Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

erhvervsdrivende fond vælger at aflægge årsregnskab efter IFRS, skal samtlige godkendte standarder følges.

Visse bestemmelser i årsregnskabsloven skal dog altid følges, hvilket er nærmere beskrevet i IFRS-bekendtgørelsen. IFRS er mere omfattende end årsregnskabsloven, hvorfor det typisk kun er erhvervsdrivende fonde med børsnoterede datterselskaber, som gør brug af denne mulighed. 3.7. Sprog Erhvervsdrivende fondes årsrapporter er som udgangspunkt affattet på dansk. Efter årsregn- skabsloven er det muligt at lade årsrapporten være affattet på dansk eller engelsk, jf. § 138, stk. 3. Det er også muligt at udarbejde årsrapport både på dansk og engelsk (tosproget). I modsætning til aktie- og anpartsselskaber er det ikke et krav, at beslutningen om at udar- bejde årsrapporten på engelsk skal optages i vedtægten, hvilket skyldes, at der ikke er det samme beskyttelseshensyn, som der er i kapitalselskaber med kapitalejere. Det er Erhvervsstyrelsens anbefaling, at forholdet ikke reguleres i fondens vedtægt, da besty- relsen skal have mulighed for at udarbejde årsrapporten på dansk i et efterfølgende regn- skabsår uden først at skulle ændre vedtægten. Erhvervsstyrelsen har efter erhvervsfondslovens § 11, stk. 4, mulighed for at fastsætte nær- mere regler om udarbejdelse af årsrapport på engelsk, men denne bemyndigelse er ikke ble- vet udnyttet. Kravet om, at årsrapporten skal affattes på dansk eller engelsk gælder ikke udenlandske års- rapporter m.v., der indberettes til Erhvervsstyrelsen som bilag til en moderfonds årsrapport i henhold til koncernregnskabsundtagelsen i årsregnskabslovens § 111, stk. 3. Se mere herom i afsnit 4.4. 4. Koncernregnskab Et koncernregnskab viser de konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, deres finan- sielle stilling samt deres resultat, som om den erhvervsdrivende fond og dennes dattervirk- somheder tilsammen var en enkelt virksomhed, jf. årsregnskabslovens § 115. Hvis en erhvervsdrivende fond besidder bestemmende indflydelse i en eller flere dattervirk- somheder, er fonden en moderfond. Bestemmende indflydelse er defineret som beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger og foreligger som hovedregel, når fonden ejere mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed. Bestemmende indflydelse kan dog i visse tilfælde foreligge, selvom fonden ejer mindre end halvdelen af stemmerettighederne – f.eks. hvis fonden ved aftale eller vedtægter besidder den bestemmende indflydelse, eller hvis fonden på dattervirksomhedens generalforsamling besidder det faktiske flertal.

En moderfond, som besidder kapitalandele i en eller flere dattervirksomheder, skal som ud- gangspunkt aflægge et koncernregnskab, jf. årsregnskabslovens § 109.

4.1. Undtagelse for små koncerner Hvis fonden og dattervirksomhederne tilsammen i to på hinanden følgende år ikke overskrider størrelsesgrænserne for små virksomheder, kan fonden dog undlade at aflægge koncernregn- skab, jf. årsregnskabslovens § 110:

5

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease