bestyrelsesmedlemmer risikere at blive pålagt adfærdsregulerende afgifter. Se mere herom i afsnit 8.2.
3.3. Regnskabsklasser Størrelsen af fonden er afgørende for, hvilken regnskabsklasse i årsregnskabsloven fonden er omfattet af og dermed også hvilke bestemmelser i årsregnskabsloven, som fonden har pligt til at følge, jf. årsregnskabslovens § 7.
Erhvervsdrivende fonde, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser, er små virksomheder:
1. En balancesum på 44 mio. kr.
2. en nettoomsætning på 89 mio. kr.
3. et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.
Erhvervsdrivende fonde, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser, er mellemstore virksomheder:
1. En balancesum på 156 mio. kr.
2. en nettoomsætning på 313 mio. kr.
3. et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250.
Erhvervsdrivende fonde, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet overskrider to af størrelsesgrænserne for mellemstore virksomheder er store virksomheder.
Årsregnskabsloven opdeler virksomhederne i regnskabsklasserne A, B, C eller D baseret på størrelsen og klassifikationen af virksomheden. Regnskabsklase A gælder for personligt drevne virksomheder, som ikke har pligt til at offentliggøre en årsrapport. Erhvervsdrivende fonde er i praksis enten omfattet af regnskabsklasse B eller C. Små virksomheder er omfattet af regnskabsklasse B, mens mellemstore virksomheder og store virksomheder er omfattet af regnskabsklasse C. Visse bestemmelser for regnskabsklasse C er kun obligatoriske for store virksomheder. Virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land er omfattet af regnskabsklasse D. I det om- fang en erhvervsdrivende fond har gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, vil fonden være omfattet af regnskabsklasse D, men det vil være meget usædvanligt. 3.4. Årsrapportens bestanddele og opstilling En årsrapport for en erhvervsdrivende fond i regnskabsklasse B skal som hovedregel bestå af følgende bestanddele, jf. årsregnskabslovens § 22:
Ledelsespåtegning
•
Ledelsesberetning
•
Revisionspåtegning
•
• Redegørelse for anvendt regnskabspraksis
Resultatopgørelse
•
3
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease