Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

Model 1 I forbindelse med godkendelsen af årsrapporten kan bestyrelsen beslutte, at alle eller en be- stemt del af de frie midler skal anvendes til uddelinger. På årsregnskabsmødet, hvor årsrap- porten godkendes, beslutter bestyrelsen således, hvor stor en andel af fondens frie midler i henhold til årsrapporten, der skal anvendes til uddelinger. Bestyrelsen beslutter samtidig her- med den konkrete udmøntning (de konkrete uddelinger) inden for den fastsatte uddelings- ramme. Der er intet til hinder for, at bestyrelsen, forud for godkendelse af årsrapporten, har tilkende- givet en forventning til det kommende års uddelingsramme, hvorefter interesserede inden for uddelingsformålet kan ansøge om midler. På baggrund af årsrapporten og de indkomne an- søgninger m.v. kan bestyrelsen således straks beslutte at udmønte selve uddelingerne, hvilket dog skal ske under hensyn til lovens § 76, stk. 2. Ovennævnte medfører eksempelvis, at bestyrelsen i starten af et givent regnskabsår kan til- kendegive, at bestyrelsen formentlig vil foretage uddelinger for et nærmere angivet beløb i forbindelse med godkendelsen af årsrapporten for samme regnskabsår, og at alle indenfor målgruppen eller bestemte grupper er velkomne til at ansøge om disse midler. I forbindelse med godkendelsen af årsrapporten for det givne regnskabsår gennemgår bestyrelsen således de indkomne ansøgninger, og på baggrund heraf fastsætter bestyrelsen uddelingsbeløbet. I umiddelbar forlængelse heraf foretager bestyrelsen også selve uddelingen til de indkomne an- søgere. Model 2 I forbindelse med godkendelsen af årsrapporten kan bestyrelsen beslutte, at en andel af de frie midler skal anvendes til uddelinger i det efterfølgende år. På årsregnskabsmødet, hvor årsrapporten godkendes, beslutter bestyrelsen således en uddelingsramme inden for fondens frie midler. Uddelingsrammen kan ikke efterfølgende ændres i løbet af året. Bestyrelsen kan derimod beslutte, at den konkrete udmøntning af uddelingsrammen (de konkrete uddelinger) sker ved løbende bestyrelsesbeslutninger i løbet af det følgende år, under hensyntagen til er- hvervsfondslovens § 76, stk. 2. Ovennævnte medfører, at hvis en erhvervsdrivende fond ifølge årsrapporten for et givent regnskabsår har frie reserver for - til illustration - 100 kr., kan bestyrelsen på det bestyrelses- møde, hvor årsrapporten for det givne regnskabsår bliver godkendt, beslutte de konkrete ud- delinger af alle de frie reserver (100 kr.) eller en del heraf (f.eks. 75 kr.). Bestyrelsen kan også bestemme, at udmøntningen af de konkrete uddelinger først skal ske på efterfølgende bestyrelsesmøder, hvor ansøgningerne gennemgås. Bestyrelsens beslutning om at foretage de konkrete uddelinger vil i så fald ske efter godkendelsen af årsrapporten for det givne regn- skabsår, og kan løbe over resten af det efterfølgende år.

Der kan således være forskel på, hvornår selve uddelingen sker i forhold til model 1 og 2.

• Ved model 1 sker selve beslutningen og uddelingen i forbindelse med godkendelsen af årsrapporten. • Ved model 2 besluttes uddelingsrammen ved godkendelsen af årsrapporten, mens selve beslutningen om uddelinger sker efterfølgende. Uanset om bestyrelsen fastlægger rammen for uddelingsbeløbet efter model 1 eller 2, kan ud- delingsrammen efterfølgende alene forhøjes efter reglerne om ekstraordinære uddelinger i § 78, stk. 2.

4

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease