revisor får de oplysninger og den bistand, som denne anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 58.
Erhvervsstyrelsen skal gøre opmærksom på, at det forhold, at en dattervirksomheds eller en associeret virksomheds årsregnskab ikke er revideret, ikke i sig selv kan føre til, at revision af fondens årsregnskab kan undlades. Der bør således ikke tages forbehold for værdiansættel- sen af kapitalandelene udelukkende med den begrundelse, at en underliggende virksomheds årsregnskab ikke er revideret. I de tilfælde, hvor en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed har fravalgt revision, er det op til den valgte revisor at vurdere, hvor mange revisionshandlinger der skal til, for at revisor kan udtale sig om, hvorvidt fondens årsrapport giver et retvisende billede. Omfanget af revisionshandlingerne er afhængige af de konkrete forhold, og det indebærer derfor ikke nødvendigvis en fuld revision af den underliggende virksomhed. Erhvervsdrivende fonde skal have en godkendt revisor tilknyttet. Hvis fonden skifter revisor, skal dette registreres hos styrelsen inden for 2 uger. Hvis et revisorskifte sker inden hvervets udløb, eller hvis revisorskiftet skyldes uoverensstemmelse mellem bestyrelsen og revisor, skal registreringen vedlægges en fyldestgørende forklaring fra bestyrelsen på årsagen til hvervets ophør, jf. erhvervsfondslovens § 13, stk. 2. Man kan læse mere i styrelsens vejledning om re- visors funktion og særlige rolle i erhvervsdrivende fonde.
6. Særlige oplysnings- og notekrav 6.1. Noteoplysninger om vederlag mv. til ledelsen og administrator
Alle erhvervsdrivende fonde skal i årsrapporten give oplysninger om vederlag m.v., pensions- forpligtelser og incitamentsprogrammer til alle nuværende og forhenværende registrerede medlemmer af fondens bestyrelse og direktion i det pågældende og foregående regnskabsår fordelt på hvert ledelsesorgan, jf. årsregnskabslovens § 69. Vederlag mv. omfatter både kontant og ikkekontant vederlag samt fast og variabelt vederlag (typisk løn og gage) og andre fordele (fx fri bil, telefon, bolig, avis). Oplysningskravet omfat- ter også eventuelle pensionsbidrag til direktionen og fratrædelsesgodtgørelser til nuværende eller tidligere direktionsmedlemmer. Er der undtagelsesvist fastsat særlige incitamentsprogrammer for fondens direktion, skal det oplyses, hvilke ydelser programmet omfatter, og hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere værdien heraf. Fonden kan dog undlade at give de pågældende oplysninger, hvis fonden for at opfylde kravet ellers ville oplyse, hvad det enkelte medlem af ledelsen modtager. Hvis fonden eksempelvis kun udbetaler vederlag m.v. til fondens eneste direktør, skal oplysningerne om beløb ikke gi- ves i årsrapporten. Hvis der kun findes ét medlem af direktionen, og både bestyrelsen og di- rektøren modtager vederlag, kan beløbene i stedet angives samlet for bestyrelse og direktør. En moderfond skal også give oplysninger, om det samlede vederlag m.v., som fondens besty- relse og direktion modtager, som ledelsesmedlemmer i andre virksomheder i koncernen, uan- set om moderfonden aflægger koncernregnskab eller gør brug af de særlige undtagelser her- for, jf. årsregnskabslovens §§ 69, stk. 2, og 126, stk. 2.
Dette betyder, at der i moderfonde, hvor både bestyrelse og direktøren modtager vederlag, skal vederlaget som minimum præsenteres som to særskilte beløb:
1. Det samlede vederlag mv., som betales af fonden til fondens ledelse.
8
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease