Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

Tilsvarende gælder for den person, der er knyttet til en af ovennævnte personer ved ægte- skab eller fast samlivsforhold. Det samme gælder for ovenståendes hjemmeboende mindre- årige børn. Det er ligeledes ikke tilladt at yde lån til eller stille sikkerhed for lån for den omtalte person- kreds, jf. § 87, stk. 2, jf. dog § 87, stk. 3. Det følger således af § 87, stk. 3, at fonden som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition godt kan yde lån eller stille sikkerhed for lån til denne personkreds. Når det skal vurderes, hvorvidt der er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition, skal der lægges afgørende vægt på, at sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er kende- tegnet ved, at der løbende foretages dispositioner af denne karakter med uafhængige parter. Der skal foretages en konkret vurdering af, om transaktionen kan betragtes som sædvanlig for fonden og inden for branchen. Det er dog ikke kun transaktionen, som skal være sædvanlig. Dette krav gælder således også for vilkårene for transaktionen. Betalingsbetingelser, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse m.v. skal ske på samme vilkår, som tilsvarende transaktioner sædvanligvis gennemføres med over for tredjemand. En klar indikator for, om transaktionen er sædvanlig, er, at fonden har indgået tilsvarende transaktioner med uafhængige parter. Begrebet ”sædvanlige forretningsmæssige dispositio- ner” er et fleksibelt og dynamisk begreb, der vil kunne ændre sig over tid.

Bestyrelsessuppleanter er også omfattet af forbuddet, jf. § 48.

I erhvervsdrivende fonde med uddelingsformål til stifters familie skal bestyrelsen derfor være særligt opmærksom på, hvorvidt eventuelle uddelingsberettigede familiemedlemmer kan/bør deltage som bestyrelsesmedlemmer, da dette vil afskære dem fra at modtage uddelinger fra fonden.

Forbuddet omfatter ikke andre end ovennævnte personer.

12. Ikke retskrav på uddelinger Uddelingsberettigede har ikke retskrav på, at der foretages uddelinger til de pågældende.

Først når bestyrelsen har besluttet og over for de uddelingsberettigede har tilkendegivet at ville uddele til vedkommende, opstår der et retskrav for den pågældende uddelingsberetti- gede.

8

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease