20. Opgradering af vejen mellem Rønnede og Næstved - rute 54
Sagsbeh.: Poul Kold
Sagsnr.: 2012-12508
Sagsfremstilling Vejdirektoratet offentliggjorde i starten af december 2012 en forundersøgelse for opgradering af vejforbindelsen Næstved-Rønnede, også kaldet rute 54. Af undersøgelsen fremgår fire mulige linjeføringer for en opgraderet vejforbindelse A, B, C og E: Linje A går nord for den nuværende rute 54, med tilslutning ved det eksisterende motorvejsanlæg 37 i Rønnede.
Linje B går syd om Holme Olstrup og krydser mod nordøst mellem Holme Olstrup og Toksværd. Den østlige del er identisk med linje A.
Linje C går syd om både Holme Olstrup og Toksværd, med tilslutning til rute 54 ved Boserup.
Linje E går syd for den nuværende rute 54, med tilslutning til motorvejen syd for Rønnede.
På det afholdte fællesmøde den 4. februar 2013 mellem Faxe Byråd og Næstved Byråd blev det aftalt, at de enkelte byråd hver især behandler forundersøgelsen, med sigte på en fælles udmelding til Trafikudvalget, Vejdirektoratet og Transportministeren. På mødet var der stemning for, at anbefale en analyse af de tre linjeføringer, der føres fra Næstved til tilslutningsanlæg 37 ved Rønnede - A, B og C. Samtidig var der en tilkendegivelse af, at linje C ikke er den mest optimale løsning, idet den kun muliggør motorvejsanlæg på en del af strækningen. Dermed vil de trafikale udfordringer på rute 54 ikke blive løst. Linjeføring E syd for tilslutningsanlæg 37 ved Rønnede er en uacceptabel løsning, der ikke understøtter det fælles regionale og kommunale trafikudspil – Sjælland på vej mod 2030 . Der skal gøres opmærksomt på, at Næstved – Rønnede er et led i den Sjællandske Tværforbindelse, som har den højeste prioritet blandt såvel Regionen, som de 17 kommuner i region Sjælland. Næstved - Rønnede er yderligere en del af forbindelsen mellem Femern Bælt og Storebælt, og er dermed en vigtig del af det nationale vejnet. Der er i trafikaftalen om ”Bedre Mobilitet” de n 26. november 2010 aftalt reserveret 15 mio. kr. til gennemførelse af en VVM-undersøgelse af Rute 54, Næstved – Rønnede. Da resultaterne af forundersøgelserne klart viser, at der er en stor samfundsmæssig gevinst ved at gennemføre projektet, og da der er store lokale og regionale behov for så hurtigt som muligt at komme i gang med udbygning af strækningen, vil det være omkostningsfuldt, hvis en VVM- undersøgelsen ikke sættes i gang hurtigst muligt.” Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse er af den opfattelse at såvel VVM-undersøgelser, projektering og vejanlæggelsen henligger som statsopgaver for så vidt angår både udførelse og finansiering.
Politisk behandling Økonomiudvalget Byrådet
Byrådet 26.02.2013
51
Made with FlippingBook - Online magazine maker