Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

Indhold 1.

Indledning ....................................................................................................................... 1 2. Overgang til LEF .............................................................................................................. 2 3. Overgang fra LEF ............................................................................................................. 3

1. Indledning Denne vejledning beskriver reglerne for fonde, der skifter karakter fra at være enten:

1. ikke-erhvervsdrivende eller undtaget fra LEF til erhvervsdrivende fonde, jf. LEF § 124, eller

2. erhvervsdrivende til at blive ikke-erhvervsdrivende, jf. LEF § 125.

Fonde, der ændrer aktiviteter fra ikke-erhvervsdrivende og derfor hidtil har været omfattet af lov om fonde og foreninger, jf. LBK nr. 938 af 20/9 2012 og lov nr. 734 af 25/6 2014 (LFF), skal særligt bemærke vejledningens afsnit 2. Fonde, som hidtil ikke har været omfattet af nogle af fondslovene, f. eks. hvis de har været omfattet af særlovgivning med andet tilsyn og kontrol, (undtagne fonde), kan også blive omfattet af LEF, hvis disse forudsætninger bortfal- der. Sådanne fonde og deres bestyrelser skal særligt bemærke vejledningens afsnit 2.

Erhvervsdrivende fonde, der kun har erhvervsaktiviteter af mindre omfang og derfor ikke kan anses for omfattet af LEF, skal særligt bemærke vejledningens afsnit 3.

Fælles for fondes overgang mellem de to fondslove er, at den juridiske person bevarer sin identitet og CVR-nr. Når det er den samme juridiske person uanset hvilken lov, fonden henhø- rer under, betyder det, at der ikke af den grund sker debitorskifte eller ændring af aftale- grundlag m.m., som fonden eventuelt har indgået med tredjemand før overgang fra den ene lov til den anden lov. Det følger af fondsdefinitionen i LEF § 1, stk. 2, og § 37, stk. 1, om fondens ledelse, at besty- relsen er det øverste ledelsesorgan i en erhvervsdrivende fond. Det er bestyrelsen, der skal kontrollere fondens aktiviteter og status i forhold til lovgivningen. I forbindelse med god- kendelsen af fondens årsrapport vil bestyrelsen typisk have lejlighed til at kontrollere, at fon- den fortsat henhører under den korrekte lovgivning. Men også ekstraordinær ændring af

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease