Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

Stk. 1. Et medlem af bestyrelsen kan modtage et årligt vederlag, der ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, og hvad der må anses for forsvarligt i forhold til fondens og koncernens økonomiske stilling. Det årlige vederlag fast- sættes af bestyrelsen på årsregnskabsmødet.

Erhvervsstyrelsens kommentarer:

I henhold til erhvervsfondslovens § 49 må vederlaget til bestyrelsens medlemmer ikke overstige, hvad der er sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang. Erhvervsstyrelsen kan efter § 49, stk. 2, nedsætte et vederlag, der findes for højt.

Revisionsvirksomheden EY lavede i 2019 en analyse af vederlag i erhvervsdrivende fonde for Er- hvervsstyrelsen. Analysen kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, www.erhvervsstyrel- sen.dk/fonde.

Her findes også to undersøgelser om erhvervsdrivende fonde lavet af Revisionsvirksomheden Delo- itte, som også berører vederlag til bestyrelsen.

Alle medlemmer af bestyrelsen skal have samme vederlag, hvis bestyrelsen modtager vederlag, jf. UFR.1990.271Ø. Dette gælder også eventuelt medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelsen. Undta- gelsen hertil er, hvis nogle bestyrelsesmedlemmer konkret har frasagt sig at modtage et vederlag.

Det antages dog i henhold til fondslovgivningen, at vederlag kan være funktionsbestemt, således at det er muligt, at formanden får et større vederlag, hvis arbejdets art og omfang tilsiger dette.

Vederlaget ydes for en arbejdsindsats og kan bestå af løn, bonus eller lignende ordninger samt even- tuel pension. Vederlagsbegrebet vil også omfatte andre ydelser som f.eks. fri bil, bolig, telefon eller lignende, samt eventuel adgang til fondens faste ejendom m.v. Vederlag omfatter således såvel kon- tanter som andre fordele eller andre former for betalinger eller naturalier. Der kan ikke tildeles pension til medlemmerne af bestyrelsen, da der er tale om udpegning til et kon- kret hverv, som udføres i en begrænset periode. Der er således ikke tale om et ansættelsesforhold, som vederlægges med løn, hvoraf der kan optjenes pension. Der er dog som udgangspunkt ikke noget til hinder for at indgå aftaler om pension til direktionen i en erhvervsdrivende fond, da der er tale om erhvervsvirksomhed på lige fod med f.eks. aktie- og anpartsselskaber. Det må dog forudsættes, at sådanne aftaler ikke overstiger, hvad der er sædvanligt i forhold til hvervets art og arbejdets omfang, herunder at de er branchekonforme, samt i overensstemmelse med fondens vedtægt og økonomiske forhold i øvrigt. Endvidere forudsættes, at pensionsforpligtelsen fremgår af årsrapporten til den aktu- armæssige værdi. Når det skal vurderes, hvorvidt et bestyrelsesvederlag (dvs. det samlede vederlag) er sædvanligt, vil der være tale om en konkret samlet vurdering af alle sagens omstændigheder. I vurderingen kan der bl.a. lægges vægt på de nedenfor omtalte forhold, der dog ikke udgør en udtømmende beskrivelse af de hensyn, der kan tillægges vægt ved vurderingen af, om et vederlags størrelse er »sædvanligt« el- ler »for højt« efter hvervets art og omfang:

Bestyrelsens tidsforbrug og aktiviteter. Fondens formål, aktiviteter og resultater.

• • •

Fondens størrelse.

• Eventuel vederlæggelse for andre ledelseshverv i koncernen. • Bestyrelseshonorarer i sammenlignelige virksomheder.

Ydelse af vederlag, herunder eventuel pension, skal udbetales og regnskabsføres af den juridiske per- son, hvor arbejdet konkret er udført. Udbetaling af vederlag i f.eks. et datterselskab for arbejde

14

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease