Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

For at undgå tvivl er det hensigtsmæssigt, hvis udpegningsperioden fremgår af vedtægten. Udpeg- ningsperioden bør tilrettelægges således, at evt. nye medlemmer til bestyrelsen som udgangspunkt ikke skal være ansvarlige for aflæggelse af årsrapport for en længere periode, hvor de ikke var med- lem af bestyrelsen. Det vil være tilfældet, hvis nye medlemmer altid tiltrådte den 1. januar, og fon- dens regnskabsår er kalenderåret. Nye medlemmer bør derfor indtræde ved årsregnskabsmødets af- slutning. Erhvervsstyrelsen skal dog bemærke, at selv om der er bestemmelser om tiltrædelse umiddelbart ef- ter årsregnskabsmødet, kan det ikke undgås, at der er en kortere periode i det løbende regnskabsår, hvor de nye medlemmer af bestyrelsen bliver ansvarlige for aflæggelse af fondens årsrapport for det løbende regnskabsår. Udpegningsperiode og antal genudpegninger bør overvejes nøje. Afhængig af fondens størrelse, akti- vitet og formål kan en udpegningsperiode på to år være for kort tid til, at et nyt medlem af bestyrel- sen kan komme ind i fondens forhold og kan derfor være uhensigtsmæssig. Ved en udpegningsperi- ode på f.eks. fire år og mulighed for genudpegning – f.eks. to gange – bliver den samlede periode i be- styrelsen på i alt 12 år. Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at en etårig udpegningsperiode i en erhvervsdrivende fond er for kort, da det vil være svært at skabe den nødvendige kontinuitet i bestyrelsens arbejde, og da det vil være nærliggende at eksterne udpegningsberettigede i strid med definitionen i erhvervsfondslo- vens § 1, stk. 2, vil få en reel indflydelse på bestyrelsens sammensætning svarende til en ejerforsam- ling.

Antal genudpegninger og år i bestyrelsen kan have betydning for uafhængighed i henhold til Anbefa- lingerne for god Fondsledelse, da medlemmer som har siddet i bestyrelsen mere end 12 år, ikke kan anses for uafhængige.

Det er udelukkende Erhvervsstyrelsen, der kan afsætte et medlem af bestyrelsen. Et bestyrelsesmed- lem kan afsættes af Erhvervsstyrelsen, hvis den pågældende f.eks. gør sig skyldig i en handling, som gør den pågældende uværdig til fortsat at være medlem af bestyrelsen, eller hvis et medlem har vist sig uegnet til at beklæde hvervet som bestyrelsesmedlem.

På baggrund af ovennævnte er vedtægtsbestemmelser om, at et medlem skal fratræde, hvis de øv- rige medlemmer træffer beslutning herom, uvirksomme. Hvis Erhvervsstyrelsen opdager sådanne be- stemmelser, vil bestyrelsen blive opfordret til at få dem slettet fra vedtægten.

Ved selvsupplering vil de øvrige medlemmer kunne undlade at genudpege den pågældende ved perio- dens udløb. En organisation eller forening m.v., der har udpeget et medlem til bestyrelsen, kan ikke efterfølgende kræve, at dette medlem udtræder af bestyrelsen, hvis udpegningsperioden ikke er udlø- bet. Erhvervsfondslovens § 50 stiller krav om udarbejdelse af en forretningsorden, som nærmere skal fastsætte rammerne for udførelsen af bestyrelsens opgaver. Forretningsordenen kan f.eks. indeholde retningslinjer for, hvilke bestyrelsesanliggender der kan behandles skriftligt uden afholdelse af et egentligt bestyrelsesmøde, jf. erhvervsfondslovens § 56. Tilsvarende for så vidt angår elektroniske bestyrelsesmøder samt anvendelse af elektronisk dokumentudveksling. Formanden for bestyrelsen skal som udgangspunkt vælges af og blandt samtlige medlemmer af be- styrelsen uanset, hvordan disse er udpeget. Vedtægten kan ikke indeholde andre bestemmelser om valg af formand, da det er af væsentlig betydning, at formanden for bestyrelsen i en erhvervsdri- vende fond ikke vælges af udenforstående.

En direktør i en erhvervsdrivende fond må ikke være formand eller næstformand for bestyrelsen, jf. erhvervsfondslovens § 37, stk. 3, 2. pkt. Dette er også gældende for en direktør i en dattervirksom- hed eller i en til fonden tilknyttet virksomhed, medmindre Erhvervsstyrelsen undtagelsesvis har givet

8

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease