Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

Indhold 1.

Indledning ....................................................................................................................... 1 2. Kapitaltab........................................................................................................................ 1

1. Indledning Reglen om kapitaltab i erhvervsdrivende fonde fremgår af erhvervsfondslovens § 67. Reglen gælder uanset størrelsen på fondens grundkapital og berører ikke det forhold, at bestyrelsen og en eventuel direktion er forpligtet til at sikre, at kapitalberedskabet til enhver tid er for- svarligt i forhold til fondens drift, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde fon- dens nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen og en eventuel direktion er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske stilling og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. Kravet om en forsvarlig ledelse skærpes, når et kapitaltab er konstateret. Der påhviler en eventuel direktion i en fond en reaktionspligt i tilfælde af kapitaltab, og direktøren skal derfor orientere bestyrelsen om et konstateret kapitaltab. I modsat fald vil direktøren kunne blive erstatningsansvarlig. Hvis bestyrelsen i en erhvervsdrivende fond ikke iagttager dens forpligtelser i tilfælde hvor det er konstateret, at fonden befinder sig i en kapitaltabssituation, kan dette medføre, at be- styrelsen ifalder et erstatningsansvar. 2. Kapitaltab Bestyrelsen skal senest 3 måneder efter, at det er konstateret (eller burde være konstateret), at egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af grundkapitalen, afholde et bestyrelsesmøde. På mødet skal bestyrelsen stille forslag om foranstaltninger, der fører til fuld dækning af grundkapitalen, eller stille forslag om opløsning af fonden. Reglen gælder både, når tabet konstateres ved f.eks. udarbejdelsen af årsregnskabet, og når fonden udsættes for en økonomisk tilbagegang i løbet af regnskabsåret. Derfor bør bestyrel- sen løbende vurdere fondens økonomiske situation med henblik på en konstatering af, om fonden befinder sig i en kapitaltabssituation.

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease