Sagsnr.: 2012-76454

Sagsfremstilling NK-Spildevand A/S fremsender forslag til takster for 2013, til Byrådets godkendelse.

Grundlaget for taksterne blev behandlet og godkendt af Byrådet i mødet den 24. maj 2011.

Takstforslaget var dengang baseret på et 25-årigt budget, hvor selskabets gældssætning ikke steg henover 25 års perioden. Med låneudjævning, fast bidrag og en takststigning over 3 år ville man i 2013 nå en stabil takst, som målt i 2011-priser skulle ligge fast i de næste 22 år.

Taksterne målt i 2011-priser udgjorde følgende beløb ekskl. moms:

Fast bidrag ekskl. moms

Variabelt bidrag ekskl. moms

Årlig betaling ved et forbrug på 120 m3 vand – ekskl. moms

2011 2012 2013

659,00 kr. 659,00 kr. 659,00 kr.

31,36 kr. 33,32 kr. 35,25 kr.

4.422,20 kr. 4.657,40 kr. 4.889,00 kr.

Taksterne for 2012 blev ikke søgt pris- og lønfremskrevet, men blev fastsat til de i ovenstående tabel angivne beløb, svarende til 2011-priser. NK-Spildevand A/S oplyser, at i forhold til de oprindelige 25 års langtidsbudgetter for anlægsinvesteringer, har der i såvel 2011 som 2012, været væsentlig lavere investeringer i anlægsaktiviteterne og deraf lavere pres på likviditeten end forudsat. Som følge heraf har der derfor – stort set – ikke været behov for takstfremskrivninger.

Taksterne for 2013 forslås fastsat således, ekskl. moms:

Fast bidrag ekskl. moms

Variabelt bidrag ekskl. moms

Årlig betaling ved et forbrug på 120 m3 vand – ekskl. moms

Forslag til takst 2013

566,53 kr. *)

36,09 kr.

4.897,33 kr.

Takstforslag inkl. moms

708,16 kr.

45,11 kr.

6.121,36 kr.

*) Det faste bidrag måtte i 2000-priser maksimalt udgøre 500 kr. inkl. moms. Prisfremskrevet til medio 2012 udgør dette beløb 708,16 kr. inkl. moms svarende til takstforslaget for 2013. Det fremsendte takstforslag for 2013 er samlet set kun pris- og lønfremskrevet en anelse i forhold til 2011-niveauet – fra 4.889,00 kr. ekskl. moms til 4.897,33 kr. ekskl. moms for en husstand med et årligt vandforbrug på 120 m3. Takstforslaget ligger derfor indenfor de tidligere behandlede rammer.

Byrådet 29.01.2013

27

Næstved Kommune skal godkende forsyningsselskabets forslag til takster på spildevandsområdet. Proceduren for takstfastsættelse er således, at kommunen blot kan godkende eller afvise forsyningsselskabernes forslag til takster på spildevandsområdet. Kommunen har et selvstændigt ansvar for at påse om love og regler er overholdt og skal, hvis den ved gennemsyn af budgettet eller på anden måde bliver bekendt med overtrædelser, sikre at forholdet lovliggøres inden godkendelsen. I korte træk skal Næstved Kommune påse: 1. at de foreslåede takster er i overensstemmelse med det prisloft, der er udmeldt for selskabet af Forsyningssekretariatet, 2. at selskabets takster overholder ”hvile i sig selv - princippet” i betalingsloven, hvorefter selskabets indtægter og udgifter over en kortere årrække balancerer, således at der ikke skabes en over- eller underdækning i relation til forbrugsopkrævningen, 3. at der ikke er indregnet udgifter vedr. tilknyttet aktiviteter i spildevandstaksten. Selskabets revisor (KPMG) har gennemgået budget- og takstforslag i forhold til, om ovenstående betingelser er opfyldt og konkluderer, at fastsættelse af taksterne er indenfor reglerne, ligesom de overholder Forsyningssekretariatets prisloft. Selskabets revisor har endvidere afgivet erklæring om NK- Spildevand A/S’s del tagelse i anden virksomhed – tømningsordning og udlejning af lokaler. Konklusionen er, at reglerne i bekendtgørelse nr. 1195 af 14. oktober 2010 om vandselskabers deltagelse i anden virksomhed i al væsentlighed er overholdt, idet de dog tager forbehold for, at der alene er udarbejdet resultatopgørelse for aktiviteten og ikke også en balance som foreskrevet i bekendtgørelsen. NK-Spildevand A/S har oplyst, at gennemførelse af den nye spildevandsplan, som i øjeblikket er under behandling, er indregnet i takstforslaget – se særskilt sag om hvidbogen til spildevandsplanen. Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse har ingen bemærkninger til takstforslaget og mener, at ovenstående 3 krav er opfyldt. Center for Økonomi og Analyse skal gøre opmærksom på, at kommunens betaling af vejafvandingsbidrag kan blive betydelig højere end budgetteret – trods budgetforhøjelse i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2013. Det budgetterede beløb til betaling af vejafvandingsbidrag er fra 2013 beregnet under forudsætning af, at betalingen udgør 6 % af udgifterne til kloakledningsanlæg ekskl. udgifter til ledningsanlæg i det åbne land. Næstved Kommune har ikke modtaget den endelig afgørelse fra Forsyningssekretariatet, men ifølge de seneste udmeldinger fra Forsyningsselskabet, skal Næstved Kommune betale 8 % af udgifterne til kloakledningsanlæg inklusiv udgifter til kloakering af det åbne land. Da NK-Spildevand A/S i perioden 2013 – 2021 har budgetteret med udgifter på 448 mio. kr. til kloakering i det åbne land, vil alene betaling af vejafvandingsbidrag på 8 % af dette beløb udgøre knap 36 mio. kr. Hertil kommer regulering for perioden 2007-2012 – dels for betaling for udgifter til kloakering i det åbne land og dels for forhøjelse af betalingen fra 6 % til 8 %.

Byrådet 29.01.2013

28

I et forsøg på at reducere betalingen har Næstved Kommune og Spildevandsforsyningen ved hjælp af ekstern rådgiver igangsat opmåling og beregning af de vejarealer fra kommunale veje og private fællesveje, der afvander til kloak. Disse beregninger foreligger endnu ikke.

Der vil blive redegjort nærmere for forholdet i forbindelse med budgetkontrollen pr. 1. april 2013.

Lovgrundlag Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. Vandsektorloven

Supplerende bemærkninger NK-Forsyning er opmærksomme på dette forbehold og har aftalt med vores revisionsselskab at vi får udarbejdet en balance for tilknyttede aktiviteter, således at vi også overholder bekendtgørelsen for dette område fremadrettet. Dette kan dog tidligst nås i forbindelse med årsrevisionen for 2012, som finder sted i marts 2013.

Når der foreligger en endelig og afstemt resultatopgørelse og balance for tilknyttede aktiviteter inkl. revisorerklæringen, vil samme blive fremsendt til jeres orientering.

Politisk behandling Økonomiudvalget Byrådet

Sagens bilag NK-Spildevand A/S, budget 2013 – revideret 03.12.2012 Redegørelse fra KPMG for takstfastsættelsen for NK-Spildevand A/S Erklæring fra KPMG om NK- Spildevand A/S’s deltagelse i anden virksomhed

Prisloftsafgørelse for 2013 – spildevand (Bilagene udsendes kun elektronisk)

Indstilling Administrationen indstiller, at de foreslåede takster for NK-Spildevand A/S for 2013 godkendes således: 1. Fast bidrag: 566,53 kr. ekskl. moms 2. Pris pr. m3 forbrugt vand: 36,09 kr. ekskl. moms

Beslutning Økonomiudvalget, 21.01.2013 Anbefales.

Byrådet, 29.01.2013 Søren Revsbæk, Flemming Jay, Vivi Jacobsen, Michael Rex og Torben Nielsen var fraværende. Godkendt.

Bilag Budgetskabelon NK-spildevand Prisloftsafgørelse for 2013 - Spildevand Redegørelse fra KPMG baseret på endeligt prisloft Revisorerkæring tilknyttede aktiviteter Tilbage til toppen

Byrådet 29.01.2013

29

10. Vandselskabet NK-Vand A/S, godkendelse af takster 2013

Sagsbeh.: Gitte Ambus

Sagsnr.: 2012-76453

Sagsfremstilling NK-Vand A/S fremsender forslag til takster for 2013, til Byrådets godkendelse.

Grundlaget for taksterne blev behandlet og godkendt af Byrådet i mødet den 24. maj 2011.

Takstforslaget var dengang baseret på et 25-årigt budget, hvor gældssætning ikke steg henover den samlede 25 års periode og hvor taksten efter en reel stigning på 3,50 kr. fordelt på 2012 og 2013 ville ligge fast i de næste 22 år.

I forhold til denne forudsætning ville en husstand med et årligt vandforbrug på 120 m3 i 2012-priser skulle betale følgende i 2013 – inkl. statsafgifter og ekskl. moms:

Fast bidrag

616,25 kr. 1.171,20 kr. 655,20 kr. 80,40 kr. 2.523,05 kr.

Variabelt bidrag = 120 m3 x 9,76 kr.

Afgift, ledningsført vand = 120 m3 + 5,46 kr. Drikkevandsbidrag = 120 m3 x 0,67 kr.

I alt

Denne takstsammensætning medfører en fordeling mellem fast og variabel betaling på h.h.v. 24,5 % og 75,5 %. Selskabets bestyrelse ønsker, at denne fordeling ændres, således at en større del af betaling lægges på det faste bidrag. På denne baggrund foreslår selskabet, at taksterne i 2013 fastsættes således: - faste bidrag = 749,28 kr. ekskl. moms - det variable bidrag = 9,28 kr. pr. m3 vand ekskl. moms.

For en husstand med et årligt vandforbrug på 120 m3 vil dette betyde, at der i 2013 skal betales følgende beløb – inkl. statsafgift og ekskl. Moms:

Fast bidrag

749,28 kr. 1.113,60 kr. 655,20 kr. 80,40 kr. 2.598,48 kr.

Variabelt bidrag = 120 m3 x 9,28 kr.

Afgift, ledningsført vand = 120 m3 + 5,46 kr. Drikkevandsbidrag = 120 m3 x 0,67 kr.

I alt

Den samlede pris- og lønfremskrivning fra 2012 til 2013 udgør 3 %. Pristalsregulering, som er beregnet af DANVA og godkendt af Forsyningssekretariatet udgør 3,1 %. Udregningen af pristalsreguleringsprocenten indeholde beregninger af omkostningselementer, der er relateret til branchen og er primært dækkende over indekstal for anlægsarbejder, hvilket udgør en stor del af omkostningerne i NK-Vand A/S.

Tilslutningsbidragene, som fremgår af vedlagte takstblad er ligeledes fremskrevet med 3,1 %.

Næstved Kommune skal i henhold til lovgivningen godkende forsyningsselskabets forslag til anlægs- og driftsbidrag for vand. Proceduren for takstfastsættelse indebærer at kommunen blot kan godkende eller afvise forsyningsselskabernes forslag til takster på

Byrådet 29.01.2013

30

vand. Kommunen har således et selvstændigt ansvar for at påse om love og regler er overholdt, og skal, hvis den ved gennemsyn af budgettet eller på anden måde bliver bekendt med overtrædelser, sikre, at forholdet lovliggøres inden godkendelsen. I korte træk skal Næstved Kommune påse: 1. at de foreslåede takster er i overensstemmelse med det prisloft, der er udmeldt for selskabet af Forsyningssekretariatet, således at prisloftet overholdes for hver enkelt faktor i prisloftet 2. at de kendte fremtidige investeringer og vedligeholdelse i grove træk indregnes under de enkelte bidrag 3. at selskabets takster overholder ”hvile i sig selv - princippet” i betalingsloven, hvorefter selskabets indtægter og udgifter over en kortere årrække balancerer, således at der ikke skabes en over- eller underdækning i relation til forbrugsopkrævningen, 4. at der ikke er indregnet udgifter vedr. tilknyttet aktiviteter i taksten. 5. at der ikke sker en usaglig forskelsbehandling NK-Vand A/S modtog udkast til afgørelse om prisloft for 2013 den 28. september 2012. Prisloftets samlede indtægtsramme inkl. afgift for ledningsført vand er 48.403 tkr. Og en kubikmeterpris på 22,27 kr. pr. m3. NK-Vand A/S har afgivet høringssvar til Forsyningssekretariatet som vedrører forhøjelse af prisloftet. Takstforslaget holder sig indenfor det foreløbig udmeldte prisloft, hvorfor det er uden betydning for takstfastsættelsen og derved godkendelsen af NK- Vand A/S’s takster. Den endelige prisloftafgørelse vil formentlig være tilsvarende eller højere end det modtagne udkast til prisloftafgørelse. Selskabets revisor (KPMG) har gennemgået budget- og takstforslag i forhold til, om ovenstående betingelser er opfyldt og konkluderer, at under forudsætning af , at den endelige prisloftafgørelse ikke ændrer væsentligt på de angivne oplysninger, er takstfastsættelsen sket efter reglerne, og at den af revisionsselskabet foretagne kontrol er tilstrækkelig for, at Næstved Kommune kan godkende de af NK-Vand A/S ansøgte takster. Selskabets revisor har endvidere afgivet erklæring om NK- Vand A/S’s deltagelse i anden virksomhed – udlejning af antennepladser og levering af ydelser til Næstved Brandvæsen. Konklusionen er, at reglerne i bekendtgørelse nr. 1195 af 14. oktober 2010 om vandselskabers deltagelse i anden virksomhed i al væsentlighed er overholdt, idet de dog tager forbehold for, at der ikke er udarbejdet en balance som foreskrevet i bekendtgørelsen. Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse har ingen bemærkninger til takstforslaget og mener, at ovenstående 5 betingelser er opfyldt.

Lovgrundlag Vandsektorloven

Supplerende bemærkninger NK-Forsyning er opmærksomme på dette forbehold og har aftalt med vores revisionsselskab at vi får udarbejdet en balance for tilknyttede aktiviteter, således at vi også overholder bekendtgørelsen for dette område fremadrettet.

Byrådet 29.01.2013

31

Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15 Page 16 Page 17 Page 18 Page 19 Page 20 Page 21 Page 22 Page 23 Page 24 Page 25 Page 26 Page 27 Page 28 Page 29 Page 30 Page 31 Page 32 Page 33 Page 34

Made with FlippingBook - Online magazine maker