Referat af Byrådets møde d. 26.02.2013

24. Forslag til delaflysning af lokalplan D 2-1 for et område til offentlige formål ved Munkebo/Farimagsvej

Sagsbeh.: Anja Andersen

Sagsnr.: 2012-72003

Sagsfremstilling Ejendomsudvalget besluttede på mødet den 3. december 2012, at der skal udarbejdes et forslag til delaflysning af lokalplan D 2-1 for Amtmandsgården, Kærlighedsstien 1, Næstved. Aflysningens formål er at muliggøre ændring af ejendommens anvendelse til boliger og liberale erhverv. Den ældre lokalplan, der udlægger området til offentlige formål, er ikke længere hensigtsmæssig, idet der ikke kan dispenseres til de nye anvendelser. Amtmandsgården vil herefter være omfattet af bestemmelserne i lokalplan C1.1-02 for Bymidten, som fastlægger områdets anvendelse til centerformål, det vil sige bolig, kontorer, liberale erhverv og offentlig og privat service. Lokalplanen sikrer desuden, at bevaringsværdig bebyggelse opretholdes og fornyes med respekt for bygningens byggestil, og skiltningen underordnes facadeopdelingen. Amtmandsgården er i lokalplanen udpeget som bevaringsværdig, og derfor vil bygningsændringer kræve en særlig godkendelse af kommunen. Ifølge planlovens § 33, kan byrådet beslutte at ophæve en lokalplan, der ikke længere er hensigtsmæssig. Forslaget om ophævelse skal sendes i offentlig høring i mindst 8 uger og kan endelig vedtages efter udløbet af offentlighedsperioden.

Administrationen har udarbejdet forslag til delaflysning af lokalplan D2-1, der er vedlagt sagen.

Lovgrundlag Planloven Lokalplan D2-1 Lokalplan C1.1-02 Politisk behandling Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet

Sagens bilag Forslag om aflysning af lokalplan D 2-1 for Amtmandsgården. (Udsendes kun elektronisk)

Indstilling Administrationen indstiller, at forslag om aflysning af lokalplan D 2-1 for Amtmandsgården godkendes til offentlig fremlæggelse.

Beslutning Ejendomsudvalget, 28.01.2013 Michael Rex var fraværende. Anbefales

Byrådet 26.02.2013

61

Made with FlippingBook - Online magazine maker