Bestyrelsen har pligt til at foretage uddelinger til de formål, der er fastsat i vedtægten, hvilket følger af lovens § 77. I forbindelse hermed skal bestyrelsen tage hensyn til behovet for, at fonden kan foretage investeringer, konsolidering, og eventuel videreudbygning af fondens er- hvervsvirksomhed. Generelt for de erhvervsdrivende fonde gælder, at en bestyrelsesbeslutning om uddelinger skal ske i overensstemmelse med reglerne herom i erhvervsfondsloven og vedtægten. Det medfører, at følgende krav skal være opfyldt:
• Uddelingen skal ske til de uddelingsformål, der er angivet i vedtægten.
• Uddelingen kan alene ske ved anvendelse af årets overskud, overført overskud og re- server, med fradrag af overført underskud. • Bestyrelsen er ansvarlig for, at uddelingen ikke overstiger, hvad der er forsvarligt un- der hensyntagen til fondens og i moderfonde koncernens økonomiske stilling, og ikke sker til skade for fonden eller dens kreditorer. • Bestyrelsen er ansvarlig for, at der efter uddelingen er dækning for grundkapitalen og de reserver, der er bundne i henhold til erhvervsfondsloven eller vedtægten. • Uddelingen skal præsenteres som en uddeling under posten overskudsdisponering un- der resultatopgørelsen i fondens årsrapport.
En uddeling er en hvilken som helst økonomisk begunstigelse. En uddeling behøver således ikke bestå i udbetaling af penge, jf. nærmere herom i afsnit 6.
En bestyrelsesbeslutning om uddeling skal optages i bestyrelsesprotokollen, jf. lovens § 78, stk. 7. Hvis der er tale om en ekstraordinær uddeling, jf. nærmere herom i afsnit 2, skal mel- lembalancen eller balancen for det seneste regnskabsår indgå i bestyrelsens protokol som bi- lag til den trufne beslutning. Herved vil det efterfølgende kunne dokumenteres, hvad der har indgået i bestyrelsens beslutningsgrundlag. Denne vejledning er baseret på det civilretlige uddelingsbegreb, og behandler således ikke den skatteretlige opdeling af interne og eksterne uddelinger. Kun eksterne uddelinger kan fonds- retligt anses som uddelinger, mens interne uddelinger er almindelige udgifter, som fonden ty- pisk får en modydelse for. For nærmere om den skattelige opdeling af uddelingsbegrebet i in- terne og eksterne uddelinger henvises til afsnit C.D.9.6.2 i Skattestyrelsens juridiske vejled- ning. 2. Hvad kan anvendes til uddelinger I erhvervsdrivende fonde kan uddelinger være sammensat af dels årets overskud, dels tidli- gere års overskud/frie reserver. Det følger således af erhvervsfondslovens § 78, at bestyrel- sen kan anvende de frie reserver, hvorved forstås beløb, som i fondens senest godkendte års- regnskab er opført som overført overskud, og reserver, som ikke er bundet i henhold til lov eller vedtægt, med fradrag af overført underskud. Erhvervsdrivende fonde har – ligesom aktie- og anpartsselskaber – mulighed for at uddele overskud og frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort efter den periode, der senest er aflagt årsrapport for. Det følger således af § 78, stk. 2, at en erhvervsdrivende fond efter af- læggelsen af årsrapporten kan anvende optjent overskud og frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort efter den periode, der senest er aflagt årsrapport for, til uddelinger.
I sådanne tilfælde er der krav om udarbejdelse af en mellembalance, jf. § 78, stk. 3. Det er be- styrelsens pligt at vurdere, om det er forsvarligt at vedlægge balancen fra seneste
2
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease