koncernens samlede økonomiske stilling og udvikling. Dette skal ske for, at fonden som aktio- nær i tide kan tage stilling til eventuelle justeringer i den strategiske ledelse af dattervirksom- heden. Hvis datterselskabet er børsnoteret, skal informationsudveksling mellem moderfond og datterselskab holdes inden for rammerne af den børsretlige regulering. Ved at have fokus på hele koncernens forhold opfylder bestyrelsen pligten til at varetage fondens formål og in- teresser. Herudover har bestyrelsen pligt til at tage stilling til, hvilke ledelses- og ansættelsespolitikker, der skal gælde i fonden og eventuelt i koncernen, og som blandt andet skal gøre bestyrelsen i stand til at føre tilsyn med direktionens arbejde. Reglen om bestyrelsens opgaver skal ses i sammenhæng med, at bestyrelsen er ansvarlig for den overordnede ledelse af fonden. Det betyder, at bestyrelsen træffer afgørelse i alle sager af væsentlig betydning for fonden. Bestyrelsen har efter stk. 1, 2. pkt., nr. 1, ansvar for at påse, at bogføringen og regnskabsaf- læggelsen kontrolleres på en efter fondens forhold tilfredsstillende måde. Bestyrelsens pligt er at føre kontrol med, at alle forhold vedrørende bogføringen foregår på betryggende måde. Det samme gælder for regnskabsaflæggelsen. Bestyrelsen skal i medfør af stk. 1, 2. pkt., nr. 2, påse, at der er etableret de fornødne proce- durer for risikostyring og interne kontroller. Ved formuleringen ”fornødne procedurer” sigtes der blandt andet til, at der kan være forskel på, hvilke krav der stilles til risikostyring og in- terne kontroller i forskellige typer og størrelser af fonde.
Bestyrelsen skal i medfør af stk. 1, 2. pkt., nr. 3, påse, at bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om fondens finansielle forhold.
Bestyrelsens mulighed for at leve op til sine opgaver og for at føre tilsyn med direktionens ar- bejde er i sagens natur afhængig af kvaliteten og omfanget af den information, bestyrelsen får fra direktionen. Det er i den forbindelse en opgave for bestyrelsen at sikre sig en tilstræk- kelig rapportering. Fastlæggelsen heraf sker mest hensigtsmæssigt i en instruks til direktio- nen. Det er ligeledes hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en generel forretningsgang for en eventuel direktion. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., nr. 4, fastslår, at det er bestyrelsens ansvar at føre den for- nødne kontrol med, at en eventuel direktion udøver sit hverv på behørig måde. Bestemmelsen er en kodificering af gældende retspraksis, hvorefter det er bestyrelsen, der ansætter og af- skediger direktionen. Stk. 1, 2. pkt., nr. 5, skal sikre, at en fonds kapitalgrundlag ikke undermineres. Bestyrelsen skal derfor være opmærksom på eller vidende om den negative udvikling. Bestyrelsen skal lø- bende gøre sig bekendt med og forholde sig til fondens økonomiske, herunder likviditetsmæs- sige, stilling. Det skal i den forbindelse vurderes, om den økonomiske stilling og kapitalbered- skabet er økonomisk forsvarligt. Der skal endvidere foretages de henlæggelser, der er nød- vendige efter fondens økonomiske stilling. Også fondens vedtægt kan foreskrive pligt til hen- læggelser. Spørgsmålet om, hvilket materiale og hvilken løbende rapportering der bør tilgå bestyrelsen for, at den kan tage stilling til fondens kapitalberedskab, vil afhænge af de konkrete forhold i den enkelte fond, herunder fondens størrelse, organisation, koncernopbygning m.v.
4
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease