8. Likvidators vederlag og uddeling af fondens midler Likvidators vederlag skal fastsættes under hensyn til arbejdets omfang og boets beskaffen- hed, det med arbejdet forbundne ansvar og de under de givne omstændigheder opnåede re- sultater, og skal godkendes af Erhvervsstyrelsen. Likvidator skal derfor redegøre for arten og omfanget af det udførte arbejde og den medgåede tid. Udregningen af likvidators vederlag kan som udgangspunkt ikke udelukkende basere sig på rene timetakster, bl.a. fordi der er forskel på likvidationssager i relation til type og sværheds- grad. Vederlaget må således ikke udelukkende fastsættes ud fra timeforbruget, multipliceret med en for likvidator (ofte advokat) gældende timetakst. Ved en beregning ud fra rene time- takster vil det ofte blive arbejdets kvantitet og ikke kvalitet, der vil være afgørende, hvilket ikke er i fondens interesse og derfor ikke vil blive accepteret af Erhvervsstyrelsen. Fastsættelse af likvidators vederlag må forventes at skulle fastlægges ud fra en række para- metre, herunder bl.a. sagens værdi eller betydning for fonden, herunder det opnåede resul- tat, hvervets art og arbejdets omfang, arbejdets intensitet og kompleksitet, samt det med ar- bejdet forbundne ansvar for likvidator. Desuden må likvidators vederlag i sidste ende underlægges en samlet vurdering, hvor det eventuelt vil kunne nedsættes, hvis det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at likvidationens om- fang og karakter ikke kan bære et samlet vederlag af den af likvidator forslåede størrelse.
Det er Erhvervsstyrelsens erfaring, at likvidators vederlag typisk er af begrænset omfang.
Som det fremgår af ovennævnte, skal Erhvervsstyrelsen alene godkende likvidators vederlag. Styrelsen skal således eksempelvis ikke godkende honorar til revisor for dennes arbejde under likvidationen. Bestyrelsen kan, i forbindelse med beslutningen om at træde i likvidation, give udtryk for, hvad fondens likvidationsprovenu skal anvendes til. Det er dog i sidste ende likvidator, som beslutter og er ansvarlig for uddelingen af likvidationsprovenuet, der samtidig skal godkendes hos Erhvervsstyrelsen. Før uddeling af likvidationsprovenuet kan finde sted, skal 3-måneders fristen for kreditorer- nes anmeldelse af krav være udløbet, og gælden til kendte kreditorer skal være betalt. Udde- lingen af fondens midler skal endvidere være godkendt af Erhvervsstyrelsen. Uddelingen af fondens likvidationsprovenu kan ske før eller efter selve afslutningen af bobehandlingen, for- udsat at kravene er opfyldt. Der skal dog under alle omstændigheder indsendes dokumenta- tion til Erhvervsstyrelsen for, at likvidationsprovenuet er udbetalt. Det skal i forbindelse her- med bemærkes, at uddeling af fondens midler eller aktiver på ingen måde kan gå tilbage til stiftere, væsentlige gavegivere eller bidragsydere m.v., heller ikke i form af udlodning af likvi- dationsprovenuet. Stiftere og andre nærtstående kan dog som led i fondens likvidation erhverve fondens aktiver eller dele heraf. Likvidator er ansvarlig for, at al salg af fondens aktiver m.v. sker på markeds- mæssige vilkår, således at der ikke sker uretmæssige begunstigelser af tredjemand til skade for fonden. 9. Afsluttende likvidationsregnskab og registrering af likvidationens afslutning Behandlingen af likvidationsboet afsluttes efter udbetaling af likvidationsprovenuet, og likvi- dator kan herefter træffe beslutning om fondens endelige likvidation. Bobehandlingen må ikke afsluttes før, alle eventuelle tvister om fondens midler er afgjort. Endvidere skal Erhvervssty- relsen have godkendt likvidators vederlag, samt de påtænkte uddelinger.
5
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease