4. Analyse af økonomi og ejendomme - Campus Næstved
Sagsbeh.: Brian Andersen
Sagsnr.: 2012-16259
Sagsfremstilling Kuben Management har i perioden oktober 2012 til nytår gennemgået Campus Næstved- uddannelsernes økonomi, ejendomme og ønsker til egne og fælles faciliteter. Undersøgelsen forelægges nu Økonomiudvalget, Ejendomsudvalget og campusprojektgruppen til drøftelse af de udfordringer, som rapporten skitserer. Undersøgelsen er finansieret af Næstved Kommune og uddannelsesinstitutionerne i fællesskab. Undersøgelsens hovedkonklusion er, at campus er realiserbart under de rette forudsætninger. Den største udfordring bliver at få solgt de nuværende bygninger, der bliver brugt til undervisning i dag. Ejendomsmæglerne vurderer, at en salgsproces kan tage op til 10 år. Visse bygninger dog kortere tid. Dette betyder også, at tidsplanen for Campus Næstved bør revideres.
De enkelte emner i undersøgelsen gennemgås kortfattet nedenfor. Næstved Kommunes udfordringer er ligeledes skitseret.
Bygninger: De uddannelsesinstitutioner, som skal sælge egne bygninger må påregne en lang salgsperiode – for de mindst attraktive bygninger op til 10 år. Alle uddannelser ville skulle sælge bygningerne med et forventet tab.
Placeringen ved Næstved Station er rigtig god, men enkelte pladskrævende funktioner som f.eks. EUCs håndværkerdel kan være vanskelig at rumme på området.
Erfaringer fra andre campusbyggerier viser, at uddannelserne kan spare på antallet af m2. Der bør derfor være et forløb, hvor uddannelserne indgår i et tæt samarbejde omkring at finde fælles faciliteter, og en mere effektiv udnyttelse af mulige fælles ressourcer. For at campus skal kunne hænge sammen økonomisk, skal uddannelsesinstitutionerne reducere deres arealbehov fra det nuværende estimat på 70.000 m2 til 51.000 – 57.000 m2. Denne reduktion på 20 – 30 % er realistisk, da andre campusdannelser har givet anledning til reduktioner på 50 %. Økonomi: Uddannelserne har en meget forskelligartet økonomi, blandt andet bundet i forskellige tilskudsordninger og lovgivning for de enkelte uddannelser. Det betyder, at den mulige betalingsevne til husleje m.v. går fra ca. 400 kr. pr m2 til 1.500 kr. pr m2. På baggrund af de store forskelle i hver uddannelses økonomi og tidshorisont for indflytning, anbefaler Kuben ikke en entydig finansieringsmodel for det samlede campus, men en individuel finansieringsmetode for hver uddannelse. Uddannelserne er underlagt forskellige regelsæt for finansiering, leje og byggeri. Uddannelserne kan under det nuværende regelsæt ikke indgå lejekontrakter med en varighed på længere end 10 år. Der er i øjeblikket drøftelser i gang med ministerierne bl.a. omkring dispensationer fra de regler, som uddannelserne nu følger.
Byrådet 29.01.2013
12
Made with FlippingBook - Online magazine maker