Uenighed om revisors vederlag vil som udgangspunkt ikke være en uoverensstemmelse, som medfører meddelelsespligt. Hvis revisors fratrædelse sker ved udløbet af revisors funktions- periode – eksempelvis efter et udbud – er der således ikke krav om, at revisor skal give særlig meddelelse til fondsmyndigheden. Bestyrelsen har pligt til at anmelde et revisorskifte til Erhvervsstyrelsen inden for to uger, jf. LEF 12, stk. 1. Er revisorskiftet sket inden hvervets udløb, eller som følge af uoverensstem- melse, skal anmeldelsen vedlægges en fyldestgørende forklaring fra bestyrelsen på årsagen til hvervets ophør, jf. LEF § 13, stk. 2. Revisors hverv består som udgangspunkt, indtil en ny revisor er tiltrådt, hvilket som udgangs- punkt vil sige til det årsregnskabsmøde, hvor en ny revisor måtte blive valgt. Det er således i henhold til revisorlovens § 18, stk. 2, 2. og 3. pkt., den fratrædende revisor, som har pligt til at oplyse den tiltrædende revisor om baggrunden for den pågældendes fratrædelse, samt give den tiltrædende revisor de relevante oplysninger om den fond, som revisionen vedrører. 3.6. Fondsmyndigheden kan udpege revisor og eventuel medrevisor Hvis en erhvervsdrivende fond ikke har en revisor, kan fondsmyndigheden udpege en revisor, jf. LEF § 69, stk. 2. Fondsmyndigheden vil normalt give bestyrelsen mulighed for at vælge en ny revisor, inden fondsmyndigheden udpeger en. Finder fondsmyndigheden, at det i en konkret fond vil være nytteløst at udpege en ny revisor, kan fonden sendes til tvangsopløsning i skifteretten, jf. § LEF 115, stk. 1, nr. 2. Dette fore- kommer dog yderst sjældent, da det forhold, at der ikke er en revisor, normalt ikke alene vil føre til tvangsopløsning. Der må formodes samtidig at skulle foreligge andre forhold – som ek- sempelvis manglende midler, hvorved udpegning af ny revisor må anses for nytteløst – for at fondsmyndigheden vil sende en fond til tvangsopløsning på grund af manglende revisor. Fondsmyndigheden kan desuden på fondens vegne udpege en medrevisor, hvilket kendes til- svarende fra selskabsloven, hvor der er mulighed for at udpege en minoritetsrevisor. Medrevi- soren skal være godkendt revisor, og medrevisorens rolle er at deltage i revisionen som en ekstra revisor på lige fod med fondens øvrige revisorer. Udpegning af en medrevisor forven- tes at ske sjældent, men det vil dog kunne anvendes i det tilfælde, hvor fondsmyndigheden af egen drift, eller på baggrund af henvendelser fra bestyrelsen eller andre, får kendskab til f.eks. kritisable forhold i fonden, som bør følges nærmere. Forslaget om medrevisor skal endvidere ses som et mildere instrument for fondsmyndigheden end iværksættelse af granskning af nærmere angivne forhold i fonden, jf. LEF § 25, som er et meget indgribende instrument.
Medrevisor har således samme ansvar, rettigheder, opgaver og forpligtelser, som den eller de bestyrelsesvalgte, eller i henhold til vedtægten udpegede, revisorer.
Revisor og medrevisor skal således bl.a. have de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af fonden og, hvis fonden er modervirksomhed, dens koncern. Både den valgte revisor og medrevisor skal have adgang til at foretage de undersøgelser, som den pågæl- dende finder nødvendig. Medrevisor fungerer fra udpegningen og frem til og med næste års- regnskabsmøde i fonden. Da fondsmyndigheden udpeger medrevisor, skal den pågældende ikke anmeldes af bestyrelsen. Medrevisor registreres i Erhvervsstyrelsens it-system på bag- grund af selve udpegningen, jf. LEF § 70, stk. 2.
4
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease