98. Forslag til lokalplan 045 for et område til dagligvarebutik og boliger ved Ejlersvej
Sagsbeh.: Birgitte Gregersen
Sagsnr.: 2012-67211
Sagsfremstilling Nordicom, som ejer en nedslidt erhvervsejendom på Ejlersvej 73-77, har i samarbejde med Næstved Kommune udarbejdet forslag til lokalplan og kommuneplantillæg, der giver mulighed for at bygge dels en dagligvarebutik og dels boliger, enten som etage- eller punkthuse. Nordicom har lavet aftale med Aldi på Kildemarksvej, som ønsker at flytte til en mere synlig placering i bydelen. Lokalplanen følges af forslag til kommuneplantillæg nr. 25, der bringer den i overensstemmelse med Kommuneplan 2009-21. Området rummer i dag en nedlagt produktionsvirksomhed med en række bygninger af forskellig alder og kvalitet. Området er afgrænset af Østre Ringvej i øst og Ejlersvej og Lupinvej i syd og vest, hvor der overvejende er bebyggelse i form af etageboliger. Der er ingen bevaringsværdige bygninger på området.
Formålet med lokalplanen er at omdanne/udvikle et område med følgende anvendelse:
1. delområde nærmest Østre Ringvej udlægges til dagligvarebutik på op til 1250 m2 (butiksareal max 1000 m2) i 1 etage, med en bebyggelsesprocent på 29.
2. delområde nærmest Lupinvej giver lokalplanen mulighed for at bygge boliger i op til 4 etager/15 meters højde med et bruttoetageareal op til 3870 m2, med en bebyggelsesprocent på 102.
3. delområde udlægges til intern vej, der bl.a. tillader kørsel direkte fra Lupinvej til den nye dagligvarebutik.
Lokalplanforslaget lægger op til at vejbetjene lokalplanområdet med vejadgange fra både Østre Ringvej og Lupinvej. Adgangsvejen fra Østre Ringvej betjener primært trafik relateret til butikken, mens adgangsvejen fra Lupinvej kan betjene både de nye boliger samt butikken. Vejadgangen på Østre Ringvej etableres som et vigepligtsreguleret T-kryds umiddelbart nord for stibroen (se principskitse). Dette forslag til vejforsyning er udarbejdet af bygherres rådgiver Rambøll i samarbejde med Center for Trafik. Nordicom opfordrer Næstved Kommune til, at der, med henblik på projektets planmæssige realisering, laves en udbygningsaftale om infrastruktur efter planlovens §21b. Planlovens § 21b åbner mulighed for, at en grundejer frivilligt kan indgå en aftale med kommunen om bidrag til udbygning af infrastrukturen. Nordicom ønsker således at finansiere og udføre de foreslåede ombygninger på Østre Ringvej.
Lovgrundlag Planloven
Supplerende bemærkninger Ejendomsudvalget principbesluttede at igangsætte udarbejdelse af lokalplanforslag den 28.01.13
Byrådet 25.06.2013
242
Made with FlippingBook - Online magazine maker