længere eller kun vanskeligt kan opfyldes, vil betingelserne for at træde i likvidation være op- fyldt.
Efter Erhvervsstyrelsens praksis kan en fond desuden likvideres, hvis fondens bestyrelse kan godtgøre, at der ikke er nogen indikationer på, at fonden de kommende år vil kunne skaffe fornødne midler til fondens drift, og at fortsat drift af fonden derfor vil betyde, at der på sigt ikke er midler at uddele til fondens formål ved fondens opløsning. Ligeledes vil der kunne meddeles tilladelse til likvidation, hvis bestyrelsen kan dokumentere, at en videreførelse af fondens aktiviteter vil medføre økonomisk tab for fonden til skade for uddelingsformålet. De strenge krav som stilles i forbindelse med likvidation af erhvervsdrivende fonde skal ses i sammenhæng med stifters vilje og ønske med fonden. Fonde skal som udgangspunkt eksi- stere tidsubegrænset, og da fonde ved likvidation helt ophører med at eksistere, er en beslut- ning om, at en fond skal ophøre, som hovedregel den mest indgribende beslutning man som fondsbestyrelse kan træffe. Inden bestyrelsen beslutter at likvidere fonden, er det derfor også afgørende, at man har gjort sig vidtrækkende og grundige overvejelser om, hvorvidt fondens formål ikke længere el- ler kun vanskeligt kan efterleves. 2. Beslutning om at træde i likvidation Det er bestyrelsen, der træffer beslutning om, at en erhvervsdrivende fond skal træde i likvi- dation under iagttagelse af lovens § 89, stk. 2. Bestyrelsen skal samtidig træffe beslutning om indstilling af en likvidator. En beslutning om at træde i likvidation kræver således Erhvervsstyrelsens tilladelse. Inden Er- hvervsstyrelsen kan meddele tilladelse hertil, skal Civilstyrelsens samtykke indhentes. Det vil sige, at bestyrelsens beslutning om at likvidere fonden skal registreres hos Erhvervsstyrelsen, som herefter indhenter Civilstyrelsens samtykke, hvis kriterierne for en likvidation er opfyldt. Hvis fonden i henhold til vedtægten er stiftet for et nærmere angivet tidsrum, kan beslutnin- gen træffes af bestyrelsen alene, og der er således ikke krav om Erhvervsstyrelsens tilladelse og Civilstyrelsens samtykke. Efter Erhvervsstyrelsens praksis kan der i overensstemmelse med forarbejderne til erhvervs- fondsloven meddeles tilladelse til en likvidation til en af en erhvervsdrivende fond, hvis formå- let ikke eller kun vanskeligt kan opfyldes eller er blevet uhensigtsmæssigt. Der skal derfor ved en registrering af en likvidation altid indsendes en uddybende redegørelse for baggrunden for bestyrelsens beslutning om at lade fonden træde i likvidation. Det kan eventuelt være hensigtsmæssigt at supplere bestyrelsens redegørelse med en udtalelse fra fondens revisor vedrørende fondens økonomiske situation. Det bemærkes, at en fond – i følge den almindelige fondsretlige grundsætning – som udgangs- punkt skal kunne bestå i en længere årrække. Det er som følge heraf Erhvervsstyrelsens prak- sis at tillægge det vægt, hvor længe en fond, der anmoder om tilladelse til at blive likvideret, har eksisteret. Hvis Erhvervsstyrelsen skal tillade en likvidation af en erhvervsdrivende fond, er det som nævnt ovenfor under forudsætning af, at fondens formål ikke længere kan efterleves eller ikke længere er hensigtsmæssigt. Når registreringen af, at en erhvervsdrivende fond er trådt i likvidation, foretages, skal der derfor samtidig indsendes en redegørelse med en begrundelse for, hvorfor fonden ønskes likvideret. Det er ofte hensigtsmæssigt at supplere bestyrelsens
2
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease