Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

I fonde, som ikke har en direktion, og hvor bestyrelsen derfor også varetager den daglige le- delse, bør bestyrelsen i forretningsordenen tage stilling til, hvordan opgaverne vedrørende den daglige ledelse fordeles mellem bestyrelsesmedlemmerne. Har fonden ikke en direktør, bør det i forretningsordenen også fastlægges, at bestyrelsen med passende mellemrum tager stilling til, hvorvidt fonden skal have en direktør til at forestå den daglige ledelse. Har fonden ansat en direktør, bør forretningsordenen eller en særlig forretningsorden for di- rektøren fastsætte regler for bestyrelsens opfølgning på direktørens arbejde gennem en for- maliseret kommunikation, dialog og rapportering. Forretningsordenen kan desuden fastlægge rammerne for samarbejdet med en eventuel di- rektion, og for hvordan kontakten og kommunikationen mellem bestyrelsen og direktionen skal ske, herunder direktionens rettidige, præcise og tilstrækkelige rapportering til bestyrel- sen. Hvis bestyrelsen anvender en administrator til visse konkrete driftsopgaver, bør forretnings- ordenen tilsvarende fastsætte rammer for samarbejde og kontakt med administrator samt for vurdering og kontrol af administrators arbejde. Andre emner af fondsretlig karakter kan også være relevant at medtage i forretningsordenen, som for eksempel udarbejdelse af fondens nærmere procedure for fastlæggelse af de årlige uddelinger og politikken herfor.

Foruden ovennævnte emner kan bestyrelsen også overveje at indarbejde følgende emner i forretningsordenen:

• planlægning af bestyrelsens arbejde – ”årshjulet”,

formandens rolle,

• bestyrelsesudvalg – sammensætning, nedsættelse, etablering mv.,

selvevaluering i bestyrelsen,

bestyrelsens evaluering af direktionen,

• evaluering af forholdet mellem bestyrelsen og direktionen,

ressourcer til bestyrelsen,

et evt. sekretariat for bestyrelsen,

strategi og risikostyring, samt

• evaluering af bestyrelsens sammensætning.

Ikke alle de ovennævnte emner skal nødvendigvis indgå i bestyrelsens forretningsorden. Der er store forskelle på de enkelte erhvervsdrivende fonde, deres formål, aktiviteter, størrelse m.v. og dermed på, hvad bestyrelserne bør indarbejde i forretningsordenen. Det vigtigste er, at bestyrelserne forholder sig til forretningsordenen og tager stilling til, hvorvidt forretnings- ordenen er dækkende for fondens virksomhed og behov. 4. Anbefalingerne for god Fondsledelse Komitéen for god Fondsledelse offentliggjorde den 18. december 2014 de første Anbefalin- ger for god Fondsledelse. Anbefalingerne er senest opdateret i juni 2020.

3

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease