Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at dette eksempel ikke bygger på en faktisk vedtægt for en konkret fond, eller i øvrigt viser den forskellighed, som erhvervsdrivende fondes ved- tægter kan have.

Det er vigtigt at huske, at vedtægten for en erhvervsdrivende fond altid skal udformes såle- des, at den tilpasses den konkrete fonds forhold.

Hvis dette eksempel på en vedtægt for en erhvervsdrivende fond anvendes i en konkret fond, så kan det ikke udelukkes, at Erhvervsstyrelsen efter omstændighederne i forbindelse med behandlingen af stiftelsen stiller krav om tilføjelser eller eventuelle ændringer af vedtægten.

Hent skabelon til vedtægter som Word

Hent skabelon til vedtægter som pdf

I de efterfølgende kapitler vil der for hver § være en kopi af indhold i skabelonen efterfulgt af Erhvervsstyrelsens kommentarer.

2. § 1: Navn, hjemsted og stifter

Vedtægt for [**] Fonden

§ 1

Navn, hjemsted og stifter

Stk. 1. Fondens navn er [**]Fondens har desuden binavnet [**].

Stk. 2. Fondens hjemsted er [**].

Stk. 3. Fonden er stiftet af [**]

Stk. 4. Fondens væsentlige gavegivere eller bidragsydere m.v. er [**]. Disse sidestilles i alle henseender i denne vedtægt med fondens stifter.

Erhvervsstyrelsens kommentarer:

Ordet "fond" skal altid indgå i navnet og i eventuelle binavne, jf. erhvervsfondslovens § 5, stk. 1 og 5.

Erhvervsdrivende fonde må benytte betegnelsen ”Erhvervsdrivende fond” og ”Erhvervsfond” eller forkortelsen ”ERF”, som er beskyttede titler. Det er således en mulighed, men det er ikke et krav.

Der er ikke krav om, at hjemstedet skal angives i vedtægten, men det er dog et krav, at det registre- res. Hjemstedet vil ofte være relevant for fonde, da deres formål kan være begrænset til et geogra- fisk område, ofte fondens hjemsted.

Fondens hjemsted er den kommune, hvor fonden faktisk ledes og drives, og hvor der kan opnås kon- takt til fondens ledelse. Adressen er ikke en del af fondens hjemsted, men fondens adresse skal være beliggende i den kommune, som er anført som hjemsted.

For erhvervsdrivende fonde er der krav om, at stifter(ne) altid skal fremgå af vedtægten, jf. erhvervs- fondslovens § 27, stk. 1, nr. 2. Begrundelsen er, at stifter(ne) har en særstilling i relation til fonden, da ingen del af fondens midler på noget tidspunkt kan gå tilbage til stifter(ne), ligesom stifter(ne) ikke

2

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease