Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

3.9. Bestyrelsesmedlemmers udtræden, § 44, stk. 4 Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen, jf. erhvervsfondslovens § 44, stk. 1. Et bestyrelsesmedlem har ligeledes pligt til at udtræde, hvis den pågældende ikke læn- gere opfylder vedtægtens krav.

Et bestyrelsesmedlem skal endvidere udtræde af bestyrelsen, hvis:

• den pågældende kommer under konkurs, jf. § 44, stk. 2,

• den pågældende gør sig skyldig i en handling, som gør personen uværdig til fortsat at være medlem af bestyrelsen, jf. § 44, stk. 3, • den pågældende på grund af længerevarende sygdom eller anden svækkelse har vist sig ude af stand til at beklæde hvervet som medlem af bestyrelsen, eller

• har vist sig uegnet til hvervet som bestyrelsesmedlem, jf. § 44, stk. 4.

I 1985-loven måtte det pågældende bestyrelsesmedlem ikke være klart uegnet til hvervet. I erhvervsfondsloven er det et krav, at et bestyrelsesmedlem ikke må være uegnet til hvervet. Det er det pågældende bestyrelsesmedlem selv, der som udgangspunkt vurderer, om vedkom- mende har pligt til at udtræde af bestyrelsen. Såfremt et bestyrelsesmedlem i de nævnte tilfælde ikke af sig selv udtræder, må de øvrige medlemmer henvende sig til Erhvervsstyrelsen. Det er alene Erhvervsstyrelsen, der har kom- petence til at afsætte et bestyrelsesmedlem, jf. § 45.

4. Ændrede regler om direktion og administrator 4.1. Direktionens opgaver, § 42

Erhvervsfondsloven indeholder en beskrivelse af direktionens opgaver i en fond med en eller flere ansatte direktører, der er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system som direktør. Direk- tørbetegnelsen er ofte anvendt på ledende medarbejdere, som ikke er registreret i styrelsen, og det skal understreges, at disse ikke er omfattet af lovens omtale og beskrivelse af direktio- nens opgaver og ansvar. Bestemmelsen svarer til selskabslovens §§ 117 og 118 om direktio- nens opgaver i selskaber. Direktionen varetager den daglige ledelse inden for de retningslinjer, bestyrelsen fastlægger. Anvendelsen af begrebet "den daglige ledelse" betyder, at dispositioner, der efter fondens forhold er af usædvanlig art eller stor betydning, skal forelægges bestyrelsen. Sådanne dispo- sitioner kan normalt kun foretages efter bemyndigelse fra bestyrelsen. I sagens natur vil det variere fra fond til fond, hvad der kan karakteriseres som usædvanligt. Direktionen er legiti- meret i forhold til omverdenen til at indgå aftaler på fondens vegne inden for fondens formål, direktørkontrakten og eventuelle krav til direktøren i forretningsordenen. Ved den daglige le- delse skal direktionen på samme måde som bestyrelsen alene varetage fondens formål og in- teresser. Ansættelse og afskedigelse af ledende medarbejdere, som ikke er medlemmer af di- rektionen, foretages af direktionen. Bestyrelsen har altid mulighed for at overtage en konkret sag fra direktionen, men må ikke gøre det generelt, da den i så fald reelt overtager direktionens opgaver og funktioner. Herved ophører den tilsigtede todeling mellem bestyrelsen og direktionen samt bestyrelsens kontrol- funktion med direktionen reelt. Bestyrelsen skal i givet fald, under respekt af eventuelle krav i vedtægten, nedlægge direktionsfunktionen.

HUSK: Direktøren varetager den daglige ledelse. Bestyrelsen kan i forretningsordenen angive passende kon- trolpunkter i forhold til direktion og indberetninger fra direktionen om opgavernes udførelse.

7

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease