direktøren kan deltage i selve bestyrelsens beslutning, ligesom direktøren ikke skal under- skrive bestyrelsesprotokollen. Med bestemmelsen sikres, at en direktør i en erhvervsdrivende fond kan få indblik i fondens forhold, og at direktøren kan benytte bestyrelsesmøderne til at orientere bestyrelsen om konkrete forhold. Da direktøren har et personligt ansvar i forhold til fondens anliggender, er det således vigtigt, at direktøren på en nem og uformel måde kan få adgang til den samlede bestyrelse i fonden. Erhvervsstyrelsen har alene mulighed for at afsætte en direktør, hvis denne ikke opfylder be- tingelserne i erhvervsfondslovens § 39 om myndighed m.v. Erhvervsstyrelsen har ikke mulig- hed for at afsætte en direktør, der ikke fuldt ud varetager sine opgaver, idet kompetencen til at ansætte eller afskedige en direktør tilkommer bestyrelsen. Derimod kan Erhvervsstyrelsen give bestyrelsen påbud om at afskedige en direktør, hvis denne klart ikke lever op til kravene for at varetage fondens daglige ledelse. 4. Ledelsens vederlag I lighed med reglen i selskabsloven bestemmer erhvervsfondslovens § 49, at vederlag til med- lemmer af ledelsen ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og ar- bejdets omfang, og hvad der må anses for forsvarligt i forhold til den erhvervsdrivende fonds og i moderfonde koncernens økonomiske stilling. Bestyrelsens vederlag skal afspejle arbejdet i fonden samt de pligter og ansvar, der følger med hvervet. Vederlaget for bestyrelsesarbejdet skal afvejes i forhold til fondens formål, stør- relse og aktiviteter samt bestyrelsens tidsforbrug og aktiviteter i forbindelse med bestyrelses- arbejdet og eventuelt, hvorvidt bestyrelsesmedlemmer får vederlæggelse for andre hverv i fondens datterselskaber i koncernen. Et bestyrelsesmedlems honorar for professionel rådgiv- ning, for eksempel som advokat for fonden, skal konteres særskilt på normal vis og ikke indgå som en del af bestyrelsesvederlaget. Samtidig er det vigtigt, at vederlag og andre honorarer konteres i den juridiske person, hvor arbejdet er udført og ikke bliver ”samlet” i fonden. Udbe- taling af vederlag i f.eks. et datterselskab for arbejde udført i fonden eller omvendt er efter Erhvervsstyrelsens praksis en omgåelse af bestemmelserne om vederlag og uddelinger, jf. er- hvervsfondslovens §§ 49 og 87. Bestemmelsen om vederlag omfatter også direktionens vederlag, der heller ikke må over- stige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der er forsvarligt i forhold til fondens og en evt. koncerns økonomiske stilling. Erhvervsstyrelsen har alene mulighed for at nedsætte vederlaget til bestyrelsen, men ikke til direktionen, hvis veder- laget findes for højt, jf. erhvervsfondslovens § 49, stk. 2. Dette hænger sammen med, at be- styrelsen i en erhvervsdrivende fond er ansvarlig for, at der ved fastsættelsen af vederlaget til direktionen tages behørigt hensyn til fondens interesser, og at vederlaget derfor er pas- sende i forhold til direktørarbejdets art, omfang, fondens økonomiske forhold mv. Der kan ikke tildeles pension til medlemmerne af bestyrelsen i en erhvervsdrivende fond, da der er tale om udpegning til et konkret hverv, som udføres i en begrænset periode. Desuden er der ikke tale om et ansættelsesforhold, som vederlægges med løn, hvoraf der kan optjenes pension. Der er som udgangspunkt ikke noget til hinder for at indgå aftaler om pension til direktionen i en erhvervsdrivende fond, da der er tale om erhvervsvirksomhed på lige fod med f.eks. aktie- og anpartsselskaber. Det må dog forudsættes, at sådanne aftaler ikke overstiger, hvad der er sædvanligt i forhold til hvervets art og arbejdets omfang. Desuden skal aftalerne være bran- chekonforme og i overensstemmelse med fondens vedtægt og økonomiske forhold.
7
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease