Referat af Byrådets møde d. 26.02.2013

38. Tilsynets henvendelse i anledning af Ejendomsudvalgets afgørelse om habilitet

Sagsbeh.: Ulla Berit Rasmussen

Sagsnr.: 2012-72032

Sagsfremstilling Tilsynet rettede i brev af 10. december 2012 henvendelse til kommunen i anledning af, at Ejendomsudvalget på møde d. 15. november 2012 traf afgørelse om, at udvalgsmedlem Søren Revsbæk ikke var inhabil, da Udvalget skulle behandle en principbeslutning om en ny sportshals placering på Næstved Stadion. Beslutningen om Søren Revsbæks habilitet blev drøftet, da Søren Revsbæk af Næstved Kommune er udpeget til at sidde i Næstved Hallernes bestyrelse. Udvalgets beslutning blev understøttet af Byrådet, som på møde d. 18. december 2012 traf beslutning om, at godkende svar til Tilsynet hvoraf fremgår, at det er Byrådets opfattelse, at Søren Revsbæk af kommunen er udpeget til at sidde i Næstved Hallernes bestyrelse, hvorfor Søren Revsbæk i bestyrelsen for Næstved Hallerne varetager kommunens interesser, hvorfor Søren Revsbæk ikke var inhabil ved Ejendomsudvalgets behandling om principbeslutning om placering en ny sportshal. Tilsynet har i brev af 31. januar 2013 truffet afgørelse om ikke at rejse en tilsynssag, idet Tilsynet finder, at der ikke er grund til at tro, at en nærmere undersøgelse af sagen vil vise, at Næstved Kommune har overtrådt den lovgivning, som Tilsynet fører tilsyn med. Lovgrundlag Forvaltningslovens § 3 stk. 1 nr. 3 jf. § 6 stk. stk. 2 samt Normalforretningsordenen for kommuner § 8.

Supplerende bemærkninger Tilsynets afgørelse er udsendt til byrådets orientering pr. mail den 8. februar 2013.

Politisk behandling Økonomiudvalget Byrådet

Sagens bilag Tilsynets afgørelse af 31. januar 2013 (udsendes kun elektronisk)

Indstilling Administrationen indstiller, at Tilsynets henvendelse tages til efterretning.

Beslutning Økonomiudvalget, 18.02.2013 Til efterretning.

Byrådet, 26.02.2013 Henning Jensen, Vivi Jacobsen og Søren Dysted var fraværende. Til efterretning.

Bilag Afgørelse Tilsynet

Tilbage til toppen

Byrådet 26.02.2013

99

Made with FlippingBook - Online magazine maker