En fondsbestyrelse vil normalt anses for uafhængig, hvis cirka 1/3 af bestyrelsens medlem- mer indtager en i forhold til stifter uafhængig og selvstændig stilling, der afgiver den for- nødne garanti for uvildighed, eller hvis de udpeges af et uvildigt organ uden for fonden. En fond har ingen ejere til at vælge og afsætte bestyrelsesmedlemmer. Denne afgørende for- skel fra selskaberne bevirker, at vedtægten nøje skal fastsætte de nærmere regler for, hvor mange medlemmer bestyrelsen skal bestå af, hvorledes bestyrelsen udpeges og af hvem, hvilke kvalifikationer medlemmerne skal have, hvor lang en periode de enkelte medlemmer udpeges for, samt eventuelt aldersgrænse eller andre vilkår, som stifter har lagt vægt på ved stiftelsen.
Der er i udgangspunktet ikke noget til hinder for at stifter er repræsenteret i bestyrelsen, men de begrænsninger, der er anført i erhvervsfondslovens § 40, stk. 1 og 2, skal iagttages.
Hvorledes fondens bestyrelsesmedlemmer udpeges skal angives i vedtægten og kan ske på flere forskellige måder:
• ved selvsupplering, hvor bestyrelsen (eller det enkelte medlem selv) udpeger et med- lems efterfølger, eller • ved at udpegning foretages af udenforstående personer, organisationer, myndigheder el.lign. med interesse for eller tilknytning til fondens formål og aktiviteter. Efter Erhvervsstyrelsens praksis kan et mindretal af fondens bestyrelsesmedlemmer under særlige omstændigheder udpeges af et repræsentantskab, som er reguleret i fondens ved- tægt. Kravet om bestyrelsens uafhængighed betyder imidlertid, at repræsentantskabet ikke kan udpege flertallet af medlemmerne af fondens bestyrelse, heriblandt ikke formanden for bestyrelsen. Uanset at nogle bestemte organisationer, personer eller andre har udpegningsret til bestyrel- sen, er det vigtigt at præcisere, at ingen andre end Erhvervsstyrelsen kan afsætte et bestyrel- sesmedlem. Det vil ikke være i overensstemmelse med en fonds selvbestemmelsesret, hvis bestyrelsen modtager bindende direktiver fra personer uden for bestyrelsen – f.eks. en udpegende organi- sation eller person - med hensyn til varetagelsen af deres bestyrelseshverv. Holdninger fra personer eller andre uden for bestyrelsen er som følge heraf alene kun vejledende for det en- kelte bestyrelsesmedlem og fondens samlede bestyrelse. Bestemmelser i en vedtægt for en erhvervsdrivende fond om, at et medlem af bestyrelsen skal udtræde, hvis de øvrige medlemmer af bestyrelsen træffer beslutning herom, er derfor uvirksomme og vil ikke kunne bringes i anvendelse. I modsat fald ville bestyrelsesmedlem- merne være indbyrdes afhængige af hinanden, hvilket ville være uforeneligt med, at fonden ledes af en uafhængig bestyrelse. På samme måde har foreninger eller organisationer, der har udpeget et medlem til en erhvervsdrivende fonds bestyrelse, ikke mulighed for at afsætte den pågældende i medlemmets funktionsperiode, hvis foreningen eller organisationen eksem- pelvis mener, at den pågældendes udøvelse af sit hverv ikke er hensigtsmæssig. Det samme gælder, hvis den pågældende ikke længere har den nødvendige tilknytning til foreningen eller organisationen. Medarbejderne i fonden og i datterselskaberne har mulighed for at vælge medlemmer til be- styrelsen efter de samme regler, som gælder for kapitalselskaber. Forudsætningen for, at denne ret kan blive aktuel, er, at fonden eller datterselskaberne skal have ansat mindst 35
2
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease