Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

Som alternativ hertil kan investeringsejendomme indregnes til dagsværdi, jf. årsregnskabslo- vens § 38. I så fald skal der ikke afskrives på bygningen.

Dagsværdien er det beløb, som en ejendom kan sælges for i en handel mellem uafhængige parter. Hvis en ejendom indregnes til dagsværdi, skal der ske en regelmæssig værdiregule- ring. Som oftest beregnes dagsværdien ved DCF-model (Discounted Cash Flow), hvor værdien opgøres ved en tilbagediskontering af forventede fremtidige pengestrømme eller ved en af- kastbaseret model, hvor værdien opgøres på baggrund af ejendommens forventede driftsaf- kast og et forrentningskrav, men en ekstern vurdering fra en vurderingsmand kan også bru- ges til at fastsætte dagsværdien. Styrelsen ser sommetider, at den offentlige ejendomsvurdering bruges til at fastsætte dags- værdien. Dette er ikke i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler for, hvordan dags- værdien fastsættes. De værdiansættelsesmodeller og -teknikker, som fonden har anvendt ved opgørelsen af dags- værdien på en investeringsejendom, skal fremgå af redegørelsen for anvendt regnskabsprak- sis, jf. årsregnskabslovens § 53, stk. 2, litra a.

For investeringsejendomme, som måles til dagsværdi, skal følgende oplyses:

1. dagsværdien ultimo regnskabsåret,

2. ændringer af dagsværdien, der er indregnet direkte i resultatopgørelsen, og

3. ændringer, der er indregnet i dagsværdireserven, jf. § 49, stk. 3, under egenkapita- len.

Måles dagsværdien af investeringsejendommen ikke på grundlag af observationer på et aktivt marked, skal der også oplyses om de centrale forudsætninger, som er anvendt ved beregnin- gen. 7.5. Overgang til erhvervsdrivende fond Hvis en ikke-erhvervsdrivende fond overgår til at være omfattet af erhvervsfondsloven efter denne lovs § 124, vil den pågældende fond som udgangspunkt skulle aflægge årsrapport som erhvervsdrivende fond første gang fra det regnskabsår, hvor datoen for overgangen indgår. Hvis en fond eksempelvis efter en afgørelse fra Erhvervsstyrelsen overgår til at være en er- hvervsdrivende fond med virkning fra den 12. november 2019, og fondens regnskabsår føl- ger kalenderåret, vil den pågældende fonds første årsrapport som erhvervsdrivende fond være årsrapporten for regnskabsåret 2019, som skal indsendes til styrelsen senest mandag den 1. juni 2020. I de tilfælde, hvor en fonds seneste årsregnskab er aflagt efter anden regnskabsregulering end årsregnskabsloven finder bekendtgørelse om overgang til regnskabsaflæggelse efter års- regnskabsloven anvendelse.

• Læs mere om Erhvervsstyrelsens 'Vejledning om overgang mellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde'

12

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease