Referat af Byrådets møde d. 26.02.2013

30. Ansøgning om godkendelse af Skema A til gennemførelse af Helhedsplanen for Nøddehegnet

Sagsbeh.: Morten Hallgreen

2012-69407

Sagsfremstilling Boligselskabet Trollebo har den 15. november 2012 ansøgt om endelig godkendelse af Helhedsplanen for afdeling 3401, samt godkendelse af Skema A for gennemførelse af forbedringsarbejderne. Byrådet har den 12.09.2011 taget foreløbig stilling til Helhedsplanen for Nøddehegnet. Byrådet vedtog, at Næstved Kommune er enig i behovet for renovering af afdelingen, men at endelig stilling til sagen afventer tilsagn fra Landsbyggefonden. Skema A ansøgningen er i overensstemmelse med den helhedsplan, som er behandlet i byrådet den 12. september 2011. Helhedsplanen omfatter i alt 203 lejligheder svarende til ca. 14.600 m2. I helhedsplanen indgår følgende arbejder: - Opretning og udskiftning af afdelingens klimaskærm. (tag, facader, vinduer, døre, udv. trapper og altaner) - Opretning og udskiftning af vand, varme og ventilationsanlæg. - Udskiftning af facadebeklædning på udhuse - Modernisering af spildevandssystemer og regnvandsledninger - Opgradering af P-pladser og hoved- og gangstier. Anlægsøkonomi: Den samlede anlægsudgift til gennemførelse af helhedsplanen er opgjort til i alt 96.153.000 kr. inkl. moms. Anlægsudgiften finansieres som angivet nedenfor:

Lån:

Kommunal garanti:

Støttet del af helhedsplanen - Landsbyggefonden

59.953.000 kr. Kommunalgaranti for den del af lånet som overstiger 60% af ejendommes værdi. Landsbyggefonden dækker 50% af kommunens evt. tab

ved garantiforpligtigelse. Garantiforpligtigelse: 28,9 mio. kr.

Ustøttet del - Landsbyggefonden

20.000.000 kr. Ingen kommunal garanti

Ustøttede del – privat del

16.200.000 kr. Ingen kommunal garanti

Til finansiering af helhedsplanen ansøges om godkendelse af Skema A for den støttede del på 59.953.000 kr. og godkendelse af Skema A for den ustøttede del på 20.000.000 kr.

Det oplyses, at der i forbindelse med Skema B vil blive foretaget totaløkonomiske beregninger for så vidt angår anlægsinvesteringer for den ustøttede private del på 16,2 mio. kr. med henblik på en vurdering af, om anlægsinvesteringen skal gennemføres. Huslejen: Med udgangspunkt i den del af helhedsplanen, som er aftalt med Landsbyggefonden, har fonden udarbejdet et skitse til den fremtidige husleje, som medfører en huslejestigning på 10,- kr. pr. kvm. pr. år.

Byrådet 26.02.2013

81

Made with FlippingBook - Online magazine maker