Åbent referat for Byrådet
Mødedato 25.06.2013
Tid 18:30
Sted Byrådssalen, Teatergade 8
Medlemmer Anette Brix (C) Anne Grete Kamilles (F) Birgit Lund Terp (A) Carsten Rasmussen (A) Charlotte Mathiesen (V) Daniel Tarby Lillerøi (A) Dusan Jovanovic (A) Elmer Jacobsen (V) Evals Gruevski (A) Flemming Jay (V) Hans R. Hansen (V) Henning Jensen (A) Henning Jørgensen (B) Jesper Gersholm (u.p.) Jette Leth Buhl (F) John Lauritzen (A) Karsten Nonbo (V) Kirsten Devantier (V) Lars Hoppe Søe (B) Lene Koustrup Madsen (A) Linda Frederiksen (A)
Lisbet Skov (A) Michael Rex (A)
Næstved Kommune Rådhuset, Teatergade 8 4700 Næstved
Niels D. Kelberg (O) Otto V. Poulsen (V) Per Sørensen (A) Søren Dysted (A) Søren Revsbæk (V) Torben Nielsen (F)
Telefon 5588 5588
naestved@naestved.dk www.naestved.dk
Troels Larsen (V) Vivi Jacobsen (O)
Fraværende Vivi Jacobsen - Thomas Palmskov er indkaldt som stedfortræder. John Lauritzen var fraværende ved behandlingen af sag nr. 97.
Gæster
Byrådet 25.06.2013
2
Indholdsfortegnelse:
Punkter på åben dagsorden: 97. Forslag til kommuneplan 2013 ................................................. 238
98. Forslag til lokalplan 045 for et område til dagligvarebutik og
boliger ved Ejlersvej ....................................................................... 242
99. Forslag til udbygningsaftale vedr. lokalplanforslag 045 ........... 244
100. Endelig vedtagelse af lokalplan 026 Erhvervsområde ved Øverup
Erhvervsvej .................................................................................... 246
101. Aflysning af lokalplan D 2-1 for et område til offentlige formål
ved Munkebo/Farimagsvej ............................................................. 248
102. Hvidbog om udvalgsstruktur, repræsentation og politikernes
arbejdsvilkår .................................................................................. 250
103. Revurdering af lukketider for busslusen ved Sct. Mortens Kirke
....................................................................................................... 253
104. Vejdirektoratet - Henvendelse vedrørende Rute 54 ................ 255
105. Opfølgning byrådsmål 14, Sundhedsområdet ......................... 257
106. Lukning af Borgerservice i Rådmandshaven ........................... 259
107. Godkendelse af opfølgning pr. 1.4.2013 på Strategiplan 2013 261
108. Anlægsregnskab - Renovering af skolernes indvendige
vedligeholdelse 2011...................................................................... 262
109. Anlægsregnskab - Forbedring af indeklima og APV på
daginstitutioner.............................................................................. 264
110. Opløsning af Afviklingsinteressentskabet af 1. december 2009.
....................................................................................................... 266
111. Budgetkontrol pr. 1.4.2013..................................................... 269
112. Resultatrevisionen for 2012 ................................................... 274
113. Vejlys. Udskiftning af armaturer............................................. 276
114. Godkendelse af takster for tømningsordning 2013 ................. 279
115. Fastsættelse af takst for Flextur ............................................. 281
116. Partnerskabsaftalen mellem Næstved Boldklub A/S og Næstved
Kommune ....................................................................................... 283
Punkter på lukket dagsorden: 117. Ejendomssag
Byrådet 25.06.2013
237
97. Forslag til kommuneplan 2013
Sagsbeh.: Tine Smidt Jeppesen
Sagsnr.: 2013-15757
Sagsfremstilling Center for Plan og Erhverv fremlægger hermed det samlede forslag til revision af kommuneplan 2009, som besluttet ved en række temabehandlinger i Ejendomsudvalget og Teknisk Udvalg samt - for centerstrukturens vedkommende - ved behandling i Økonomiudvalg og byråd. Arbejdet med kommuneplanrevisionen tager udgangspunkt i, at det, i forbindelse med den politiske behandling af revisionsemnerne til kommuneplan 2013, blev besluttet, at der kun iværksættes revision af obligatoriske emner. Dette er en konsekvens af de vigtigste pejlemærker i kommuneplanstrategi 2012-24 og de statslige krav til kommuneplanlægningen. Forslag til kommuneplan 2013 består af en hovedstruktur og rammer for lokalplanlægningen. Hovedstrukturemner og rammer for lokalplanlægningen, der videreføres uændret fra Kommuneplan 2009 indgår ikke i bilagene.
Kommuneplanens hovedstruktur De nye emner omfatter: Særligt Værdifulde Landbrugsområder, Søgeområder for store husdyrbrug samt Biogasplanlægning.
De vigtigste pejlemærker fra kommuneplanstrategien drejer sig om detailhandelsplanlægning og erhvervsområdeplanlægning. Til støtte for disse revisionsemner er der udarbejdet konsulentrapporter.
For De øvrige revisionsemner, er der alene tale om mindre justeringer af det gældende plangrundlag. Følgende emner har været behandlet af fagudvalgene: Byudvikling, Arealer til bolig og erhverv, Bymiljøer og bevaringsværdige bygninger, Husstandsvindmøller og andre synlige energianlæg, Støj fra jernbaner, Oversvømmelsestruede arealer, Badevandsområder, Særlige friluftsområder, Lavbundsarealer og Skovrejsning.
Enkelte emner fra hovedstrukturen i kommuneplan 09 er tilrettet, som konsekvens af lovmæssige ændringer eller beslutninger i byrådet. Dette fremgår af bilag 1.
De arealudpegninger, der hører til hovedstrukturafsnittet, vil kunne ses på en særlig kommuneplanside på hjemmesiden via følgende link: http://webkort.naestved.dk/?profile=kp13 Kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen Der er udarbejdet forslag til nye rammer for lokalplanlægningen af erhvervsområderne. Forslaget indebærer en modernisering af planlægningen for 41 af erhvervsområderne i hele kommunen. Eksisterende rekreative områder og grønne kiler i byerne udlægges som rekreative områder (F og G områder). Der også udarbejdet forslag til nye parkeringsnormer i Næstved bymidte.
Byrådet 25.06.2013
238
Hertil kommer ændringer af lokalplanrammer i byerne på baggrund af de valgte revisionsemner, samt øvrige politiske beslutninger i perioden siden den sidste kommuneplan.
Forslag fra lokalråd og borgere til arbejdet med at revidere kommuneplanen Lokalrådet for Ll. Næstved har tidligere fremsendt deres ønsker for Ll. Næstved området til kommuneplanrevisionen. Administrationen har i notat beskrevet, hvordan bidragene kan indgå i kommuneplanen, eller i andre sektorplaner mv. I Mogenstrup har der været indsamlet protester imod yderligere butikker i det udlagte centerområde. Lokalrådet har i denne forbindelse udtalt, at de ønsker arealet fastholdt til evt. fremtidige behov for at øge serviceforsyningen i Mogenstrup. Ejendomsudvalget har fulgt lokalrådets ønske om, at arealet fastholdes som reserveareal til centerformål i lokalcenter Mogenstrup, hvor der er en del boligudbygningsmuligheder. Der kan på et senere tidspunkt vise sig behov for centerfunktioner, uanset der ikke aktuelt vurderes at være nyetableringer på vej. Høring af forslag til kommuneplan 2013 Den offentlige høring af planforslaget sker i august og september måned. Med den skitserede tidsplan vil det herefter være muligt for byrådet at vedtage Kommuneplan 2013 endeligt på det sidste byrådsmøde i december 2013. De 3 landbrugstemaer har været drøftet indledningsvis med Gefion, der vil være dialog med dem under høringen af kommuneplanforslaget. Med hensyn til detailhandelsplanlægning og erhvervsområder inviteres organisationer og foreninger indenfor erhverv og handel til temadrøftelser i forbindelse med høringen af kommuneplanforslaget. Ejendomsudvalget har således allerede inviteret Cityforeningen og Handelsrådet til et dialogmøde i slutningen af august. Involveringen af erhvervslivet foreslås i øvrigt tilrettelagt i samarbejde med Næstved Erhverv. Lokaldemokratiudvalget drøftede den 10. juni strategi for at sikre en god dialog med lokalområderne under høringen af kommuneplanforslaget. Udvalget besluttede, at der gøres en målrettet indsats for at informere om de konkrete ændringer i kommunens 6 geografiske planområder, dels gennem dialog med lokalrådene, dels gennem kommunens hjemmeside. Til dette formål bliver der produceret en miniudgave af kommuneplanforslaget. Tankerne bag miniudgaven af Kommuneplan 2013 er at informere borgerne om planens ændringer på en enkel måde. For hvert at de 6 geografiske planområder i kommunen beskrives med kort og tekststykker de specifikke ændringer, der gælder for det enkelte planområde. Hermed fokuseres der på både indhold og geografi.
Lovgrundlag Planloven,
Statens interesser i kommuneplanlægningen, Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Kommuneplan 2009.
Bæredygtighed og Sundhedsmæssige konsekvenser I forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan 2013 udarbejder Næstved Kommune, som loven foreskriver det, en miljøvurdering af de emner, der revideres i forhold til Kommuneplan 2009, og som vurderes at have en væsentlig indvirkning på miljøet.
Byrådet 25.06.2013
239
Samlet set illustrerer bæredygtighedsvurderingen, at de planlagte ændringer i Kommuneplan 2013 i overvejende grad bidrager til kommuneplanen som rammesættende for en bæredygtig udvikling, som samtidig medvirker til at understøtte kommuneplanens centerstruktur.
Supplerende bemærkninger Se bilag nr. 11
Politisk behandling Økonomiudvalget Byrådet
Sagens bilag 1. Rettelser til tekster i kommuneplanens hovedstruktur. 2. Rettelser til generelle rammer for lokalplanlægningen. 3. Rettelser af rammeområder i byerne. 4. Rettelser til specifikke rammer for lokalplanlægningen. 5. Detailhandelsanalyse, ICP. 6. Bæredygtighedsvurdering af Forslag til Kommuneplan 2013 - 25, efter lov om Miljøvurdering af Planer og programmer. 7. Tidsplan. 8. Forslag til indarbejdelse i revision af kommuneplan 2013 fra Lokalrådet i Ll. Næstved. 9. Administrationens bemærkninger hertil. 10. Notat om udeservering og areal ved Vestre Ringvej. 11. Oversigt over de politiske behandlinger af revisionsemnerne. (Bilagene udsendes kun elektronisk) Indstilling Administrationen indstiller, at Forslag til Kommuneplan 2013 – 25 sendes i 8 ugers høring i august og september.
Beslutning Økonomiudvalget, 17.06.2013 Anette Brix var fraværende. Kulturstyrelsens SAVE-vurdering udleveret på mødet. Anbefales.
Byrådet, 25.06.2013 John Lauritzen var fraværende. Godkendt.
Bilag Bilag nr. 1 Rettelser til tekster i KP hovedstruktur
Bilag nr. 10 notat om udeservering og areal v Vestre Ringvej Bilag nr. 11 Oversigt over politiske behandlinger af revisionsemner
Bilag nr. 2 rettelser til generelle rammer for LP bilag nr. 3 rettelser til rammeområder i byerne Bilag nr. 4 rettelser til specifikke rammer for LP Bilag nr. 5 Detailhandelsanalyse
Bilag nr. 6 Bilag nr. 7
Byrådet 25.06.2013
240
Bilag nr. 8 Bilag nr. 9 administrationens bemærkninger Ll. Næstved SAVE-vurdering Næstved havn og Maglemølle Tilbage til toppen
Byrådet 25.06.2013
241
98. Forslag til lokalplan 045 for et område til dagligvarebutik og boliger ved Ejlersvej
Sagsbeh.: Birgitte Gregersen
Sagsnr.: 2012-67211
Sagsfremstilling Nordicom, som ejer en nedslidt erhvervsejendom på Ejlersvej 73-77, har i samarbejde med Næstved Kommune udarbejdet forslag til lokalplan og kommuneplantillæg, der giver mulighed for at bygge dels en dagligvarebutik og dels boliger, enten som etage- eller punkthuse. Nordicom har lavet aftale med Aldi på Kildemarksvej, som ønsker at flytte til en mere synlig placering i bydelen. Lokalplanen følges af forslag til kommuneplantillæg nr. 25, der bringer den i overensstemmelse med Kommuneplan 2009-21. Området rummer i dag en nedlagt produktionsvirksomhed med en række bygninger af forskellig alder og kvalitet. Området er afgrænset af Østre Ringvej i øst og Ejlersvej og Lupinvej i syd og vest, hvor der overvejende er bebyggelse i form af etageboliger. Der er ingen bevaringsværdige bygninger på området.
Formålet med lokalplanen er at omdanne/udvikle et område med følgende anvendelse:
1. delområde nærmest Østre Ringvej udlægges til dagligvarebutik på op til 1250 m2 (butiksareal max 1000 m2) i 1 etage, med en bebyggelsesprocent på 29.
2. delområde nærmest Lupinvej giver lokalplanen mulighed for at bygge boliger i op til 4 etager/15 meters højde med et bruttoetageareal op til 3870 m2, med en bebyggelsesprocent på 102.
3. delområde udlægges til intern vej, der bl.a. tillader kørsel direkte fra Lupinvej til den nye dagligvarebutik.
Lokalplanforslaget lægger op til at vejbetjene lokalplanområdet med vejadgange fra både Østre Ringvej og Lupinvej. Adgangsvejen fra Østre Ringvej betjener primært trafik relateret til butikken, mens adgangsvejen fra Lupinvej kan betjene både de nye boliger samt butikken. Vejadgangen på Østre Ringvej etableres som et vigepligtsreguleret T-kryds umiddelbart nord for stibroen (se principskitse). Dette forslag til vejforsyning er udarbejdet af bygherres rådgiver Rambøll i samarbejde med Center for Trafik. Nordicom opfordrer Næstved Kommune til, at der, med henblik på projektets planmæssige realisering, laves en udbygningsaftale om infrastruktur efter planlovens §21b. Planlovens § 21b åbner mulighed for, at en grundejer frivilligt kan indgå en aftale med kommunen om bidrag til udbygning af infrastrukturen. Nordicom ønsker således at finansiere og udføre de foreslåede ombygninger på Østre Ringvej.
Lovgrundlag Planloven
Supplerende bemærkninger Ejendomsudvalget principbesluttede at igangsætte udarbejdelse af lokalplanforslag den 28.01.13
Byrådet 25.06.2013
242
Politisk behandling Ejendomsudvalget den 10.06.2013 Økonomiudvalget den 17.06.2013 Byrådet den 25.06.2013
Sagens bilag Lokalplanforslag 045 og kommuneplantillæg nr. 25 Miljøscreening
Indstilling Administrationen indstiller, 1. at forslag til lokalplan 045 og forslag til kommuneplan nr. 25 fremlægges til offentlig høring i 8 uger, 2. at der afholdes borgermøde 15.08.2013 kl. 19.00 i Rådmandshaven
Beslutning Ejendomsudvalget, 10.06.2013 Søren Revsbæk var fraværende. Anbefales Økonomiudvalget, 17.06.2013 Anette Brix var fraværende. Anbefales.
Byrådet, 25.06.2013 Godkendt.
Bilag 045_UDKAST_EU_10.06.2013 045_UDKAST_ØK_Byråd Miljøscreening - lokalplan 045 Tilbage til toppen
Byrådet 25.06.2013
243
99. Forslag til udbygningsaftale vedr. lokalplanforslag 045
Sagsbeh.: Birgitte Gregersen
Sagsnr.: 2012-62485
Sagsfremstilling I forbindelse med udarbejdelse af forslag til lokalplan 045, hvor der planlægges for boliger og dagligvarebutik ved Ejlersvej i Næstved, har Nordicom sammen med sin rådgiver Rambøll arbejdet med at finde en acceptabel løsning på de trafikale forhold i samarbejde med Center for Trafik. I den til projektet udarbejdede trafikale vurdering foreslås det at vejbetjene den nye bebyggelse på Ejlersvej 73-77 med vejadgange fra både Østre Ringvej og Lupinvej. Adgangsvejen fra Østre Ringvej betjener primært trafik relateret til butikken, mens adgangsvejen fra Lupinvej kan betjene både de nye boliger samt butikken. Det forventes, at trafik til butikken via Lupinvej primært vil være fra boligområdet mod vest. Vejadgangen på Østre Ringvej etableres som et vigepligtsreguleret T-kryds umiddelbart nord for stibroen. Udkørslen bør dimensioneres til personbiler og etableres kun med højre-svingsmulighed. Det vil sige, venstresving ud fra grunden til Østre Ringvej forbydes, hvilket udover skiltning bør understreges med en midterhelle, der leder trafikken til højre. Den skitserede løsning betyder, at den overordnede cykelrute på Ejlersvej ikke belastes yderligere på grund af projektet. Planlovens § 21b åbner mulighed for, at en grundejer frivilligt kan indgå en aftale med kommunen om bidrag til udbygning af infrastrukturen. Nordicom ønsker således at finansiere og udføre de foreslåede ombygninger på Østre Ringvej.
Der skal tages stilling til, om udkastet til udbygningsaftalen med henblik på projektets planmæssige realisering, kan godkendes.
Lovgrundlag Planloven §21b
Supplerende bemærkninger Teknisk udvalg godkendte den 05.11.2012: 1. At den i projektmaterialet skitserede løsning af trafikbetjeningen af Ejlersvej 73-77 godkendes. 2. At udkast til udbygningsaftale principgodkendes.
Politisk behandling Økonomiudvalget d. 17.06.2013 Byråd d. 25.06.2013
Sagens bilag Udkast til udbygningsaftale (udsendes kun elektronisk)
Indstilling Administrationen indstiller, at udkast til udbygningsaftale godkendes og offentliggøres sammen med lokalplanforslaget.
Byrådet 25.06.2013
244
Beslutning Økonomiudvalget, 17.06.2013 Anette Brix var fraværende. Anbefales.
Byrådet, 25.06.2013 Godkendt.
Bilag udkast til udbygningsaftale Tilbage til toppen
Byrådet 25.06.2013
245
100. Endelig vedtagelse af lokalplan 026 Erhvervsområde ved Øverup Erhvervsvej
Sagsbeh.: Jakob Carlé Zabel
Sagsnr.: 2011-23025
Sagsfremstilling Forslag til lokalplan 026 Erhvervsområde ved Øverup Erhvervsvej har været i offentlig høring i perioden 12.03.2013 til 07.05.2013. Der har været afholdt borgermøde i perioden med et lille fremmøde, hvor der ikke var egentlige indsigelser eller kommentarer til lokalplanens indhold. På mødet deltog en gruppe borgere bosat umiddelbart øst for lokalplanområdet, og der drøftedes derfor eksterne emner som afledte trafikforhold ved Ring Øst og kommende udvidelser af erhvervsområdet mod øst, ved rammeområde 5.1 E24.1. Efterfølgende har administrationen modtaget en skrivelse fra borgergruppen, kommentaren er vedlagt som bilag. Da kommentarerne ikke direkte berører emner inden for lokalplanområdet, har de ikke givet anledning til ændringer i planforslaget. Administrationen besvarer skrivelsen på baggrund af kommuneplanens rammer og retningslinjer. Herudover er der foretaget mindre tekniske berigtigelser i henhold til vedlagte rettelsesblad efter modtagelse af kommentarer fra henholdsvis DONG A/S og Museum Sydøstdanmark.
Lokalplanen fremlægges hermed til endelig vedtagelse.
Lovgrundlag Planloven
Politisk behandling Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet
Sagens bilag Rettelsesblad – endelig vedtagelse Kommentar fra borgergruppe
Indstilling Administrationen indstiller, at lokalplanforslag 026 vedtages endeligt.
Beslutning Ejendomsudvalget, 10.06.2013 Søren Revsbæk var fraværende. Anbefales Økonomiudvalget, 17.06.2013 Anette Brix var fraværende. Anbefales.
Byrådet 25.06.2013
246
Byrådet, 25.06.2013 Godkendt.
Bilag 026_Rettelsesblad_EU_10.06.2013 026_Rettelsesblad_ØK_Byråd Borgergruppekommentar vedr. LP 026 Tilbage til toppen
Byrådet 25.06.2013
247
101. Aflysning af lokalplan D 2-1 for et område til offentlige formål ved Munkebo/Farimagsvej
Sagsbeh.: Anja Andersen
Sagsnr.: 2012-72003
Sagsfremstilling Forslag til aflysning af lokalplan D2-1 for offentlige formål ved Munkebo/Farimagsvej har været offentligt fremlagt i perioden fra 5. marts – 30. april 2013. Der er ikke modtaget høringssvar i perioden, og lokalplanen kan derfor aflyses. Planen omfatter plejehjemmet Munkebo, beskyttede boliger ved Farimagsvej/Teatergade og Amtmandsboligen, Kærlighedsstien 1. Den ældre lokalplan, som udlægger området til offentlige formål som institutioner, beskyttede boliger, offentlig administration, kulturformål, og rekreative anlæg mm., er ikke længere hensigtsmæssig, idet der ikke kan dispenseres til de nye anvendelser, der er nødvendige i forbindelse med salget af Amtmandsboligen. Det er formålet med aflysningen at åbne mulighed for indretning af boliger og liberale erhverv i ejendommen Kærlighedsstien 1. Aflysningen vil betyde, at området fremover vil blive reguleret af bestemmelserne i lokalplan C1.1-02 for Bymidten. Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til centerformål som liberale erhverv, boliger, offentlige formål mv. og fastsætter, at ombygning af de bevaringsværdige bygninger, der er udpeget i planen kræver en særlig tilladelse fra kommunen. Ligeledes vil ændringer af den eksisterende nyere bebyggelse, herunder opsætning af skilte være omfattet af bestemmelserne i bymidtelokalplanen. Ifølge Planlovens § 33 kan byrådet beslutte at ophæve en lokalplan, der ikke længere er hensigtsmæssig. Beslutningen træffes på tilsvarende vis, som når kommunen udarbejder ny lokalplan.
Lovgrundlag Planloven Lokalplan D 2-1 Lokalplan c1.1-02
Supplerende bemærkninger Ejendomsudvalget behandlede forslag om aflysning af lokalplan D.2-1 på mødet den 28.01.2013 (Økonomiudvalget den 18.02.2013). Byrådet har på mødet den 26.02.2013 godkendt, at forslag til aflysning af lokalplan D 2-1 sendes til offentlig fremlæggelse i 8 uger.
Politisk behandling Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet
Sagens bilag Kortbilag med lokalplanafgrænsning.
Indstilling Administrationen indstiller, at lokalplan D 2-1 aflyses.
Byrådet 25.06.2013
248
Beslutning Ejendomsudvalget, 10.06.2013 Søren Revsbæk var fraværende. Anbefales Økonomiudvalget, 17.06.2013 Anette Brix var fraværende. Anbefales.
Byrådet, 25.06.2013 Godkendt.
Bilag Kortbilag med lokalplanafgrænsning Tilbage til toppen
Byrådet 25.06.2013
249
102. Hvidbog om udvalgsstruktur, repræsentation og politikernes arbejdsvilkår
Sagsbeh.: Ulla Berit Rasmussen/Gitte Nonbo
Sagsnr.: 2011-74090
Sagsfremstilling Hvidbog om udvalgsstruktur, repræsentation og politikernes arbejdsvilkår fremlægges til endelig indstilling til byrådet. Der er i punkterne 5 og 6 vedr. udpegning af medlemmer til bestyrelser samt punkt vedrørende valgorganisation foretaget ændringer i det indstillede.
Med de indarbejdede ændringer foreslås følgende anbefalinger fra Udvalget:
Ændring af udvalgsstruktur og styrelsesvedtægt 17.4-udvalget anbefaler:
at de 4 modeller indgår som inspirationsgrundlag for valg af fremtidig udvalgsstruktur at muligheden for vederlæggelse af næstformænd afgøres i forbindelse med en ny konstituering at byrådet overvejer en anbefaling af, om man, i en fremtidig udvalgsstruktur og opgavefordeling, samler opgaven i forhold bygge og anlæg i et udvalg på en måde som skitseret ovenfor. Udpegning af medlemmer til bestyrelser 17.4-udvalget anbefaler, at Byrådet vedtager, at udkast til revideret udpegningsliste godkendes med henblik på udpegninger for perioden 2014- 2017.
Følgende organisationer og foreninger udgår fra listen:
Næstved Egnens Turistforening Næstved Egnens Udviklingsråd Suså Erhvervsråd Den selvejende institution Centergården Hyllinge Grundkort Øst
Sjælland Syds Formandskab Styregruppen for Sydbyen Styregruppen for etablering Campus 17.4- udvalg – Strukturudvalget 17.4- udvalg – internationalt Forum
Valgorganisationen 17.4-udvalget anbefaler, at
1. afstemningsstedet Margretheskolen i Fodby lægges sammen med Ll. Næstved Skole (afd. Karrebækvej), med fremtidig placering på sidstnævnte
2. afstemningsstedet Heldagsskolen i Vallensved lægges sammen med Marvede Gl. Skole og Hyllinge Skole med fremtidig placering på Hyllinge Skole (som foreslået af lokalrådet)
Byrådet 25.06.2013
250
3. § 17.4-udvalgets anbefalinger om øvrige sammenlægninger, forelægges det nye Byråd i god tid inden afvikling af Valg til Europa Parlamentet den 25. maj 2014.
Udvalgenes beslutningsgrundlag og arbejdsform 17.4-udvalget anbefaler, at der i administrationen igangsættes et projekt med at kvalitetsløfte beslutningsgrundlag i de politiske sagsfremstillinger at der hen over efteråret 2013 arbejdes med at sammensætte et kursusforløb for det nye byråd. Kommunal selskabsdannelse 17.4-udvalget anbefaler, at der fremadrettet tages højde for de forskellige roller, som selskabsdeltagelse medfører, og at udpegning af medlemmer tager højde for habilitetsregler og sikrer, at sammenfald mellem embedsfolk, politikere og bestyrelsesrepræsentanter ikke medfører habilitetsproblemstillinger i forbindelse med byrådets behandling af selskabernes virksomhed.
Det anbefales tillige, at kommunalbestyrelsesmedlemmer deltager i kursusvirksomhed, som omhandler bestyrelsesmedlemmers pligter og ansvar samt mødeledelse.
Kompetencefordelingsplan 17.4-udvalget anbefaler, at arbejdet med udarbejdelse af kompetencefordelingsplaner igangsættes umiddelbart efter vedtagelse af ny styrelsesvedtægt. Kodeks for det politiske arbejde 17.4-udvalget anbefaler, at der iværksættes kodeksarbejde i foråret 2014, indeholdende det interne arbejde og samspil i byrådet, byrådets udadrettede opgaver og samspil med omverdenen og samspillet mellem byrådet og administrationen. De folkevalgtes hjælpemidler 17.4-udvalget anbefaler, at der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra byrådet og administrationen.
Arbejdsgruppens opgave bliver at kigge på:
Det nyvalgte byråds introduktion til byrådsarbejdet Rettigheder og pligter for byrådsmedlemmer Rettigheder og pligter for formænd, herunder mødeledelse Elektroniske hjælpemidler Rammevilkår generelt
Politisk behandling § 17, stk. 4 Strukturudvalget Byrådet
Sagens bilag Hvidbog af 10. juni 2013.
Indstilling 17.4-udvalgets anbefalinger indstilles godkendt.
Byrådet 25.06.2013
251
Beslutning Byrådet, 25.06.2013 17.4-udvalgets anbefalinger godkendt. Der udpeges kun 2 repræsentanter til AffaldPlus bestyrelse fra byrådet. Bilag HVIDBOG - om udvalgsstruktur, repræsentation og politikernes arbejdsvilkår Tilbage til toppen
Byrådet 25.06.2013
252
103. Revurdering af lukketider for busslusen ved Sct. Mortens Kirke
Sagsbeh.: Anders Gedde Petersen
Sagsnr.: 2012-76180
Sagsfremstilling I forbindelse med behandling af sagen om udformning af Jernbanegade til cykelgade den 27. marts 2012 godkendte byrådet, at den gennemkørende trafik reduceres ved at lukke Sct. Mortensgade for privat bilkørsel med automatiske pullerter. Dog skal pullerten af hensyn til varetransport være åben i tidsrummet fra kl. 07.00 til kl. 11.00. På baggrund af indvendinger fra butiksejere i området behandlede Teknisk Udvalg og byrådet sagen igen, og byrådet besluttede den 8. januar 2013, at der kan køres frit igennem, så længe Jernbanegade er under forandring, d.v.s. indtil omkring april/maj. I denne periode skal der indhentes erfaringer fra andre byer med lignende forhold, at en eventuel ændring af den tidligere beslutning på byrådets møde den 27. marts 2012 træffes på førstkommende byrådsmøde, efter at Jernbanegade er gjort færdig. Center for Trafik har set på erfaringer fra andre danske byer, hvor automatiske pullerter har været anvendt. Automatiske pullerter har fortrinsvis været anvendt i forbindelse med bussluser, hvor man ønsker, at privat bilkørsel ikke anvender veje, forbeholdt for busser. Der skal her fremhæves to eksempler på anvendelse eller overvejelse om anvendelse af automatiske pullerter. Køge Kommune har efter et forsøg med efterfølgende evaluering besluttet at gøre Køge Torv med tilstødende veje til bilfrit område på lørdage i perioden marts-oktober i tidsrummet mellem kl. 9 og kl. 15. I den permanente ordning lukkes gaderne og torvet af med automatiske pullerter eller bomme. Horsens Kommune har benyttet automatiske pullerter i forbindelse med regulering af biltrafikken i gågader og sivegader. Effekten på den utilsigtede kørsel har været overvejende positiv. En af pullerterne har i forsøgsperioden været påkørt og beskadiget to gange. Det har været nødvendigt at supplere de automatiske pullerter med stationære pullerter for at undgå, at bilister forsøger at benytte fortov m.m.. Center for Trafik har holdt møde med Cityforeningen og udvalgte café- og butiksejere i området. Café- og butiksejerne har som udgangspunkt stor modvilje mod lukning af Sct. Mortensgade ud for kirken for bilkørsel i butikkernes åbningstid, idet man frygter mærkbar nedgang i omsætningen, hvis bilerne fjernes. De café- og butiksejere, som der blev talt med, vil kunne leve med en eventuel lukning af Sct. Mortensgade ved kirken på lørdage og søndage samt efter kl. 19 på hverdage. Center for Trafik skal bemærke, at lukning af Sct. Mortensgade ud for kirken er et element i cykelfremmeprojektet, som er medfinansieret af statens cykelpulje, og at den automatiske pullert er monteret og klar til drift.
Jernbanegade blev åbnet for trafik i begge retninger onsdag den 15. maj.
Hvis Sct. Mortensgade lukkes for bilkørsel, kan man af hensyn til beboerne på Kattebjerg overveje at tillade dobbeltrettet trafik på Kattebjerg fra biograf og til Krumport. Af hensyn til tilgængeligheden til butikkerne i Østergade kan man overveje at tillade dobbeltrettet i hele Østergade. Og endelig kan man undersøge konsekvenserne af at
Byrådet 25.06.2013
253
åbne Grønnegade for dobbeltrettet biltrafik på hele strækningen, således at tilgængeligheden til parkeringspladserne på Grønnegade Kaserne forbedres. På baggrund af udvalgets beslutning vedrørende den automatiske pullert i Sct. Mortensgade, vil Center for Trafik udarbejde et konkret oplæg vedrørende ændring af trafikken på de tilstødende gader.
Politisk behandling Teknisk Udvalg Økonomiudvalget Byrådet
Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse har ingen bemærkninger.
Bæredygtighed og Sundhedsmæssige konsekvenser Lukning af Sct. Mortensgade ud for kirken vil medføre en reduktion af biltrafikken gennem byen og medvirke til et bedre bymiljø. Overordnet set, vil antallet af kørte bilkilometre muligvis stige, da lukning af Sct. Mortensgade måske vil medføre omvejskørsel. Indstilling Administrationen indstiller, at A. Byrådets tidligere beslutning om lukning af Sct. Mortensgade ved kirken fastholdes, eller B. at Sct. Mortensgade i en forsøgsperiode sommeren over lukkes lørdage og søndage samt på hverdag efter kl. 19.00 og frem til kl. 8.00.
Beslutning Teknisk Udvalg, 27.05.2013
Udvalget anbefaler, at Sct. Mortensgade i en forsøgsperiode resten af året lukkes lørdage efter kl. 13.00 og søndage samt på hverdage efter kl. 19.00 og frem til kl. 08.00. Jesper Gersholm og Lars Hoppe Søe ønsker at stå frit indtil byrådets behandling.
Økonomiudvalget, 03.06.2013 Oversendes til byrådets behandling.
Centeret bedes kommentere på de to henvendelser, som er kommet. Eksisterende trafiktal vedhæftes som bilag til byrådets behandling.
Byrådet, 25.06.2013 Busslusen ved Sct. Mortens Gade fastholdes som åben frem til masterplan for Næstved Bymidte er færdiggjort. Radikale Venstre kan ikke gå ind for den beslutning.
Tilbage til toppen
Byrådet 25.06.2013
254
104. Vejdirektoratet - Henvendelse vedrørende Rute 54
Sagsbeh.: Bo Gammelgaard
Sagsnr.: 2013-21639
Sagsfremstilling Vejdirektoratet offentliggjorde i december 2012 en forundersøgelse, hvor mulighederne for en opgradering af vejforbindelsen mellem Næstved og Rønnede (Rute 54) blev belyst. I forbindelse med den politiske transportaftale af 21. marts 2013 blev det besluttet at sende forundersøgelsen til udtalelse hos de berørte kommuner og relevante myndigheder mv. i området. Af transportaftalen af 21. marts 2013 fremgår det, at de lokale politiske tilkendegivelser i forhold til brugerfinansiering, vil indgå i det videre arbejde med at sikre finansiering af projektet. Og at parterne, bag transportaftalen, med udgangspunkt i tilbagemeldingerne fra kommunerne vil drøfte projektet igen i efteråret 2013 med henblik på igangsætningen af VVM redegørelsen. På baggrund af ovenstående har Vejdirektoratet kontaktet Næstved Kommune med henblik på en interessetilkendegivelse om muligheden for brugerfinansiering. I henvendelsen fremgår det endvidere, at øvrige synspunkter om Vejdirektoratets forundersøgelse er velkomne, herunder bemærkninger om linjeføring, vejtype og øvrige forhold som kan være relevante i forhold til det videre arbejde med projektet.
Henvendelsen er foruden Næstved sendt til; Faxe Kommune, Stevns Kommune, Faxe Erhvervsråd, Næstved Erhvervsråd, Region Sjælland og Naturstyrelsen.
Vejdirektoratet ønsker en tilbagemelding senest den 19. august 2013. Administrationen har kontaktet Vejdirektoratet med henblik at få denne tidsfrist rykket, således at Byrådet får lejlighed til at drøfte emnet efter sommerferien. Som det fremgår, er der mulighed for at komme med øvrige synspunkter. For at fremstå stærk og samlet i forhold til igangsætningen af VVM redegørelse foreslår administrationen, at der hen over sommeren tages kontakt til bla Faxe Kommune med henblik at identificere temaer, der er relevante at tage med i svarskrivelsen til Vejdirektoratet.
Rammerne for svarskrivelsen til Vejdirektoratet og drøftelserne med Faxe foreslås at tage udgangspunkt i:
Vejtype . Med den trafikbelastning der er på Rute 54 er der kun en vejtype, der løser de massive fremkommelighedsproblemer, nemlig en motorvej.
Linjeføring . Næstved er åbne overfor en drøftelse af linjeføring i forbindelse med VVM redegørelse, dog således at den starter ved den eksisterende motorvejsafkørsel 37 i Rønnede og slutter ved den nye omfartsvej Næstved. Finansiering . Som udgangspunkt er det Næstveds opfattelse at etablering af motorveje er en statsopgave, og at det skal være gratis at køre på motorveje. Men hvis en undersøgelse af alternative finansieringsformer er en forudsætning for igangsætningen af
Byrådet 25.06.2013
255
en VVM redegørelse på strækningen, er Næstved Kommune indstillet på indgå i en sådan afdækning.
Særlige bemærkninger På baggrund af forundersøgelse vedrørende mulighederne for at opgradere vejforbindelsen mellem Næstved og Faxe afholdte de to byråd fællesmøde den 4. februar 2013. Næstved og Faxe Byråd indsendte medio februar en fællesskrivelse til Transportminister Henrik Dam Kristensen. I fællesskrivelse henstiller Næstved og Faxe Byråd til Folketinget, at man hurtigst muligt beslutter at udarbejde en VVM redegørelse for et motorvejsprojekt til aflastning af Rute 54.
Politisk behandling Byråd
Sagens bilag Rute 54 – Henvendelse fra Vejdirektoratet (Udsendes kun elektronisk)
Indstilling Administrationen indstiller at:
1. Byrådet drøfter henvendelsen fra Vejdirektoratet
2. Byrådet bemyndiger borgmester og kommunaldirektør til, i dialog med bla. Faxe Kommune og øvrige relevante parter, at udarbejde svarskrivelse til Vejdirektoratet med udgangspunkt i de rammer fastlagt af Byrådet
3. Svarskrivelse til Vejdirektoratet drøftes i Byrådet den 20. august 2013.
Beslutning Byrådet, 25.06.2013 Ad 1: Drøftet.
Ad 2: Godkendt. Ad 3: Godkendt.
Bilag Rute 54 henvendelse fra vejdirektoratet Tilbage til toppen
Byrådet 25.06.2013
256
105. Opfølgning byrådsmål 14, Sundhedsområdet
Sagsbeh.: Dorthe Berg Rasmussen
Sagsnr.: 2013-29460
Sagsfremstilling Baggrund
Medio 2007 blev den første sundhedspolitik for Ny Næstved Kommune godkendt i byrådet. Visionen for denne sundhedspolitik har dannet inspiration til byrådsmål 14:
”Middellevetiden ønskes forlænget fra 76,5 år (i 2007) til 78,5 år (i 2017).
I 2009 blev foretaget en opfølgning og midtvejsevaluering af sundhedspolitikken, hvilket bl.a. medførte en udvidelse af de strategiske temaer. Senest har Sundhedsudvalget i 2012 ønsket en justering af sundhedspolitikken med henblik på et øget fokus på at integrere sundhedsindsatser i øvrige fagområders kerneopgaver.
Ud over sundhedspolitikkens indsatser har sundhedsområdets øvrige kerneydelser og andre forvaltningers indsatser ligeledes bidraget til opfyldelse af byrådsmål 14.
De 6 strategiske temaer, der har indgået i opfyldelsen af byrådsmålet
Børn og unge skal sikres sunde rammer og stimuleres til at træffe sunde valg i hverdagen. Næstved Kommune skal gå forrest med egen sundhed. Friluftsliv og folkesundhed. Borgere med kroniske sygdomme skal opnå et liv med større livskvalitet og forbedret funktionsevne, så den enkelte bliver bedre til at yde egenomsorg. Sundhed skal tænkes ind på tværs af de kommunale opgaver. Opfølgning på målepunktet for byrådsmålet Center for Sundhed har trukket tal, som viser, at middellevetiden i Næstved Kommune nu er 78,3 år. Dvs. der er sket en forøgelse på 1,8 år i perioden 2007 – 2012. I forhold til målet for 2017 resterer således blot en forøgelse svarende 0,2 år. Det skal bemærkes, at det ikke har været muligt at foretage kønsopdeling. Ny sundhedspolitik I første halvår af 2013 har pågået en proces med udvikling af ny sundhedspolitik, som planlægges endeligt behandlet/godkendt i byrådet d. 20. august 2013. Indledningsvist i politikprocessen er følgende 5 politiske målsætninger besluttet:
Den mentale sundhed skal styrkes. Den sociale lighed i sundhed skal øges.
Børn og unge skal bevæge sig mere, og deres madvaner skal være sundere. Sundhed skal fremme beskæftigelsen og beskæftigelse skal fremme sundheden. De strukturelle rammer skal fremme bevægelse og udeliv i by og på land.
Disse målsætninger vil være blandt de bærende elementer for udmøntning af byrådsmål 14 i de kommende 4 år - dvs. for perioden 2014 til 2017.
Økonomipåtegning Opfyldelse af byrådsmålet sker ved gennemførelse af en række sundhedstiltag, herunder projekter og driftsopgaver. Disse forudsættes afholdt indenfor eksisterende budget.
Byrådet 25.06.2013
257
Lovgrundlag Primært Sundhedsloven § 119
Supplerende bemærkninger Opfølgning på byrådsmålene har bl.a. til formål at synliggøre opnåede resultater. Administrationen udarbejder derfor konkrete kommunikationsindsatser på baggrund af ønsker fra Sundhedsudvalget.
Politisk behandling Sundhedsudvalget Økonomiudvalget Byrådet
Sagens bilag Udfyldt opfølgningsskema for byrådsmål 14 (udsendes kun elektronisk)
Indstilling Administrationen indstiller, at 1.
status og ønsker til synliggørelse af resultater drøftes
2.
opfølgningen godkendes
Beslutning Sundhedsudvalget, 10.06.2013 Jette Leth Buhl og Flemming Jay var fraværende.
1. Synliggørelse af resultater drøftet. Sundhedsudvalget ønsker resultaterne markeret kommunikationsmæssigt i forbindelse med lancering af den nye sundhedspolitik. 2. Sundhedsudvalget godkender opfølgningen og sender denne til Økonomiudvalg og byråd.
Økonomiudvalget, 17.06.2013 Anette Brix var fraværende. Ad 2: Til efterretning.
Byrådet, 25.06.2013 Til efterretning.
Bilag Skabelon til opfølgning på byrådsmål 14 Tilbage til toppen
Byrådet 25.06.2013
258
106. Lukning af Borgerservice i Rådmandshaven
Sagsbeh.: Karin Johansen/Dorte Meiling Nielsen
Sagsnr.: 2012-27077
Sagsfremstilling Næstved Bibliotek og Borgerservice blev formelt sammenlagt 1. januar 2013. Center for Kultur og Borgerservice har i den anledning gjort kvartalsstatus på, hvordan det er gået med at udmønte service- og henvendelsesstrategien, der blev vedtaget af byrådet før fusionen. I henvendelsesstrategien er der lagt vægt på, at flest mulige borgere skal benytte de digitale selvbetjeningsløsninger. Strategien var affødt af de nationale digitaliserings-krav og -mål om, at 80 % af borgerne kan klare sig selv digitalt i 2015. Strategien har fokus på tre borgertyper: 1) Normalgruppen 2) Borgere, der ikke er digitalt parate 3) Borgere med særlige behov, som kræver ekstra hjælp og opmærksomhed. Hensigten med sammenlægningen af Næstved Bibliotek og Borgerservice var, at udvide borgernes muligheder for at få vejledning. Åbningstiden i Borgerservice var 12 timer ugentligt og den blev udvidet med Hovedbibliotekets 47 timer ugentligt. Da Byrådet behandlede sagen i 2012, ønskede man på det tidspunkt at fastholde borgerservicebetjeningen i Rådmandshaven med en åbningstid på 12 timer ugentligt. Bortset fra pas, kørekort og omstilling har opgaveløsningen indtil nu været identisk de to steder.
Henvendelsesmønstret viser, at ca. 4/5 af alle henvendelser klares på Hovedbiblioteket og 1/5 i Borgerservice i Rådmandshaven.
En gennemført borgerundersøgelse i uge 6 viser, at borgerne er meget tilfredse med borgerservicebetjeningen på Biblioteket, og at ca. 2/3 mener, at de har fået god besked om, at Borgerservice er flyttet på Biblioteket.
I bilaget findes statistiske oplysninger om henvendelsesmønstret og borgertilfredsheds- undersøgelsen.
Imidlertid har andelen af ikke IT-vante borgere (nr. 2 og 3 ovenfor) vist sig større end forventet. Indsatsen for at hjælpe disse borgere med selv- og med-betjening er således større og mere krævende end først antaget. Ca. 3/4 af alle henvendelser kræver således direkte betjening i den resursekrævende kategori, og ca. 1/4 er selv- og med-betjening i kategorien generel borgervejledning. Udvidelsen af åbningstiden er sket uden opnormering af borgerservice personaleresurser og er realiseret ved, at bibliotekspersonale deltager i vejlednings- og ekspeditionsopgaver. Mange ekspeditioner er dog mere personalekrævende end forventet og kan ikke klares ved opslag og vejledning i borger.dk., f.eks. kræver en flytning meget administrativt ekstraarbejde i form af indberetning til Det centrale Personregister, fraflytningskontrol og evt. partshøringer. Dette betyder, at det er vanskeligt for personalet at få dagligdagen til at hænge sammen. Der er et påtrængende behov for at samle personaleressourcerne ét sted, således at man begrænser sårbarhed ved sygdom, ferie, kurser og andet fravær. Det vil give en bedre udnyttelse af ressourcerne, borgerne kan i højere grad ydes den fornødne kompetente
Byrådet 25.06.2013
259
hjælp og vejledning, de administrative opgaver vil kunne løses uden væsentlig ventetid, og antallet af klager vil falde.
Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse kan oplyse, at indstillingen er bevillingsmæssig neutral, og at vi ikke har yderligere bemærkninger.
Politisk behandling Lokaldemokratiudvalget 22. maj 2013
Kulturudvalget 27. maj 2013 Økonomiudvalget 3. juni 2013 Byrådet 25. juni 2013
Sagens bilag Statistik på henvendelser i Borgerservice i 1. kvartal 2013 (udsendes kun elektronisk)
Indstilling Administrationen indstiller, at: 1. Borgerservice i Rådmandshaven lukker permanent pr. 1. september 2013 2. Alle borgerservicehenvendelser fremover sker på Næstved Hovedbibliotek og uændret på de øvrige lokalbiblioteker.
Beslutning Lokaldemokratiudvalget, 22.05.2013 Elmer Jacobsen, Thomas Palmskov og Lene Koustrup Madsen var fraværende.
Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales.
Kulturudvalget, 27.05.2013 Henning Jensen var fraværende.
Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales.
Økonomiudvalget, 03.06.2013 Ad 1 og 2: Anbefales.
Byrådet, 25.06.2013 Ad 1 og 2: Godkendt.
Bilag Statistik på henvendelser i Borgerservice, 1. kvt. 2013 Tilbage til toppen
Byrådet 25.06.2013
260
107. Godkendelse af opfølgning pr. 1.4.2013 på Strategiplan 2013
Sagsbeh.: Lotte Riberholt Andersen
Sagsnr.: 2013-20466
Sagsfremstilling I denne sag fremlægges opfølgning pr. 1.4.2013 på Strategiplan for 2013.
Strategiplan 2013 er Byrådets aftale med Direktionen om prioritering af hvilken retning, som udviklingen af Næstved Kommune skal tage i de næste 1 – 3 år.
I en styringsmæssig sammenhæng skal Strategiplanen ses i sammenhæng med visionen ”Mærk Næstved" og budgetforliget for 2013. Hvor visionen ”Mærk Næstved” fastlægger de langsigtede pejlemærker, så fastlægger temaerne i Strategiplan 2013 udviklingen de næste 1 – 3 år, endelig fastlægger budgetforligets projekter og emner aktiviteter for det næste år.
Opfølgningen på Strategiplanen indeholder dels en opfølgningen på budgetforliget for 2013 samt en opfølgning på de 12 projekter, som udgør Strategiplanens 2. del.
Næste opfølgning på Strategiplan 2013 sker pr. 1.7.2013 parallelt med budgetkontrollen pr. 1.7.2013.
Politisk behandling Økonomiudvalget den 3. juni 2013 Byrådet den 25. juni 2013
Sagens bilag Opfølgning pr. 1.4.2013 på Strategiplan 2013 er vedlagt som bilag (udsendes kun elektronisk)
Indstilling Administrationen indstiller, at opfølgningen godkendes.
Beslutning Økonomiudvalget og Direktionen, 03.06.2013 Anbefales.
Byrådet, 25.06.2013 Godkendt.
Bilag Opfølgning pr. 1.4.2013 på Stratigplan 2013 Tilbage til toppen
Byrådet 25.06.2013
261
108. Anlægsregnskab - Renovering af skolernes indvendige vedligeholdelse 2011
Sagsbeh.: Helle Konrup Olsen
Sagsnr.: 2011-36695
Sagsfremstilling Der fremlægges anlægsregnskab for Renovering af skolernes indvendige vedligeholdelse i 2011.
Projektet omhandler renoveringsarbejder, der er opprioriteret på grund af risiko for indgriben fra Arbejdstilsynet.
Der har været en del større investeringer i udsugningsanlæg på Lundebakkeskolen, Toksværd og på Fladsåskolen i Mogenstrup. Der har været en stor udskiftning af gulvbelægning på Holmegårdsskolen og Sydbyskolen, Parkvej. En stor del af pengene er gået til ombygning til før-skole projekterne.
År
Anlægsbevilling
Forbrug
Afvigelse
2011
4.603.000 -308.000
2011 Budgetkontrol 1/4
I alt
4.295.000
4.292.228
2.772
Regnskabet viser et mindreforbrug på 2.772 kr.
Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse kan oplyse, at regnskabet er i overensstemmelse med kommunens bogføring.
Politisk behandling Ejendomsudvalget Børneudvalget Økonomiudvalget Byrådet
Sagens bilag Anlægsregnskab (udsendes kun elektronisk)
Indstilling Administrationen indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.
Beslutning Ejendomsudvalget, 13.05.2013 Anbefales
Børneudvalget, 27.05.2013 Anbefales
Byrådet 25.06.2013
262
Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15 Page 16 Page 17 Page 18 Page 19 Page 20 Page 21 Page 22 Page 23 Page 24 Page 25 Page 26 Page 27 Page 28 Page 29 Page 30 Page 31 Page 32 Page 33 Page 34 Page 35 Page 36 Page 37 Page 38 Page 39 Page 40 Page 41 Page 42 Page 43 Page 44 Page 45 Page 46 Page 47 Page 48 Page 49 Page 50 Page 51Made with FlippingBook - Online magazine maker