Fonde, som anvender muligheden i årsregnskabslovens § 114, stk. 2, nr. 4, til at holde fon- den ude af konsolideringen i koncernregnskabet, skal også oplyse om det vederlag, fondens ledelse modtager samlet fra alle koncernvirksomhederne. 7. Transaktioner med nærtstående Efter årsregnskabslovens § 69, stk. 3, skal fondens årsregnskab altid oplyse, hvis der har væ- ret transaktioner mellem fonden og dens nærtstående parter. Bestemmelsen går videre end de nuværende regler for kapitalselskaber, da der også skal oplyses om transaktioner, der er aftalt på markedsmæssige vilkår. Dette skyldes, at det vurderes som relevant information for Erhvervsstyrelsen at kende omfanget af transaktioner mellem fonden og dens nærtstående, uanset om transaktionerne vurderes at være på markedsmæssige vilkår. Begrebet ”nærtstående parter” skal følge den internationale udvikling i forhold til forståelsen af begrebet, da der i forarbejderne til årsregnskabslovens § 98 c, stk. 2, henvises til definitio- nen i den altid gældende IAS 24. Resten af bestemmelsen er også inspireret af IAS 24 og skal fortolkes i overensstemmelse med denne regnskabsstandard. 8. Tavshedspligt I henhold til erhvervsfondslovens § 57 må medlemmer af bestyrelsen, direktionen, vurde- ringsmænd og granskningsmænd samt disses medhjælpere og suppleanter ikke uberettiget videregive, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til. Det er bestyrelsen, der træffer beslutning om, hvorvidt der skal gives oplysning om et anliggende i fortrolighed til udvalgte interessenter. Dette forudsætter, at det sker i fondens interesse og således, at op- lysningen ikke skader fonden. Et eksempel på en situation, hvor man typisk vil træffe beslut- ning om muligheden for drøftelser med udenforstående interessenter, er, hvis der forestår en ændring af aktiviteterne, som kan påvirke enkelte af fondens interessenter eller kreditorer, for eksempel køb eller salg af væsentlige aktiver eller ved fusion. Ved uberettiget videregivelse skal forstås, at der ikke er en tilstrækkelig begrundelse for at videregive den pågældende information, samt at argumenterne for at videregive ikke kan ret- færdiggøre videregivelsen. Efter erhvervsfondslovens § 50 er bestyrelsen forpligtet til at udarbejde en forretningsorden. I denne forbindelse bør bestyrelsen særligt overveje spørgsmål om tavshedspligt, herunder konkret medlemmernes tavshedspligt efter møder i bestyrelsen. En regulering af forholdet i forretningsordenen vil kunne bidrage til afklaring af, hvornår en videregivelse af oplysninger er uberettiget. De af bestemmelsen omfattede personer er personligt ansvarlige, hvis fonden påføres skade som følge af en tilsidesættelse af tavshedspligten. Hvis en uberettiget videregivelse omfatter f.eks. forretningshemmeligheder, vil der tillige kunne blive tale om strafansvar efter erhvervs- fondslovens § 132, stk. 1. 9. Inhabilitet Erhvervsfondslovens § 51 indeholder en inhabilitetsregel, hvori der foreligger et forbud mod at et medlem af fondens ledelse (bestyrelse og eventuel direktion) deltager i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem fonden og den pågældende selv eller søgsmål mod den pågæl- dende selv. Et ledelsesmedlem må heller ikke deltage i behandlingen om spørgsmål om aftaler mellem fonden og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis den pågældende deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod fondens.
Inhabilitetsreglen forbyder ikke alene et medlem af ledelsen at deltage i afstemningen i de omhandlede tilfælde af interessekonflikter mellem den pågældende og fonden, men
9
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease