6. Hvidbog for udkast til spildevandsplan for Næstved Kommune (2012-2022)
Sagsbeh.: Dorte Rugbjerg
Sagsnr.: 2011-1935
Sagsfremstilling Spildevandsplanen for Næstved Kommune (2012-2022) har været i offentlig høring fra den 1. august 2012 til den 26. oktober 2012. Der har været stor interesse for planen i høringsperioden, og ca. 600 borgere deltog i de 5 borgermøder, som kommunen afholdt i september og oktober. Der har generelt været stor ros til de afholdte borgermøder. Alle ca. 5000 borgere, der er opfattet af planen, har fået brev herom samt en folder om spildevand i det åbne land.
En del borgere har fået hjælp til at bruge hjemmesiden, og mange har sendt spørgsmål om planen til kommunen via hjemmesiden.
Udkast til plan er tilgængelig på kommunens hjemmeside, og i høringsperioden har der været omkring 9000 besøgende. Planen er dermed det mest besøgte site på hjemmesiden. Næstved Kommune har modtaget ca. 200 indsigelser til planen fra ca. 400 ejendomme. Af disse har 198 ejendomme ønsket en anden spildevandsløsning end den, der er foreslået. Yderligere 79 ejendomme har søgt om at komme ud af planen, fordi de allerede har et anlæg, der opfylder rensekravet og ikke ønsker kloakering. Det kan anbefales, at 104 ejendomme får opfyldt deres ønske om en anden spildevandsløsning, mens det anbefales, at 94 ejendomme får afslag på grund af økonomien i de enkelte projekter. For 43 af disse ejendomme foreslås det, at der åbnes mulighed for etablering af private fælles anlæg, såfremt 90 % af ejendommene i området vil deltage. 59 ejendomme med anlæg, der opfylder rensekravet, er orienteret om, at de, som ønsket, er taget ud af planen. For 13 ejendomme mangler der yderligere dokumentation, inden der kan træffes afgørelse. Vandplanerne ophævet Miljø- og Naturklagenævnet har i december 2012 ophævet Vandplanerne med krav om fornyet høring, og det er dermed uklart, hvornår Vandplanerne kan vedtages endeligt. Det betyder, at det er de gamle regionplaner, der er gældende. Udkast til spildevandsplan er udarbejdet på baggrund af Vandplanerne. Vandplanernes krav svarer til Regionplanens krav (baseline) bortset fra, at der ikke er krav til ejendomme med udledning til C-målsatte vandløb, og Vandplanerne medtager en yderligere indsats på ca. 175 ejendomme. Kommunen fastholder indsatsen i udkast til spildevandsplan for Næstved Kommune (2012-2022), idet Vandplanernes yderligere indsats udgør en meget lille del set i forhold til baseline indsatsen på de ca. 4000 ejendomme fra de gældende Regionplaner. Planens behandling Hvidbogen med høringssvarene behandles i Teknisk Udvalg den 14. januar 2013, i Økonomiudvalget den 21. januar og i byrådet den 29. januar. Herefter indarbejdes den
Byrådet 29.01.2013
17
Made with FlippingBook - Online magazine maker