Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

4.4. Konkrete pligter for revisor Ud over den generelle pligt for revisor til at ”holde øje med fonde” indeholder LEF en række konkrete opgaver for revisor.

Revisor skal således påse, om bestyrelsen overholder sine pligter til at oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller.

I henhold til LEF § 53, stk. 4, har bestyrelsen pligt til at oprette og føre en forhandlingsproto- kol for bestyrelsen. Protokollen skal underskrives af samtlige tilstedeværende bestyrelses- medlemmer. Revisor skal kontrollere, at denne protokol oprettes og føres. Revisor skal føre en revisionsprotokol, som skal forelægges på hvert bestyrelsesmøde og un- derskrives af bestyrelsesmedlemmerne. Revisor skal kontrollere, at reglerne om forelæggelse og underskrivelse af revisionsprotokollen er overholdt, jf. LEF § 73.

Revisor skal også kontrollere, at bestyrelsen har udarbejdet en forretningsorden, samt at le- gatarfortegnelse og redegørelse for god fondsledelse er udarbejdet.

Revisors kontrol indebærer således en kontrol af, at en række dokumenter er oprettet og ajourført, men revisor skal ikke foretage en indholdsmæssig efterprøvelse af dokumenterne.

Revisor vil dog indholdsmæssigt skulle kontrollere, om det er ført til protokol, at årsregnska- bet er godkendt, samt kontrollere, at bestyrelsen har ført til protokol, at bestyrelsen har be- sluttet, at revisor ikke skal deltage i årsregnskabsmødet, og at revisor er enig heri. Hvis det er anført i protokollen, at revisor var enig, men dette ikke er korrekt, skal revisor underrette fondsmyndigheden herom i henhold til LEF § 74. Revisors kontrol ændrer ikke ved, at bestyrelsen må have rimelig tid til at føre de pågældende dokumenter. Bestemmelsen ændrer således ikke ved den almindeligt anerkendte fondspraksis om, at et referat fra et bestyrelsesmøde underskrives på det efterfølgende bestyrelsesmøde. Forpligtelsen til at påse, at de pågældende dokumenter er oprettet og ajourføres i fornødent omfang, skal ses i sammenhæng med revisors underretningspligt i henhold til LEF § 74. Denne bestemmelse omhandler således meddelelse til fondsmyndigheden af ikke uvæsentlige overtrædelser af fondslovgivningen eller fondens vedtægt, hvorimod de her nævnte pligter er af mere formelle krav, som bestyrelsen skal overholde. 4.5. Krav på – og pligt til at give – oplysninger Bestyrelsen, og en eventuel direktion, skal give revisor de oplysninger, som må anses af be- tydning for bedømmelsen af fonden og, hvis fonden er en moderfond, dens koncern, jf. LEF § 58, stk. 1. Oplysningspligten omfatter alle opgaver, som revisor udfører for fonden, herunder bl.a. gen- nemgang (review) og anden assistance i forbindelse med enkeltstående opgaver såsom udar- bejdelse af en mellembalance eller en vurderingsberetning. Der skal dog være tale om nød- vendige oplysninger i forhold til den opgave, som revisor er antaget til. I det omfang ledelsen er opmærksom på forhold af betydning for revisionen, skal den give re- visor disse oplysninger, selvom den pågældende ikke efterspørger dem. Baggrunden herfor er, at revisor er udefrakommende og uafhængig af fonden, og derfor ikke altid kan vide, hvilke forhold der er af særlig interesse.

6

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease