5.3. Efterfølgende erhvervelser fra stifter, § 62 1985-loven indeholdt ikke en bestemmelse om, hvad der gælder, hvis en fond efter stiftelsen erhverver aktiver fra stifteren. Stiftere og væsentlige gavegivere har dog en særlig status i forhold til fonden, idet et af de- lelementerne i definitionen på en erhvervsdrivende fond er, at fondens formue er uigenkalde- ligt udskilt fra stifterens formue. Dette medfører, at fondens midler ikke må tilbageføres til stifteren eller væsentlige gavegivere, jf. erhvervsfondslovens § 1. Hvis en fond efter stiftelsen erhverver aktiver fra stifteren eller væsentlige gavegivere mod vederlag, medfører det risiko for, at der tilbageføres midler til disse, eksempelvis hvis om- stændighederne eller aftalevilkårene ikke er sædvanlige. Fondens ledelse er ansvarlig for, at erhvervelse af aktiver fra fondens stiftere m.v. ikke er til skade for fonden eller dens kredito- rer. Hvis en erhvervsdrivende fond erhverver aktiver fra en stifter, skal fondsmyndigheden god- kende erhvervelsen, hvis vederlaget svarer til mindst 10 pct. af fondens grundkapital. Tilsva- rende gælder ved erhvervelser fra personer, der er knyttet til en stifter eller gavegiver ved ægteskab, fast samlivsforhold, ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linje så nært som sø- skende, eller som på anden måde står den pågældende særlig nær. Ved vurdering heraf er det de reelle forhold, der er af betydning og ikke den formelle relation til personen. Hvis vederlaget for de pågældende aktiver udgør mindre end 10 pct. af fondens grundkapital, er der ikke krav om, at fondsmyndigheden skal godkende erhvervelsen. Bestyrelsen skal un- der alle omstændigheder alene varetage fondens interesser og sikre, at en erhvervelse ikke indebærer en begunstigelse af en stifter, en væsentlig gavegiver eller andre på bekostning af fonden, da dette vil være en uddeling. Hvis stifter eller den væsentlige gavegiver er medlem af bestyrelsen, er det vigtigt at være opmærksom på den særlige habilitetsbestemmelse i § 51 om forbud mod at deltage i behand- lingen af spørgsmål om aftaler mellem fonden og den pågældende selv.
Bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 131, stk. 1, og § 132, stk. 1.
HUSK: Efterfølgende erhvervelser fra stifter eller væsentlige gavegivere skal godkendes af fondsmyndighe- den hvis vederlaget er mindst 10 pct. af grundkapitalen. Bestyrelsen skal være særlig opmærksom på at dispositionen alene skal være i fondens interesse og transaktionen skal oplyses i årsrapporten, jf. pkt. 2 ovenfor.
10
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease